Flying Girl | 1D

En sørgelig oplevelse lurer i Abigails baghoved. En bilulykke der endte ud i hendes mors død. Endnu værre end det er hendes forældre skilt og hun kender ikke hendes far og dermed bliver hun forældreløs. Derimod har hun heldigvis et tæt forhold til sin verdens berømte onkel, Simon Cowell, som skabte One Direction. Simon tilbyder Abi job som drengenes stewardesse og dermed kommer hun helt tæt på de fem unge fyre. Dog har de svært ved at komme ind på hende, da oplevelsen med hendes mor trækker ned i hendes humør. Men lykkedes det drengene alligevel, og måske går det bedre for en af drengene end for de andre. Men åbner hun sig nogenside op? Kommer hun overhovedet videre? For hvad sker der egentlig når en teenage pige pludselig bliver genkendt af alle på gaden, og når hun mister sit privatliv? Hvad sker der med... Abigail? | TJEK TRAILEREN

Giv lige historien et like, hvis den lyder som noget for dig :D

339Likes
379Kommentarer
46937Visninger
AA

25. Part 22

Louis' synsvinkel:

 

"3,2,1" 

Intervieweren nikkede godkendende til os, og et stærkt spotlys blev sendt mod mit ansigt, så jeg måtte knibe mine øjne sammen. 

"Så One Direction. I er aktuelle med jeres tour - går det godt?" Intervieweren kiggede smilende på os, mens et kamera bag ham fulgte vores ansigter. 

Jeg nikkede, mens Liam begyndte at snakke: 

"Ja, det går super. Det er altid dejligt at opleve og møde ens fans helt tæt på i stedet for at møde dem på twitter og sådan noget"

"Men det må også være fysisk hårdt? Gør I noget for at kunne holde til det?" 

"Man arbejder vel altid på det fysiske, så vi træner meget" sagde Niall, hvorefter jeg brød ind: "Ja, og så prøver vi jo også at spise sundt, men det er nogle gange en smule svært, når man kommer til forskellige lande, og skal prøve deres mad"

Intervieweren nikkede og vendte sig mod Harry og Zayn, for at spørge dem om noget. 

Imens kiggede jeg diskret bag mig, hvor jeg gennem glasset kunne se Abigail stå og kigge på mig. Hun gav mig et lille smil, før hun hurtigt viste tegn til, at jeg skulle vende mig tilbage til interviewet. Jeg gav hende et grin, og vendte mig om igen. 

Hendes søde smil stod stadig klart for mig, da intervieweren pludselig forstyrrede mig med et spørgsmål. 

Jeg vendte straks opmærksomheden mod ham og løftede øjenbrynene en smule. 

Hvorfor må du ikke spørge.. 

"Så drenge. Jeg tror måske, I har fået det her spørgsmål titusind gange, men jeg har fået specifikt besked om at spørge jer om det her, så undskyld hvis I bliver irriterede" han holdte hænderne forsvarende i vejret, hvilket fik os alle til at klukke lidt med. 

Og jeg brugte ordet 'klukke', ja.. 

Fordi klukke altid er godt, og kan beskrive et hyggeligt lille grin. 

Ja, nemlig.. 

Okay, tilbage til spørgsmålet. 

"Hvem af jer er single?" Intervieweren smilede venligt og så forventningsfuldt på os. 

Niall, Harry og Liam rakte hånden i vejret, men jeg lod min blive nede, og hvorfor ved jeg sgu ikke rigtig.. 

Altså, jeg mener.. 

Hmmm.. 

Okay fuck! 

Skal jeg tage hånden op eller ej??? 

Hjæææææælp!!! 

"Louis, du har en kæreste?" 

Jeg kiggede med store øjne op på intervieweren, der kiggede lidt overrasket på mig.

Hvad skulle jeg sige? 

Jeg rømmede mig: "Hmm tja, altså.. Jeg ser i hvert fald en pige, men kærester ved jeg ikke helt, om vi er endnu." mumlede jeg, og kløede mig bag øret, mens jeg bevidst vendte mig over mod Zayn, så intervieweren kunne se, han skulle spørge ind til Perrie og Zayns forlovelse. 

Jeg åndede lettet op, og kiggede ned på mine hænder, mens jeg begyndte at pille lidt i min pegefingernegl. 

Om jeg havde svaret klogt på dette spørgsmål, var ikke til at vide. 

Var det hvad Abigail ville vide, hvad fans ville vide, eller havde jeg talt over mig og været dum? 

Abigail kunne i hvert fald ikke blive sur, kunne hun? 

Vi havde jo ikke rigtig snakket om noget med at være kærester, såååå... 

"Louis, er det ikke rigtigt?" 

Jeg kiggede forskrækket over på Liam, der med løftede øjenbryn afventede mit svar. 

"Undskyld, jeg sad lige i mine egne tanker, hvad?" Jeg kunne mærke blodtilførslen til mit hoved stige, som jeg diskret prøvede at skjule min flovhed. 

"Du har taget 5 kg på i muskler?" fnisede Liam, og jeg nikkede hurtigt, mens jeg kunne have bandet mig selv halvt ihjel, over hvor dum jeg var. 

Man skal altid have et klart hoved til et interview, og den regel havde jeg lige brudt. 

Fuck. 

Jeg ville få skæld ud, og det var træls. 

Efter 10 minutter mere, hvor jeg havde holdt mig selv meget koncentreret, sluttede intervieweren af med et 'tak', hvorefter vi alle gav ham hånden og rejste os. 

Jeg gik målrettet hen mod døren, hvor jeg kunne skimte Abigails dejlige skikkelse bagved. 

Zayn fik åbnet den, og kort tid efter stod jeg ansigt til ansigt med Abigail, der havde et stort smil plastret på sit ansigt. 

"Var det, jeg sagde okay?" spurgte jeg hurtigt, mens jeg lagde min hænder på hendes hofter. 

Hun nikkede, igen med et stort smil på sit søde ansigt. 

"Det var passende" grinede hun, mens hun trak mig tættere på hende, og placerede et kys på mine læber, hvilket fik mig til at rødme en smule. 

Jeg placerede mine hånd på hendes baller, og gav den ene et lille klem, hvilket fik hende til at hvine. 

"Hey, stop lige med det der, I to" lød det fra Liam, og han kastede sit hoved hen mod glasvinduet, hvor en masse mennesker stod bagved. 

"Ja, medmindre I selvfølgelig vil opdages?" spurgte han med et lille smil, og blinkede kort med højre øje til os, før han vendte sig mod sin taske, hvor han netop havde lagt sin trøje fra interviewet i. 

Jeg rystede kort på hovedet, hvorefter jeg endnu engang fik øjenkontakt med Abigail, der havde lidt røde kinder. 

Hehe, åh som hun dog altid så sød ud, når hun rødmede. 

Eller faktisk bare i det hele taget. 

Ja, hun så faktisk altid bare enormt dejlig ud!

Og nu fik jeg røde kinder.. 

"Du rødmer Louis" 

Pis altså.. 

Jeg kiggede en smule genert på hende. 

"Hvad rødmer du for?" fnisede hun, mens hun strøg min kind. 

"Ikke for noget" jeg kiggede ned i jorden, og prøvede at ignorere hendes øjne, der var rettet mod mig. 

"Var det måske noget om mig?" spurgte hun lettere genert, mens også hun nu fik røde kinder. 

Det fik mig til at smile, og jeg lænede mig derfor frem, for at placere et kys på hendes næse, hvorefter jeg nikkede. 

"Jeg synes bare, du er så sød" mumlede jeg. 

Hun grinede en smule, og rettede så blikket op mod mig igen. 

"Jeg synes også, du er noget af det sødeste" hviskede hun, hvorefter hun gav mig et kys, strøg mig ned af armen og vendte sig mod Lou, der kaldte på hende. 

Mit blik fæstnede sig hurtigt på hendes røv, ja undskyld, men man kan sgu ikke lade være, og et mit smil blev kun større af hendes flotte krop. 

 

Efter et stykke tid var vi tilbage på hotellet. 

Jeg havde netop sagt farvel til de andre, og lå nu og fladede lidt ud på værelset med en øl i hånden og tv'et kørende. 

Også selvom hotellets politik sagde, man ikke måtte... 

Pludselig kunne jeg dog mærke min lomme vibrere, og tog telefonen ud fra den, hvorefter jeg lade mærke til, min mors navn stod på skærmen. 

Jeg havde et stort smil på læberne, da jeg tog den op til øret. 

"Hej mor!" sagde jeg glad, og tog en slurk fra min dåse.

"Hej pusling. Hva' så? Hvordan går det?" 

"Super! Vi har lige haft et interview i dag, så det er stille og roligt i dag" 

"Har I for travlt, skat?" hendes bekymrede stemme kunne høres, selv i telefonen. 

"Nej, hold nu op.. Det går helt fint. Nok er der travlt, men jeg synes sgu egentlig, det er okay" mumlede jeg, og kiggede ned på mine lidt solbrændte ben. 

"Godt nok.." mumlede min mor, men jeg kunne høre, hun stadig var bekymret.. 

"Hvordan går det med de babyerne?" spurgte jeg interesseret.

Min mor havde for et par måneder siden født de sødeste små tvillinger; Doris og Ernie. 

Jeg havde været så heldig at se dem et par gange, men sådan nogle vokser jo bare med lynets hast. 

"Det går rigtig fint. De tager godt på i vægt og savner deres storebror" sagde min mor, hvilket fik mig til at smile. 

"Du må hilse dem, så godt du nu kan" fniste jeg, da jeg kunne høre gråd i baggrunden. 

"Det skal jeg gøre. Jeg må hellere smutte nu, Ernie er vist ikke helt tilfreds" grinede hun. 

"Hav det godt, og hils dem alle! Jeg savner jer.." sagde jeg, og kunne høre min mor blive en smule rørt i telefonen. 

Hun havde altid haft lidt svært ved at indfinde sig med, jeg var væk så meget. 

"Hav det godt skat, og hils drengene. Kys" 

"Kys" mumlede jeg, og lagde derefter telefonen over på bordet ved siden af mig. 

Nogle gange længtes jeg hjem... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...