Flying Girl | 1D

En sørgelig oplevelse lurer i Abigails baghoved. En bilulykke der endte ud i hendes mors død. Endnu værre end det er hendes forældre skilt og hun kender ikke hendes far og dermed bliver hun forældreløs. Derimod har hun heldigvis et tæt forhold til sin verdens berømte onkel, Simon Cowell, som skabte One Direction. Simon tilbyder Abi job som drengenes stewardesse og dermed kommer hun helt tæt på de fem unge fyre. Dog har de svært ved at komme ind på hende, da oplevelsen med hendes mor trækker ned i hendes humør. Men lykkedes det drengene alligevel, og måske går det bedre for en af drengene end for de andre. Men åbner hun sig nogenside op? Kommer hun overhovedet videre? For hvad sker der egentlig når en teenage pige pludselig bliver genkendt af alle på gaden, og når hun mister sit privatliv? Hvad sker der med... Abigail? | TJEK TRAILEREN

Giv lige historien et like, hvis den lyder som noget for dig :D

340Likes
379Kommentarer
47882Visninger
AA

4. Part 2.

Louis' synsvinkel: 

 

Vi var i flyet. 

På vej mod et eller andet sted jeg faktisk ikke kunne huske. 

Det var bare ligesom alle dage altid blev blandet enormt meget sammen, og det land man faktisk troede man var i, viste sig at være et andet. 

"Zayn, kan du ikke lige række mig min telefon?" spurgte jeg, mens jeg pegede over mod bordet og smækkede mine ben op på sædet ved siden af mig. 

"Mmmhh" mumlede han og kastede den over mod mig. 

Jeg greb den sikkert, og låste den op for at se en ny besked fra min mor. 

 

"Hej Louis. 

Håber I får en dejlig tur! 

Pas nu på dig selv, og ring når du er der!

Og hils drengene.

Knus mor"

 

Denne slags beskeder fik jeg hver gang, vi skulle til et nyt land. 

Not even kidding. 

Hvis man løb igennem vores samtale, ville man kunne se nøjagtigt de samme beskeder længere oppe. 

Men det var vel bare hendes måde at vise på, at hun var der. 

Det var nu egentlig også altid lidt betryggende at få en sms som denne. 

Ja, også selv om jeg er en voksen mand på 21. 

Mor er den bedste i verden - i hvert fald for mig... 

"Vi letter vist nu" mumlede Liam, og kiggede ud af vinduet. 

Jeg nikkede og tændte for min musik, der kørte svagt i baggrunden. 

"Skulle forresten hilse fra min mor" sagde jeg med et lille smil, og pressede mig mere ned i det bløde sæde. 

Vi havde de mest fantastiske sæder i flyet, som vi havde fået special-designet til os. 

Hold kæft hvor var det bare komfortabelt. 

"Har I set Simon?" spurgte Harry ved siden af mig. 

Jeg kiggede over på ham. 

Hans hår var vildt pjusket, og han så ret groggy ud... 

"Tror han sidder ude sammen med hende der" mumlede Niall, og proppede en chips i munden. 

"Hvem?" spurgte jeg forvirret, og kløede mine skægstubbe. 

"Du ved hende der, der har været her meget den sidste måned." sagde Liam og hævede et øjenbryn. 

"Hun er vist nok vores nye stewardesse" nikkede Zayn. 

Jeg nikkede. 

Jeg tror vist nok godt, jeg vidste hvem hun var. 

Hun havde set helt vildt trist ud. 

Og triste mennesker brød jeg mig ikke om. 

Nix. 

Der skulle være noget spræl i dem af en art. 

Hun så ikke ud til at have den fjerneste idé om, hvad humor var... 

Kedeligt! 

Jeg sukkede og kiggede ud af vinduet, hvor jeg kunne se en masse skyer. 

Vi var altså lettet så. 

"Jeg er vildt sulten" sagde Niall irriteret, og kastede en sko mod væggen. 

Han blev ofte ret aggressiv af ikke at få mad. 

Hans humør fik os alle til at grine. 

"Hold nu kæft og tænk for en gangs skyld på andet end mad" grinede Harry højt, og slog Niall på ryggen. 

En lyd ovre ved forhænget, fik os dog til at kigge op. 

Ind kom en ret pæn pige. 

Okay faktisk vildt pæn pige. 

Jeg genkendte hende fra tidligere, men i dag havde hun trods alt et smil på læben. 

Det var da noget nyt!

Hendes hår var sat op i en knold, og hun havde en slags sort uniform på med guld krave. 

"M.. Mangler I noget?" stammede hun, hvilket fik mig til at smile en smule. 

Hun var tydeligvis usikker. 

Niall plaprede hurtigt løs om hvad han ville have, og imens gav jeg mig til at sidde og betragte hende. 

En lille tot løst hår, var faldet ned fra den ellers så perfekte knold, og man kunne tydeligt se, den irriterede hende. 

Hun blev ved med at puste den væk med munden, mens hun skrev ned på sin lille hvide blok med rystende hænder. 

"Skal I ikke have noget?" Niall afbrød mine tanker, hvilket fik mig til at kigge over på ham. 

Jeg nikkede. 

"Jeg vil bare gerne have en kop engelsk te med mælk og sukker" smilede jeg kort til hende, og betragtede hende derefter endnu engang. 

Hun var smuk. 

Helt bestemt. 

Hvad mon hendes navn var? 

Jeg kiggede ned på brystet af hende, men kunne ikke skimte noget navneskilt. 

Satans. 

"E.. ellers andet?" spurgte hun nervøst. 

"Ja, jeg kunne godt tænke mig at vide dit navn" sagde jeg og gav hende et smil. 

Hold kæft hvor var det en åndssvag bemærkning den der.. 

Jeg kunne slå mig selv i hovedet med en skovl. 

"Abigail" sagde hun kort, hvilket fik mig til at nikke. 

På en måde virkede hun ikke særlig interesseret i os. 

Hun virkede mærkeligt fraværende og kiggede på alt andet end os. 

Men når vi snakkede til hende, blev hun enormt nervøs og kunne ikke holde sine hænder i ro. 

Drengene præsenterede sig selv, hvorefter jeg til sidst fik fortalt mit navn. 

Harry lavede dog lige et bare lidt pinligt ordvalg med at kalde mig for Boo Bear. 

Fuck. 

Nu regner hun med, vi er pissebarnlige... 

Okay, det er vi nok også, men fuck lige det. 

Hun vendte sig om og gik bag forklædet, hvilket gav mig anledning til at give hende elevatorblikket bagfra. 

Alt sad bestemt som det skulle. 

Hendes røv var lille og fast, passende brede hofter og glansfuldt hår. 

Jeg nikkede for mig selv, før jeg vendte opmærksomheden mod drengene igen,  som lod til at være interesserede i at snakke om en eller anden tv-serie. 

Jeg lænede mig tilbage og lukkede øjnene et kort øjeblik. 

Hvor ville jeg dog bare gerne være fremme allerede nu!

Lyden ovre fra forhænget, fik mig dog til at rette mig lidt op og kigge opmærksomt på den nervøse pige. 

Hun havde en lille vogn med, med fint anrettet mad og drikke. 

Hun rakte Niall sin mad, hvorefter hun vendte opmærksomheden mod mig og løftede en lille bakke ned med en kop, en kande med mælk og ikke mindst et tebrev. 

Og bum. 

Der fik jeg våde bukser. 

Og mælk ud over mig. 

Hun havde spildt det, og her sad jeg så... 

Normalt ville jeg flippe utroligt meget ud. 

Der var ikke noget værre end at sidde med våde bukser resten af en flytur, men siden hun var nervøs og ny, kunne jeg umuligt blive sur. 

Hendes undskyldning tog jeg derfor bare med et smil. 

"Det gør ikke noget, det var jo et uheld" smilede jeg bare og viftede med hånden, mens hun begyndte at tørre rundt omkring mig. 

Jeg tyssede hende ned og afslog tilbuddet om den nye kande mælk, mens jeg sippede til min te og kiggede op på hende. 

Mine øjne borrede sig ind i hendes. 

Det var svært at bestemme hvilken farve, de havde. 

Der var så mange nuancer.

Blå, grå, grøn.. 

Jeg smilede over tanken om hende, og vendte mit blik ned, mens hun vendte sig og gik ud med vognen igen. 

Jeg måtte lære hende at kende. 

Hun virkede spændende. 

Det var som om, der var noget hun gemte. 

Noget hun holdt skjult for alle andre end hende selv. 

Jeg sukkede og tog endnu engang en slurk af min te, mens jeg vendte min opmærksomhed op mod tv-skærmen og fulgte med i et afsnit "Big Bang Theory". 

 

 

Syv timer efter var vi landet. 

Og vi skulle efter sigende være i Los Angeles. 

Ja, der kunne man bare se. 

Jeg fulgte ærlig talt ikke rigtigt med i min kalender. 

Jeg fulgte bare med... 

Jeg strakte mig og gabte, mens jeg tog min taske fra gulvet og gik over mod udgangen. 

Foran mig var Abigail også på vej ud. 

"Hej" jeg vinkede akavet til hende, og hun sendte mig et lille smil. 

"Hej" hun nikkede kort til mig, og gik ned af trapperne. 

"Skal du ikke også bare over at sove?" spurgte Zayn ved siden af mig og gabte stort. 

Jeg nikkede med store øjne og gik søvndrukkent over mod skydedørene, der skulle lede os til vores bagage. 

"Jeg håber sgu ikke, der er for mange fans. Jeg er bare træt" mumlede jeg, mens Paul gik i spidsen og ledte os videre gennem en tunnel. 

"I kommer ikke til at møde fans i dag. Vi tager direkte til hotellet" sagde Paul foran os. 

Jeg kunne ikke lyve. 

Det var på en måde en ret stor lettelse! 

Ikke fordi, vi ikke kunne lide vores fans. 

Bare fordi vi alle var enormt trætte, og pigeskrig måske ikke var det, vi lige havde brug for. 

Klokken var trods alt 3 om natten ovre i England, og vi var stadigvæk på den tid. 

Altså kunne vi ikke lige klare tanken om de ventende fans. 

"Hvornår er vores første show?" spurgte Niall Simon, som gik ved siden af os. 

"I morgen. Los Angeles 5 aftener i træk, hvorefter det er San Fransisco" smilede han. 

Han var rejst tilbage med os fordi han havde noget vigtigt at lave i England. 

Hvad ved jeg faktisk ikke, men han boede jo her i Los Angeles til hverdag, så det var ikke så meget, vi så ham. 

Dog havde Abigail været med ham, siden han var kommet til England, så måske havde det noget at gøre med hende? 

 

A/N:

Heeeej alle smukke læsere! :D

Jeg vil starte med at sige:

HVOR ER DET SINDSYGT MED ALLE LIKESNE OG FAVORITTERNE

VI ER SÅ GLADE! OMFGGGG

Seriøst!

Og: SYNES I IKKE DET ER ET FANTASTISK KAPITEL YUMMYUMUM HAR SKREVET?

Det synes jeg!

Har i fået billetter til One Direction?!?!??!

Argh det har vi begge to! Yummyumum har fået til den 16. og jeg (emiliahoejrup) har fået til den 17. Eller, hun bestilte for mig da jeg ikke kunne komme i gennem.

Hun er deeeejlig! <3

FORRESTEN!

LIKE

Like denne her movella hvis du har den til favorit! For vores skyld! Det tager hun ét sek!

Og skriv lige en kommentar! Det ville være dejligt!

Knusss og kyssss

- Yummyumum & Emiliahoejrup :*

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...