Flying Girl | 1D

En sørgelig oplevelse lurer i Abigails baghoved. En bilulykke der endte ud i hendes mors død. Endnu værre end det er hendes forældre skilt og hun kender ikke hendes far og dermed bliver hun forældreløs. Derimod har hun heldigvis et tæt forhold til sin verdens berømte onkel, Simon Cowell, som skabte One Direction. Simon tilbyder Abi job som drengenes stewardesse og dermed kommer hun helt tæt på de fem unge fyre. Dog har de svært ved at komme ind på hende, da oplevelsen med hendes mor trækker ned i hendes humør. Men lykkedes det drengene alligevel, og måske går det bedre for en af drengene end for de andre. Men åbner hun sig nogenside op? Kommer hun overhovedet videre? For hvad sker der egentlig når en teenage pige pludselig bliver genkendt af alle på gaden, og når hun mister sit privatliv? Hvad sker der med... Abigail? | TJEK TRAILEREN

Giv lige historien et like, hvis den lyder som noget for dig :D

340Likes
379Kommentarer
47877Visninger
AA

22. Part 20

 

Louis' synsvinkel:

 

"Abigail nu får du fandme din fede røv herind med den mad!"

Jeg kiggede chokeret over på Niall, der kiggede over mod forklædet med et stort smil.

Egentlig burde det ikke chokere mig, men det gjorde det så alligevel lige lidt...

Lad os bare sige det som det er.

Niall bliver meget, meget agressiv, når det handler om mad.

Det ved I faktisk sikkert allerede godt, gør I ikke?

Det gør de fleste nok..

Nå, men i hvert fald tyede Niall til meget stærke ord, når det blev så slemt, at hans mave rent faktisk rumlede.

Og så blev det, som situationen er nu.

Vi er endnu engang i et fly, og er nu på vej til Washington.

Vi fire andre drenge sidder med et grin og kigger på Niall, der har verdens mest desperate ansigtsudtryk.

Nu ikke for faktisk at forsvare Niall eller noget, men Abigail havde sgu været væk et lille stykke tid...

Så man kunne vel egentlig godt forstå, han var en smule irriteret.

Vi havde bestilt vores mad for 20 minutter siden, og ikke for at blame Abigail eller noget, men det var altså en smule lang tid...

Og nu lyder vi sikkert som nogle røvrige idioter, der kun vil vardes op konstant.

"Sagde du lige, at jeg skulle få min fede røv herind?" Abigails skrappe stemme lød ovre fra forhænget, hvilket fik mig til at fnise en smule.

Nialls ansigtsudtryk var priceless!

"Fuck" mumlede han, mens han prøvede at kigge ned i gulvet.

Vi vidste alle at Abigail havde et ret slemt temperament...

"Jeg mente det selvfølgelig ikke søde Abs" mumlede han, mens han gav hende et forsigtigt smil og kløede sig i håret.

"Selvfølgelig gjorde du ikke det, Niall" sagde Abigail grinende, mens hun kørte det lille bord hen ved siden af os.

Hvad?

Blev hun virkelig ikke sur på ham?

Det var sgu underligt!

Jeg havde efterhånden lært, at man ikke skulle lægge sig ud med Abigail, og det skulle Niall da heller ikke.

Han havde haft konflikter med hende, og ja de handlede altid om mad, men hun havde da ikke bare ladet det gå hen og mødt ham med et smil lige efter en sætning som denne.

"Er du ikke sur på mig?" Niall kiggede overrasket op på Abigail, mens han tog imod de mange tallerkener, Abigail rakte ham.

"Sur, nej hvorfor skulle jeg dog være det?" grinede Abigail og rakte Harry sin appelsinjuice.

"Fordi man ved, man ikke skal sige sådan noget til dig Abs. Du er blevet sur næsten hver gang!" grinede Zayn som tog imod sin pastaret.

"Ja, men måske har mit humør og tingene ændret sig?" protesterede hun, og blinkede til mig.

jeg følte mine kinder blusse en smule op, mens jeg fniste af hendes kommentar og gravede mine tænder ned i kyllingesandwichen, jeg havde bedt om.

Den gode smag af kylling og pesto fyldte min mund, mens jeg fulgte Abigails hurtige bevægelser med tallerkner og glas.

"Hvad har da ændret sig?" Liam kiggede på hende med løftede øjenbryn.

Hold kæft hvor skulle de drenge da bare altid grave i tingene!

De vidste udmærket godt, hvad der havde ændret sig!

"I ved det godt, og I skal fucking altid blande jer! I får intet at vide af mig" fniste hun, og kørte ud med bordet igen.

De vendte alle hovederne mod mig.

"I ved jo godt, der er noget mellem os to. Grav ikke mere i det!" jeg himlede med øjnene, hvilket fik Harry og Zayn til at bryde ud i grin.

Jeg rullede endnu engang med øjnene, men lyste op i et smil, da jeg så Abigail komme igennem forhænget.

Nu uden bord og tallerkner.

"Må jeg sidder ovenpå dig, skattemand?" hun gav mig et af sine berømte smil, som jeg absolut ikke kan stå for, hvilket straks fik mig til at fjerne min tallerken, og lade hende sætte sig ved mig.

Følelsen af hendes faste røv mod mine lår, gjorde mig tændt.

Ja... 
Det gjorde det altså...

Og ja, tændt som synligt tændt..

Fuck.

Og Abigail havde helt sikkert lagt mærke til det.

Eller ved jeg ikke, hvad hendes fnis skulle gøre godt for.

Hun lænede sig tilbage mod min brystkasse, og flettede sin hånd ind i min, mens hun satte sig til at betragte de andre drenge, der konverserede.

"Skal der virkelig så lidt til?" hun hviskede svagt i mit øre, mens hendes varme ånde mod min hud, fik gåsehud frem på min krop.

"Når det er dig, skal der ingenting til" jeg placerede et svagt kys på hendes tinding, hvorefter jeg kørte min hånd op og ned af hendes lår.

Hun rystede svagt ved mine berøringer, mens hun ihærdigt prøvede på at ignorere det, og betragte drengene.

Men jeg vidste udmærket, jeg havde hende i min hule hånd - ligesom hun havde mig i sin.

Vi var så tiltrukkede af hinanden.

Vi havde brug for at mærke hinanden.

Så var det sgu lige lidt irriterende, der stadig var 2 timer tilbage af flyveturen...

Jeg lukkede mine øjne, mens jeg prøvede på at lukke lyden omkring mig ud.

Tanken om vores aften den anden dag i New York gjorde mig varm.

Vi havde været ude at spise...

På en dyr restaurant, men jeg havde betalt...

Det var vist nok en af de fineste restauranter i verden! Jeps...

Det var fandme også pissegod mad!

Men paparazzierne havde desværre set os - det var konsekvensen ved at gå ud i offentligheden sammen.

De var fuldstændig ellevilde og havde stillet tusindvis af spørgsmål, samt knipset løs med deres store kameraer...

Men jeg havde såmænd bare slået deres spørgsmål hen og vi var gået forbi dem uden at sige et ord.

Abigail havde placeret sin hage ved min skulder, og jeg kunne mærke hendes tunge åndedræt slå let mod min hals.

Det var behageligt...

Ligesom det havde været den anden aften..

Vi var gået tilbage til hotellet gennem Central Park hen til vores hotel, som lå i hjertet af New York.

Åh jeg elskede den by!

Og det havde bare været så fantastisk smukt fordi der var lys i træerne, og vinden havde givet Abigail røde, fine julekinder.

Hun var noget af det sødeste...

Jeg trykkede mig længere ned i sofapuden, med et smil på læben og nød duften af kokos fra Abigails hår, mens jeg langsomt faldt i søvn... 

 

Der var gået ikke mindre end 5 timer!

Jeps...

Og jeg havde sovet 2 af dem, inden jeg blev vækket og fik at vide, vi skulle lande.

Abigail havde siddet ovenpå mig, og det havde været dejligt.

Hun havde vist også sovet i følge de andre drenge, som havde været så venlige at pryde os med et stort og smukt, flot tegnet med sort tusch, overskæg...

Og jeg var en smule irriteret over det..

Jeps, prankeren!

Mig!

Der altid gjorde alle de ting...

Tror faktisk Niall og Liam havde fået ideen til at gøre det, efter dengang Zayn og jeg gjorde det ved dem..

Haha, det var fandme sjovt!

Nå..

Men jeg lå i hvert fald i min seng med Abigail halvt ovenpå mig lige nu.

Vi så "Love Actually"...

Og ja, det var hendes forslag, men jeg synes faktisk også den er pissegod, så jeg har ingen problemer med det...

Bortset fra at Abigails røv ligger på min hånd.

Hvilket gør hånden følelsesløs, men mine ædlere dele ganske glade...

Jeps.

"Vil du også give mig sådan en halskæde?" Abigail pegede op på skærmen, hvor hende med det mørke pagehår tog en halskæde, med et guldhjerte og en rød sten, på.

"Hmmm.. Hvis du køber sådan noget undertøj, hun har på, vil jeg" jeg blinkede ned til hende, hvilket fik hende til at slå meget på brystet.

"Hey, hvor er du dog ulækker!" hun lavede en grimasse, hvilket fik mig til at grine.

Jeg førte mine hænder ned til hendes mave og begyndte langsomt at tage fat.

"Du er ulækker" grinede jeg højt og lod mine hænder bevæge sig over hendes mave, mens hun var ved at brække sig af grin, over de forfærdelige kild, jeg gav hende.

Jeps, jeg var mester i at kilde.

Og det var jeg virkelig.

Min lillesøster, Lottie, havde faktisk engang brækket sig af grin.

Og det endte på min spritnye t-shirt - ikke ligefrem sjovt.. Og dog.

Jeg har aldrig grint så meget i mit liv!

Også selvom jeg var sølet ind i bræk.

Hold kæft, det var sjovt!!

"Stoopppp! LOUIS STOOOOP!" Prøvede Abigail gennem sine grin, mens hun prøvede at få mine hænder væk fra sin mave.

Jeg grinede bare vildt meget af hende, indtil jeg slippede hende, og løftede hende op til at sidde ovenpå mine ben i stedet.

Hun var en anelse rød i hovedet efter den hårde kildetur, og synes fik mig til at smile stort til hende.

"Hvad smiler du af, din idiot?" hun kiggede surt på mig, mens hun lagde armene om min hals.

"Hvor smuk du er. Røde kinder og rodet hår - du er sød" jeg nærmede mig hendes ansigt og placerede et forsigtigt kys på hendes næsetip.

"Du er forfærdelig! Er du klar over hvor kilden jeg er, og så gør du sådan noget der?"

"Det er jo det, der er så fucking sjovt!" Jeg grinede af hende, og lod mine læber plante sig på hendes, men jeg nød følelsen af hendes hænder der kørte op i mit hår.

Jeg lod mine hænder køre ned af hendes ryg, mens jeg strøg den og langsomt kørte den ind under hendes trøje, hvor jeg kunne mærke hendes bh sidde tæt ind mod den bløde hud.

Mine fingre lagde sig på hendes ryg, hvorefter jeg kørte dem foran og omfavnede hendes bryter udenpå bh'en.

Hun stønnede ganske let mod mine læber inden hun ligeledes lod sine fingre køre under min t-shirt.

Jeg kunne mærke gåsehuden lægge sig over hele min krop, mens hun bøjede sig ned og plantede lette kys på min kæbe.

Jeg førte mine hænder bagpå hendes ryg og trak trøjen over hendes hoved, hvorefter jeg endnu engang omfavnede hendes bryster.

Hendes støn lød høje i mit øre....

 

A/N:

Heeeej !

Så kunne der komme endnu et kapitel.

Håber i nød det rigtig meget.

Jeg har i hvert fald nydt at læse det.

Om og om og om igen, inden jeg publicere det.

Synes i ikke bare at Yummyumum bliver ved og ved med at skrive fantastiske kapitler?

Det synes jeg.

Knus og kram

- Yummyumum og Emilia <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...