Flying Girl | 1D

En sørgelig oplevelse lurer i Abigails baghoved. En bilulykke der endte ud i hendes mors død. Endnu værre end det er hendes forældre skilt og hun kender ikke hendes far og dermed bliver hun forældreløs. Derimod har hun heldigvis et tæt forhold til sin verdens berømte onkel, Simon Cowell, som skabte One Direction. Simon tilbyder Abi job som drengenes stewardesse og dermed kommer hun helt tæt på de fem unge fyre. Dog har de svært ved at komme ind på hende, da oplevelsen med hendes mor trækker ned i hendes humør. Men lykkedes det drengene alligevel, og måske går det bedre for en af drengene end for de andre. Men åbner hun sig nogenside op? Kommer hun overhovedet videre? For hvad sker der egentlig når en teenage pige pludselig bliver genkendt af alle på gaden, og når hun mister sit privatliv? Hvad sker der med... Abigail? | TJEK TRAILEREN

Giv lige historien et like, hvis den lyder som noget for dig :D

339Likes
379Kommentarer
46235Visninger
AA

6. Part 4.

♦ 

Louis' synsvinkel: 

 

"La la la la la la la la la la la la" jeg sang højt med på sangen, der kørte fra min computer, mens jeg rettede en smule på mit hår, og kiggede på mig selv. 

Mit hår strittede på en forkert måde, hvilket fik mig til at sukke og endnu engang løfte hånden op, for at ændre på det. 

I dag skulle vi ikke rigtig så meget. 

Der var et møde med nogle mennesker omkring vores næste musikvideo, og ellers var det bare meningen vi kunne slappe af efter det. 

Jeg havde tænkt mig at tage ned til poolen. 

Slappe af og nyde det dejlige vejr. 

Jeg klagede mig højlydt over min dårlige hårdag, og trak hurtigt den nærmeste bordeaux beanie over mit hår. 

Det reddede det heldigvis en smule! 

Min mave rumlede en smule, og jeg tog derfor mit nøglekort, fra det lille bord op af væggen, og gik over mod værelsesdøren, mens jeg prøvede at få mine sko på. 

Et godt råd. 

Tag ikke sko på samtidig med, du går... 

Det er ikke til. 

Jeg sukkede endnu engang og lænede mig op af væggen, mens jeg trak den højre sko over min fod. 

Fløjtende gik jeg over mod døren, og smækkede den efter mig, hvorefter jeg vendte mig om og fik øje på Abigail. 

Hun stod i døren ved siden af mit værelse, hvilket fik mig til at kigge overrasket på hende. 

Havde Simon ikke værelse derinde? 

Jeg rynkede mine bryn, og gav mig et kort sekund til at betragte hende. 

Hendes hår hang pænt ned over skuldrene, men hun så bestemt ikke frisk ud. 

Hendes øjne kiggede bedrøvet frem, mens de mørke rande under dem kun gav hende et endnu mere sørgeligt udtryk. 

"Godmorgen" 

Hun kiggede forskrækket over på mig. 

"Åh, godmorgen" mumlede hun, og sendte mig et lille smil. 

"Du kan bare gå ned Abi, jeg skal lige have ordnet nogle ting" kunne jeg høre Simon sige inde fra værelset af. 

Hun nikkede og lukkede døren, hvorefter hun gik over mod elevatoren. 

Jeg skyndte mig efter hende. 

"Skal du også ned og have morgenmad?" spurgte jeg muntert, mens jeg trykkede på knappen der lyste op med bogstavet "E". 

På denne etage skulle der vist nok være morgenmad. 

Hun nikkede. 

Okay, hun var måske ikke lige i det bedste humør. 

Egentlig havde jeg faktisk ikke set hende særligt glad på noget tidspunkt. 

"Er... øhhh... Er alt okay?" spurgte jeg forsigtigt, mens dørene i elevatoren åbnede sig, og hun gik ud. 

"Ja" sagde hun kortfattet og sukkede kort, mens hun satte retningen mod skiltet med pilen, der ledte os videre til restauranten. 

Jeg nikkede, selvom jeg udmærket godt vidste, hun ikke ville kunne se det, siden jeg gik bag hende, og gik over mod tag-selv-bordet. 

Jeg kunne skimte Niall og Harry ved et af bordene, mens Zayn og Liam ikke så ud til at være der. 

Zayn lå sikkert stadigvæk og sov. 

Jeg stillede mig overfor Abigail, som stod på den anden side af bordet, og lagde et stykke vandmelon på min tallerken, hvorefter jeg greb efter en bolle og en lille pakke smør. 

"Kommer du med over?" jeg vendte mit hoved i retningen af Harry og Nialls bord, hvilket fik hende til at rulle lidt med øjnene. 

Okay, jeg foreslår kun noget her. 

Hun skulle tage at slappe lidt af... 

"Okay" sukkede hun, og gik over mod bordet, mens jeg målløs fulgte efter hende. 

"Gooooodmoooorgen" sagde Niall glad, mens han kiggede op på os med et stort smil. 

"Hvordan har I sovet?" spurgte Harry, mens gumlede på et stykke brød. 

"Ganske udmærket" sagde jeg kort, mens jeg satte mig ned på den rødpolstrede stol og rømmede mig. 

"Og hvad med dig, Abi?" spurgte Niall og prikkede til hende med et grin. 

"Okay" mumlede hun, og tog en bid melon. 

En irriteret følelse kom op i mig, mens jeg betragtede hende. 

Hun kunne sgu da sige noget, i stedet for at sidde der og spille kostbar. 

Jeg rullede med øjnene, mens jeg kiggede ned på min tallerken, og bed mig kort i læben. 

"Så.. Fortæl os om dig. Vi ved jo ikke rigtigt så meget" sagde Harry, og kiggede interesseret på hende. 

"Der er ikke så meget at sige" mumlede hun, kiggede væk fra vores bord. 

"Du bor i England, gør du ikke?" spurgte han, og hun nikkede. 

"Med dine forældre?" Niall brød ind. 

"Nej" 

"Alene?" 

"Nej" 

"Hva' så?" Spurgte Niall forvirret. 

"Bland jer udenom" snappede hun koldt, og tog en slurk juice, mens hendes øjne glinsede svagt i skæret fra stearinlyset på vores bord. 

Jeg nikkede svagt og sukkede. 

Hvorfor fanden skulle hun opføre sig på den måde? 

Vi havde ikke gjort hende en skid andet end at være søde og interesserede i hende. 

"Hvornår starter mødet?" jeg kiggede over på Harry spørgende. 

Et eller andet skulle vi vel snakke om. 

"Klokken 13 tror jeg" sagde han med et lille smil, og kiggede nervøst over på Abigail, som spiste sin mad hurtigt. 

"Vi må hellere få vækket Zayn så" sagde Niall med et lille grin, og kiggede op mod bordet med maden. 

"Hvad med Liam?" spurgte jeg. 

"Han har allerede spist. Han skulle vist nok snakke med sin mor eller sådan noget" nikkede Harry, og begyndte at grine af Niall, der sad og savlede efter maden. 

Der var stille nogle minutter. 

Kun lyden af klirrende bestik fra de andre i restauranten kunne høres, mens jeg lod mit blik fokusere på min tallerken. 

Det var underligt at Abigail skulle være så vildt afvisende overfor os. 

Hun kunne i det mindste svare os ordentligt, men det lod det virkelig ikke til, hun havde interesse i. 

"Går du allerede?" 

Jeg kiggede over på Niall, som sad med et trist udtryk og kiggede på Abigail. 

Hun var på vej op fra sin stol og kiggede alvorligt på os.

"Tja" mumlede hun. 

"Kom nu. Bliv siddende lidt. Vi vil gerne snakke" sagde Harry med et lille smil. 

Hun trak på skuldrene og satte sig ned igen, mens hun lænede sig tilbage mod den bløde stoleryg. 

"Hvad laver du i fritiden?" spurgte Niall forsigtigt. 

Et lille smil poppede op på hendes mund. 

Hun kunne vidst ikke rigtigt stå for Niall.. 

Han blev også altid lidt som et lille barn, når folk var sure. 

Det var derfor, man ikke rigtigt kunne blive sur på Niall. 

Det var i hvert fald aldrig lykkedes mig. 

Altså sådan at blive alvorligt sur på ham. 

"Ikke så meget... Læser bøger og sådan noget" sagde hun og kiggede på mig kort. 

"Hvad læser du så?" spurgte Harry. 

"Det ved jeg ikke. Det skifter meget.. Men jeg kan godt lide Fantasy. Elsker for eksempel Harry Potter" sagde hun lidt højere, og tog en tot løst hår om bag øret. 

"Det er fandme også gode bøger" nikkede jeg, og tog en slurk juice. 

Hun sendte mig et hurtigt smil og nikkede. 

"Nyder du så at være i LA?" spurgte Niall med et smil, og proppede endnu en skive brød ind i munden. 

"Tja, det er vel okay" hun smilede en smule, og tog endnu en slurk af sin juice. 

"Hvordan kan det egentlig være, du har fået det her job. Altså som vores stewardesse?" spørgsmålet havde jaget mig i lang tid, og jeg blev simpelthen nødt til at spørge hende, siden det ikke rigtigt virkede til, hun gad være her. 

"Gennem Simon" mumlede hun og kløede sig på hagen. 

"Åh okay, og du kender ham fr-..." jeg nåede ikke at færdiggøre sætningen, da jeg blev afbrudt.

"Skal I ikke til møde?" hun kiggede på os med løftede øjenbryn. 

"Jo, det skal vi vel egentlig" jeg kiggede over på Harry og Niall som begge nikkede og rejste sig fra deres stole med et lidt overrasket udtryk i ansigtet. 

 

 

 

 

A/N: 

 

Heeeeeej vores smukke søde læsere! 

I har ingen idé om hvor mega overdrevet lykkelige vi er for alle de favoritter! Wow! Det er så vildt!!!!!!!!! Og jeg ved godt det var mange udråbstegn, men hold kæft I er skønne! 

Jeg (Yummyumum) publicerer kapitlet i dag, selvom jeg også har skrevet kapitlet, fordi emiliahoejrup simpelthen ikke har tid :( 

Vi har haft nogle problemer med tiden til at skrive kapitler i denne uge, og det er vi rigtigt kede af :( 

emiliahoejrup har haft besøg fra Tyskland, og skulle derefter direkte videre på træningslejr med badminton. Hun håber, I forstår at der ikke lige har været tid til alverdens skriveri :) 

I skal aldrig aldrig aldrig tro, vi ikke gider denne historie mere! 

Vi er fuldt opsat på at fortsætte i ligeså god rytme, som vi plejer i næste uge :) 

Vi har bare travlt for tiden, og det håber vi selvfølgelig I forstår :) Hvilket vi er sikre på, I gør, siden I er så fantastisk eksemplariske læsere <33333 

Jeg håber, I kunne lide kapitlet. 

Ved ikke helt, hvad jeg selv synes.. Men I fortjente en opdatering, og her får I den så :D 

Hvordan synes I det fungerer med, at vi skriver fra Abigails synsvinkel i hvert andet kapitel og Louis' i hvert andet? 

 

NOGET VIGTIGT SOM I SKAAAAAL LÆSE LIGE NU!!!!!!

LIKE DENNE HISTORIE

Vi ville så enormt gerne have flere likes på den her historie, så den kan nå ud til endnu flere obsessive One Direction-fans (hehe) og det er derfor jeres opgave at like den! Lyder det ikke bare som en skøn ting? :D 

Det tager nemlig kun 1 sekund at trykke på den grønne like-knap (Jeps, har selv talt) og vi ville blive så overdrevet endnu mere lykkelige, end vi i forvejen er, hvis I gør det! 

Så please! 

Kør op af siden og tryyyyyyk :D 

 

TAAAAAAAAK! 

I er skønne! 

Vi ses snart igen <3333 

Knuuuuuuuuuus 

emiliahojerup og Yummyumum 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...