Flying Girl | 1D

En sørgelig oplevelse lurer i Abigails baghoved. En bilulykke der endte ud i hendes mors død. Endnu værre end det er hendes forældre skilt og hun kender ikke hendes far og dermed bliver hun forældreløs. Derimod har hun heldigvis et tæt forhold til sin verdens berømte onkel, Simon Cowell, som skabte One Direction. Simon tilbyder Abi job som drengenes stewardesse og dermed kommer hun helt tæt på de fem unge fyre. Dog har de svært ved at komme ind på hende, da oplevelsen med hendes mor trækker ned i hendes humør. Men lykkedes det drengene alligevel, og måske går det bedre for en af drengene end for de andre. Men åbner hun sig nogenside op? Kommer hun overhovedet videre? For hvad sker der egentlig når en teenage pige pludselig bliver genkendt af alle på gaden, og når hun mister sit privatliv? Hvad sker der med... Abigail? | TJEK TRAILEREN

Giv lige historien et like, hvis den lyder som noget for dig :D

339Likes
379Kommentarer
46750Visninger
AA

21. Part 19

Abigails Synsvinkel:

 

Det gjorde mig sgu så glad at vågne op i hans arme, for anden dag i streg.

Hans arme der holde så trygt om mig, havde hele natten fået mig til at slappe fuldstændig af.

Faktisk var det her den første nat, siden min mors død, jeg havde sovet en hel nat uden at vågne.

Kun på grund af Louis.

Ham der fik mig til at føle mig tryg og godt tilpas.

Ham der kiggede på mig mens han sang sin del af Little Things i går.

Ham der smiler hver gang han hører mit navn.

Ham lå jeg ved lige nu.

I dag skulle vi videre til New York, men ikke os alle sammen... Simon skulle nemlig blive lidt i San Fransisco da han havde en del arbejde han skulle lave.

Det havde været ret grænseoverskridende for mig, at sige til ham at det var okay, at han ikke skulle med. Men han kunne jo ikke på grund af mig, glemme sit arbejde.

Jeg vendte mig forsigtigt om i sengen, så jeg lå med fronten til Louis'.

Han sov stadig.

Og han var sød når han sov.

Jeg lod mig selv betragte hans smukke ansigt, mens jeg havde chancen for det.

Hans smukke øjenbryn, der indrammede hans øjne perfekt. Hans næse, smuk og lille. Læberne, der så så bløde og velplejede ud hele tiden. Og så skæget, der fik ham til at ligne en mand.

Jeg bevægede min hånd om til hans øre. Han havde de blødeste øreflapper, så jeg tillod mig at nusse dem lidt. Mens trangen til at kysse ham blev større og større.

Men så.. bevægede han på sig, og åbnede øjnene.

"Åh.. undskyld, hvis jeg vækkede dig!" skyndte jeg mig at sige, men fortsatte med at nusse hans øreflip.

"Det gør ikke noget, skat. Jeg skal jo op på et tidspunkt. Og hellere vækkes på denne måde, end at drengene banker hårdt på døren." Mumlede han og klemte lidt med sin ene hånd, som lå på min hofte.

Vent!

Kaldte han mig skat?

Sådan helt seriøst...

Nej nej nej nej.

Vi var jo ikke kærester.

Hvorfor kaldte han mig skat?

"Øhm.. Du kaldte mig skat?" Spurgte jeg med rynkede bryn, og kiggede mistroisk på ham.

"Ja.. Fordi du er min lille skat" Grinede han og killede mig voldsomt på maven hvilket fik mig til at grine højlydt.

"Louis, stooooop!" råbte jeg højt og grinende.

"Nææ" Mumlede han og lagde sig på maven hen oven over mig, så jeg ikke kunne rejse mig.

"Ej Louis, flyt dig" Mumlede jeg og grinede, mens jeg slog ham på ryggen.

"Ikke slå, skat" svarede han og lagde tryk på skat.

Typisk.

"Hvor er du irriterende" grinede jeg og slog videre.

Og med ét blev døren flået op!

"Hva i alverden laver i?" Spurgte Harry, som kom til syne i døren.

"Hvordan i alverden er du kommet ind?" Spurgte Louis bare.

"Jeg blev nød til at spørger om et nøglekort i receptionen, da I ikke reagere når man banker på døren, vi skal være i lufthavnen om en time!" Sagde Harry strengt og kiggede på os.

Oh shit!

En time?

No no no no no no no!

"Skynd jer nu at få pakket" sagde Harry bare og forlod rummet.

Vi kiggede på hinanden og smilede begge ved tanken om, at vi havde pakket aftenen før.

"Hvad skal vi så bruge tiden på?" Spurgte Louis, og strøg en hår i gennem hans morgenhår.

"Vi kunne.. tage et bad?" Forslog jeg og smilede genert.

"Sådan... sammen?" Spurgte han og så forskrækket ud.

"Det gider du måske ikke?" Spurgte jeg uroligt.... Hvis jeg blev afvist nu... fuck.

"Jo! Jo det vil jeg gerne! Jeg regnede bare ikke med at du ville sådan noget" Svarede han og tog mig i hånden og slæbte mig ud på badeværelset.

Jeg tog min T-shirt af, som faktisk ikke var min, men min mors.

Same same.

Og så tog jeg elastikken ud af mit hår og vendte ryggen til Louis.

"Knapper du op?" Spurgte jeg og løftede håret, så han kunne komme til at spænde min BH op.

"Selvfølgelig" Svarede han.

Jeg kunne mærke hans kolde hænder glide hen over min ryg, og en lettende fornemmelse, da jeg lod BH'ens stropper glide ned over mine skuldre og arme, og ned på jorden.

Jeg vendte mig om, så jeg stod med fronten til Louis.

Vi havde lige meget tøj på.

Underbukser.

Jeg gik nærmere på ham, og pressede min krop mod hans, mens jeg foldede mine arme om hans hals, og kyssede ham intenst.

Han lagde blidt armene om mig, og hans hænder lagde sig ved min trussekant.

Jeg mærkede hans kolde fingre, tage fat i kanten af mine trusser. Jeg nikkede kort, som tegn til, at han gerne måtte hive dem ned.  De landede på gulvet, og jeg trådte ud af dem, hvorefter jeg trak hans underbukser ned.

Vores læber skiltes kun få gange, mens vi gik over mod bruseren og fik vandet tændt.

Det varme vand der rendte ned i gennem vores kroppe, gav mig kuldegysninger.

"Abigail" Mumlede han mos mine læber, mens hans hånd kørte op og ned af min ryg.

"Mm" mumlede jeg bare, og lod min ene hånd køre om på hans bryst, mens den anden stadig kærtegnede hans nakke og hals.

"Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det her..." Mumlede han, og stoppede op, for at kigge mig i øjnene.

"Sige hvad?" Pressede jeg ham, og lod min hånd køre længere ned af hans mave.

"Jeg... jeg tror jeg.. elsker dig" Stammede han og fik et seriøst blik i øjnene.

Mit hjerte gik i stå.

Wow.

Han havde lige sagt en sætning til mig, som jeg aldrig havde brugt foran nogle mennesker før.

Og det var et stort og stærkt ord..

Elsker.

Jeg var i chok.

"Årh Louis" Mumlede jeg og fik tårer i øjnene, inden jeg lod min hånd køre fra hans mave, og om på han ryg.

"Hvorfor græder du?" Spurgte han, og trak mig tættere ind til ham.

"Fordi jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige" forklarede jeg, og kyssede ham blidt på læberne.

"Elsker du mig?" Spurgte han så.

"Louis.. Det ved jeg ikke. Elsker er et meget stort ord, og ikke et ord jeg nogensinde har kunnet realatere til. Ikke et ord jeg nogensinde har brugt. Men jeg holder af dig, og mere end det." forklarede jeg, og kyssede ham på kinden.

"Det er okay" svarede han bare, og kyssede mig på munden, inden han rullede forhænget fra. "Det er vist på tide vi får tøj på"

"Du har ret, men lige et kys til" svarede jeg og slog mine arme om ham.

Han pressede sin krop, helt tæt mod min, mens han kyssede mig heftigt.

Og han var tændt.

For jeg kunne mærke det.

Seriøst, han var jo nøgen, ik?

Og han krop helt tæt mod min.

Og jeg kunne mærke den.

Meget.

Og jeg kunne lide det.

Ad.

"Louis, vi er nød til det" mumlede jeg mod hans læber, og stoppede kysset kort tid efter.

Vi trådte ud af badet, og fik tøj på.

 

En god time efter, ar vi i flyvehøjde og på vej til New York.

Endnu et sted, jeg aldrig havde været.

Fordi.. ja, min mor og jeg rejste ikke.

Den har vi haft.

Okay.

Og jeg sad i personalerummet denne gang.

Og jeg skulle snart ud og spørge drengene, om der var noget de manglede.

Jeg rejste mig op fra sædet, skubbede rulledøren til side og stod kort tid foran det lille gardinlignende forhæng, inden jeg trak det fra, og fem øjne mødte mine.

"Drenge, i kan ikke blive ved med at være forskrækket, når jeg kommer" fnes jeg, og tog en skriveblok op af lommen. "Er der noget i mangler?" spurgte jeg så, og med det samme fandt mine øjne Niall. Spørg ikke hvorfor, det var bare en vane jeg ret hurtigt havde fået mig.

"En chokolade muffin, en sandwich med ost og hamburgeryg, en pose peanuts, og en cola" ramsede han op, som om han havde forberedt sig på at jeg kom.

"Jeg vil gerne have en sandwich også" indskød Zayn.

"Også mig" Fastslog Liam og lænede sig tilbage i sædet.

"Skal i have noget at drikke til, drenge?" Spurgte jeg mens jeg skrev ned på min lille blok.

"Bare vand, tak" smilede Liam, og kiggede på Zayn. "Også mig" fastslog han.

"Jeg vil gerne have en banan og en flaske vand" kom det fra Harry, der sad og vippede med hovedet, nok i takt til den musik han havde kørende i sine høretelefoner.

Jeg skrev det ned og kiggede lidt rundt.

"Louis, noget du mangler?" Spurgte jeg og smilede kærligt.

"Dig" svarede han bare og grinede lidt af sig selv.

Oh my god...

"Jeg kommer senere, med er der ikke noget du skal have?"

"Jo tak, bare en kop te"

"Ingen mælk og sukker?" Spurgte jeg mens jeg skrev 'te'.

"Nej tak. Eftersom jeg drak den uden, første gang jeg så dig, drikker jeg det aldrig med igen" svarede han og smilede sødt til mig.

Nurrrrrgh!

"Årh... hvor sødt. Men jeg kommer med det om lidt" Svarede jeg og vendte ryggen til dem for at gå ud og gøre maden klar.

Det var ikke svært.

Sandwichene skulle bare varmes, vandet til teen skulle koges, bananen, muffinen og peanuts posen skulle findes, og de flasker vand skulle bare hendes på køl.

Og wupti, en dejlig vogn med mad var klar til de fem dejlige drenge.

Jeg gik lydløst ud af døren, da jeg havde hørt mit navn blive nævnt inde ved drengene et par gange.

Og ja, jeg havde tænkt mig at lytte ved forhænget....

"Louis ud med det!" Hørte jeg Niall sige.

"Ud med hvad?"

"Ja, det med Abigail nok" Indskød Zayn og en hæs latter kunne høres. Nok Harry.

"Jamen der er jo ikke så meget at sige" Lød det forvirret fra Louis.

"I har sovet sammen to nætter i streg Lou, ud med det" Protesterede Harry.

"Hun sover bare bedre inde ved mig" Mumlede Louis.

"Har I knaldet eller hvad?" Hørte jeg Harry spørger om.

"Nej, Hazza!!"

"Ej hvorfor ikke?" Kom det fra Liam.

"Fordi ja... øhm" stammede Louis.

Og der kunne jeg mærke, at det vist var ved at være på tide, at jeg gik ind.

Jeg skubbede forhænget til side, og straks blev der stille i rummet.

"Er det et dårligt tidspunkt jeg kommer på, eller hvad?" spurgte jeg dumt mens jeg kastede en banan og en flaske vand over til Harry.

"Nej det er god timing, så kan vi lige snakke med dig" sagde Harry på en skummel måde, og åbnede sin banan.

"Om hvad dog?" Grinede jeg og gav Zayn og Liam en sandwich hver.

"Ja, dig og Louis, nok" svarede Liam, og kiggede taknemmeligt på mig.

"Årh.. Jamen, spørg bare" smilede jeg og gav dem deres vand.

Jeg kiggede kort over på Louis, der var helt rød i hovedet. Nurghhhhh

Så sødt!

"Kysser han godt?" Spurgte Zayn og grinede.

"Jaaa, han gør det udmærket." Grinede jeg og blinkede til Louis, mens jeg stillede hans te på bordet foran ham.

"Så kys lige" mumlede Niall og grinede.

"Det er da bare akavet" grinede Louis, og kiggede på mig.

"Ej kys nu bare" tiggede Harry og satte sig på sædet bag Louis og lagde armene på hans ryglæn.

Louis smukke øjne, borrede sig langsomt ind i mine, mens jeg så ham nikke stille.

Jeg bukkede mig ned til ham, og lagde min hånd på hans kind, mens hans placerede sig ved min talje.

Jeg startede med at kysse ham blidt på læben, men kyssede ham ordenligt, da det ikke føltes pinligt mere.

"Årh hvor er i søde" Udbrød Liam, hvilket fik mig til at stoppe med at kysse på Louis.

Jeg smilede bare og blev lidt flov over, at de lige havde set os kysse.

"Er i så kærester?" Indskød Niall og hævede sine bryn.

"Ehm.."

"Kan du blive enig med dig selv, så jeg kan få min mad?" Afbrød han, og smilede et stort tandpastasmil.

"Vi er ikke kærester" svarede jeg så, mens jeg stillede Nialls mad foran ham.

"Nåh..."

"Jeg går lige ind med vognen, så kommer jeg" Sagde jeg, og kiggede på Louis, som nikkede.

Jeg skyndte mig ind med vognen, så jeg kunne komme ind til Louis hurtigt muligt.

Og igen, endte det med at jeg faldt i søvn op ad Louis, denne gang, var vores fingre dog flettet i mens.

 

A/N: 

Er det ikke bare dejligt vi er inde i den fast rutine igen, hvaaaaaa? :D 

Ja, det har sgu været et par tumulte uger med ingen tid for mig (Yummyumum) til at skrive, og Emilia har bestemt heller ikke haft det let med alt det tumlen rundt... 

Vi undskylder endnu engang og håber, at vores nye kapitler kan råde bod på vores fortid... Uhhh det lød dystert ;) 

Men har Emilia ikke skrevet et overdrevet fedt kapitel?? 

Det synes jeg!! 

Husk lige at like vores historie og sådan noget, for det bliver vi bare lige lidt glade for :') 

Elsker jer! 

Knus og kram 

Emilia og Yummyumum 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...