Flying Girl | 1D

En sørgelig oplevelse lurer i Abigails baghoved. En bilulykke der endte ud i hendes mors død. Endnu værre end det er hendes forældre skilt og hun kender ikke hendes far og dermed bliver hun forældreløs. Derimod har hun heldigvis et tæt forhold til sin verdens berømte onkel, Simon Cowell, som skabte One Direction. Simon tilbyder Abi job som drengenes stewardesse og dermed kommer hun helt tæt på de fem unge fyre. Dog har de svært ved at komme ind på hende, da oplevelsen med hendes mor trækker ned i hendes humør. Men lykkedes det drengene alligevel, og måske går det bedre for en af drengene end for de andre. Men åbner hun sig nogenside op? Kommer hun overhovedet videre? For hvad sker der egentlig når en teenage pige pludselig bliver genkendt af alle på gaden, og når hun mister sit privatliv? Hvad sker der med... Abigail? | TJEK TRAILEREN

Giv lige historien et like, hvis den lyder som noget for dig :D

339Likes
379Kommentarer
46935Visninger
AA

20. Part 18

Louis' synsvinkel:

 

"Sååååå, hvad havde du så travlt med før?" spurgte Harry med et smil, da jeg gik igennem døren til rummet, hvor drengene stod.

"Hvad mener du?"

"Tjo, Niall her nævnede bare lige lidt med at du undersøgte Abigails mund, eller var det bare en misforståelse, Niall?" grinede Liam og kiggede over på Niall med løftede øjenbryn.

"Nope. Helt rigtigt forstået" grinede Niall højt.

Jeg rystede på hovedet med et smil på læben, mens jeg gik over til tøjstativet, hvor mit tøj hans sammen med de andre drenges.

"Hva' så Louis? Hvad vil du have på i dag?" Caroline, vores stylist,  kiggede på mig med hævede øjenbryn - hun havde tydeligvis hørt alt fra drengene..

"Stop med at kigge på mig sådan der" grinede jeg højt, og pegede på en trøje med en tegnet abe på.

Havde altid godt kunnet lide at have den trøje på til koncerterne, fordi den ikke sad for stramt ind til kroppen, og der dermed var plads til at svede lidt.

Ja, bare kald med ulækker, men det var fucking varmt på den scene!

"Fortæl mig om hende så" sagde Caroline med et lusket smil.

"Du ved jo alt om, hvem hun er! Du kender sgu da godt Abigail" Sagde jeg med hævede øjenbryn og tog min t-shirt af, som jeg var kommet hen til arenaen i.

"Jamen, fortæl mig noget mere! Jeg har jo ikke rigtigt snakket med hende" hun satte hænderne i siden og smilte stort.

"Hvad vil du vide?" jeg rakte efter min deodorant.

"Tja... Hvor høj er hun?" hun kiggede ivrigt på mig.

Høj?

Ville hun seriøst have Abigails højde at vide?

Jeg kiggede dumt på hende.

"Du mener ikke, at det er noget man skal vide, vel? Og du kan sgu da bare kigge på hende og bedømme selv?" sagde jeg grinende, og kiggede over på Zayn, der stod overfor mig.

"Hva' så? Fortæller han dig ikke noget?" grinede Zayn til Caroline.

"Hun vil have at vide, hvor høj Abigail er. Det er sgu da ikke normalt at spørge om det!" sagde jeg chokeret, og kørte en hånd gennem mit hår.

"Hey, det er noget man burde vide om sin kæreste" sagde Zayn nikkende.

Fuck hvor underligt.

Og forresten er Abigail ikke min kæreste!

Hun er bare...

Ja..

Jeg ved ikke helt hvad man kan kalde det.

Min kærlige ven.

Okay, den var lidt klam...

Eller?

"Hun er ikke min kæreste" protesterede jeg.

"Ikke din kæreste? Jamen hvad vil du så kalde jer?" spurgte Liam med et lille smil.

"I ved udmærket godt, hvad jeg mener" sagde jeg irriteret.

"Nej, hvad mener du Louis?" spurgte Harry fra sofaen ved væggen.

"Vi er bare ikke kærester endnu, okay?"

"Men I har knaldet?" brød Zayn ind.

"Nej, vi har sgu da ikke" jeg kørte endnu engang min hånd gennem mit hår.

"Nå, men du vil i hvert fald gerne knalde hende" sagde Zayn nikkende, og blinkede til mig.

"Det er sgu da overhovedet ikke det samme, som at have knaldet hende!" protesterede jeg, og slog ud med armene.

"Det sker snart, bare vent" grinede Liam højt, mens han tog en slurk af sin bragte Starbucks-kaffe.

"Hold nu jeres kæft" jeg rullede med øjnene, og kiggede mig en sidste gang i spejlet, inden jeg gik hen i rundkredsen, hvor de andre drenge og Helene havde stillet sig.

Vi samledes altid i en lille rundkreds 20 minutter før showet for at varme op, og ønske hinanden held og lykke.

"Drenge så er koncentrationen her!" Helene hævede sine øjenbryn og kiggede strengt på os.

Hun var altid efter os...

Ikke at der var noget at sige til det!

Vi var nok de værste på denne jord til at tage os sammen...

"Så synger vi de sædvanlige øvelser. Og så tager vi os altså lige lidt sammen her drenge. Louis' kærlighedsliv kan vente... selvom jeg faktisk gerne selv vil høre noget om det" tilføjede hun med et smil på læben.

Vi begyndte alle at grine højt af Helene.

Hun var nok en af de mest nysgerrige personer, jeg kendte.

"Okay kom så" hun klappede i hænderne og satte an på tonen C.

Jeg begyndte at synge sammen med de andre drenge

"Uh-oh-åh-ih-ahahahaaaaaaaaaaa-åhhhh" det var den samme vi havde lavet siden X Factor, og selvom jeg tit var træt af øvelsen, var det alligevel altid en øvelse, der kunne bringe et smil frem på min læbe, fordi den var så velkendt.

Efter cirka 15 minutter, stillede vi os alle op bag scenen, hvor vi ville blive løftet op af sådan nogle fjedre.

Jeg havde ikke engang selv styr på, hvad de faktisk gjorde, men faktummet at de fik mig til at hoppe op på scenen, gjorde min kærlighed til dem stor.

Der var fandme ikke noget bedre end det der hop de gav, mens man fløj op i luften og hoppede ind på scenen. Det kildede lidt i maven, hehe.

Jeg kiggede ned på fyren, John, der stod ved siden af min fjeder.

Han sendte altid et lille tegn, når der var 10 sekunder til, jeg skulle hoppe.

Han pegede på mig, og jeg begyndte at tælle inde i mit hoved:

10,9,8,7,6,5,4,3,2,1

HOP

En mur af høje skrig mødte mig, da jeg hoppede på fjederen, samtidig med den hævede sig.

Et stort smil bredte sig på mine læber, som jeg hørte starttonerne til "Live While We're Young" i mine øresnegle.

Jeg vendte hovedet over mod Liam, mens han begyndte at synge og betragtede ham et øjeblik, før jeg vendte mit blik ud mod publikum.

Det var svært at se ansigterne, fordi det meste bare var oplyst af lys fra mobiltelefoner eller de stange i forskellige farver, man kunne købe i merchandise-boderne.

Jeg løftede mokrofenen op til min mund, mens jeg lod omkvædet af sangen slippe ud af min mund.

"Let's go crazy crazy crazy 'till we see the sun. 
I know we only met but let's pretend it's love
And never never never stop for anyone
Tonight let's get some
And live while we're young"

Egentlig var jeg ikke specielt vild med sangen...

Den havde altid bare lidt været en selvfølge for mig.

En typisk One Direction-sang, der ikke sagde mig så meget.

Og ja, jeg var faktisk lige lidt fordomsfuld overfor mig selv lige nu.

Men ærlig talt var jeg først begyndt at blive rigtig tilfreds med vores nyeste album.

Det var der, jeg følte mig hjemme.

Ikke at der ikke var noget fantastisk ved den første gang, jeg indspillede "What Makes You Beautiful" for ikke at tale om den første gang, jeg hørte den i radioen.

Det var nok den sang, der lå allerdybest i mit hjerte.

Simpelthen fordi den bare var starten på det hele efter X Factor.

Nå, nu kom tiden sgu til min solo.

"I wanna live while we're young
We wanna live while we're young"

Jeg åndede lettet op, inden jeg endnu engang startede på omkvædet.

Blev altid en smule nervøs inden mine soloer, også selvom jeg havde sunget hundredvis af koncerter!

En stort skrig brød ud fra samtlige piger i salen, da sangen sluttede..

Jeg vinkede glad til højre side af salen, mens jeg rakte efter en vandflaske.

Den dejlige følelse af det kolde vand, gav mig ny energi, mens jeg begyndte at spejde efter Abigail og crewet.

Jeg fandt dem hurtigt.

De stod lænet op af mixerne på siden af scenen.

Abigail stod med krydsede arme og kiggede op på mig med et smil, mens hun lod en løs tot hår foldes om bag sit øre.

Jeg blinkede til hende og nød synet af hendes store smil, mens jeg satte mig på et trappetrin og begyndte at nynne med på Zayns solo.

Det gjorde mig faktisk altid så stolt at høre de andre drenge synge deres stykker.

Det var som om, vi var forbundet på en eller anden måde, og nogle gange kunne man godt lidt få den der fader-agtige følelse, når man så på de andre drenge.

Ikke at jeg var den, der var mest ansvarlig i denne gruppe.

Langt fra...

Jeg var næsten altid den, der rendte rundt med Zayn (for det meste) og lavede barnlige og åndssvage ting, som ikke kunne bruges til en skid, andet end at grine selvfølgelig...

Hvem var egentlig den mest ansvarlige i denne gruppe?

Det plejede at være Liam, men det kunne man ikke ligefrem sige, det var mere.

Neeeej, vi havde sgu fået vendt den pæne, ordentlige dreng lidt, og han var sgu lidt af en badboy nu!

Både ham og Zayn røg - og Liam plejede ellers at være lidt imod det.

Jeg ved sgu ikke om det er på grund af den store omvæltning i hans liv.

Altså at ham og Danielle ikke er sammen mere, men han til gengæld har fundet Sophia?

Who knows...

Bare at han er tilfreds!

Måske var det i virkeligheden Niall.

Og så alligevel ikke.

Men han var da helt sikkert den, der var allermest engageret i det her.

Selvom vi andre selvfølgelig også er...

Okay, tilbage til hvor jeg rent faktisk er lige nu.

Vi var sgu faktisk næsten ved at være færdige med koncerten.

Jeps.

De gik altid så pissehamrende hurtigt, og det var næsten ikke til at følge med i, når man var på tur!

I morgen skulle vi flyve videre til en anden by.

Hvilken kan jeg ikke engang huske.

Men at Abigail skal flyve med er noget jeg ved...

Og det gør mig glad!

 

A/N:

HEJ!

SÅ kunne der endelig komme et kapitel til jer.

Undskyld det kommer så sent, men jeg (Emilia) har været i skole og på arbejde hele dagen så jeg har ikke haft tid til at publicere før nu.

OG UNDSKYLD! Undskyld for den lange ventetid.

Men der har været lidt travlt for os begge lige nu. Yummyumum har haft vildt mange afleveringer og stile, samt at hun i sidste uge havde besøg af en Spanier.

Så derfor har hun simpelthen ikke haft tid til at skrive et Louis kapitel.

Dog begav jeg mig for en uges tid at skrive et Louis kapitel, og det blev virkelig godt og langt, men lige da jeg skulle til at publicere det, lukkede Movellas ned.

Suk.

Og spørg så lige, hvem der i hvert fald ikke åbnede sin computer i tre dage? - MIG!

Men her havde i et kapitel.

Håber i nød det.

Kys og knus <3

- Yummyumum og Emilia

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...