Flying Girl | 1D

En sørgelig oplevelse lurer i Abigails baghoved. En bilulykke der endte ud i hendes mors død. Endnu værre end det er hendes forældre skilt og hun kender ikke hendes far og dermed bliver hun forældreløs. Derimod har hun heldigvis et tæt forhold til sin verdens berømte onkel, Simon Cowell, som skabte One Direction. Simon tilbyder Abi job som drengenes stewardesse og dermed kommer hun helt tæt på de fem unge fyre. Dog har de svært ved at komme ind på hende, da oplevelsen med hendes mor trækker ned i hendes humør. Men lykkedes det drengene alligevel, og måske går det bedre for en af drengene end for de andre. Men åbner hun sig nogenside op? Kommer hun overhovedet videre? For hvad sker der egentlig når en teenage pige pludselig bliver genkendt af alle på gaden, og når hun mister sit privatliv? Hvad sker der med... Abigail? | TJEK TRAILEREN

Giv lige historien et like, hvis den lyder som noget for dig :D

340Likes
379Kommentarer
47710Visninger
AA

19. Part 17

Abigails synsvinkel:

FUCK

FUCK LOUIS

Jeg kunne se det på ham.

Han havde så meget glemt nøglekortet.

Det var hundrede.

"Louis, du har nøglekortet, ikke?" Sagde jeg skarpt og borrede mine øjne ind i hans.

"Øhm.. ser du.. Jeg. - Nej" Svarede han ærligt og kiggede ned i gulvet.

"Fuck" mumlede jeg og sukkede.

"Hva gør vi?" Spurgte han forundret.

"I morgen tidlig går jeg ned i receptionen og beder om at de kan låse min dør op" sagde jeg roligt og smilede.

"Men du skal jo sove et sted?"

"Ja, her" svarede jeg og gik tættere på ham. "Hvis det altså er i orden" mumlede jeg mod hans læber mens mine hænder kørte rundt i hans hår og nakke.

"Selvfølgelig" svarede han en smule flirtende og placerede sine hænder på mine balder.

Jeg lagde mine læber mod hans, og kyssede ham intenst.

Hvad jeg egentlig havde gang i, vidste jeg virkelig ikke.

Men det var bare så lystende, at kysse med ham lige nu.

Og han havde jo også lyst.

Og han lagde noget i det.

Det kunne jeg mærke.

Han bevægede sine læber i en perfekt takt til mine.

"Vi må nok hellere gå i seng" mumlede jeg mellem kyssene og kørte min hånd om på hans varme bryst.

Jeg tegnede blidt med min finger på hans '78' tattovering flere gange i streg, indtil han fik små kuldegysninger.

"Du har ret" hviskede han i mit øre, og lagde sig hen i sengen.

"Kom"

Jeg lagde mig ved siden af ham, og kiggede ham dybt i øjnene.

"Jeg kan ikke sove, Louis" indrømmede jeg og trillede en lille tåre.

"Tænker du på din mor?" spurgte han roligt, og lagde sin hånd ved min hofte.

Jeg nikkede svagt, og lod endnu en tåre forlade mit øje.

"Jeg savner hende" hviskede jeg med rystede stemme, og kiggede uroligt på ham.

"Det forstår jeg, jeg savner også min familie tit" sagde han roligt og klemte blidt med sin hånd ved min hofte.

"Du ser dem ikke særlig tit, vel?" spurgte jeg forstående.

"Niks, men nok oftere end nu ser din mor. Jeg er så ked af det på dine vegne" mumlede han og trak mig tættere ind til ham.

"Men se om du kan sove, Abigail - det har du brug for" sagde han igen og tørrede en tåre væk fra min kind med hans varme tommeltot.

Jeg nikkede kort og vendte mig om, så vi lå i ske. Vores kroppe passede perfekt sammen.

Hans krop mod min, gav mig indre kuldegysninger.

I rolige bevægelser, tegnede han små cirkler på min mave inden under T-shirten. Det var utrolig beroligende.

Og jeg faldt i søvn i hans favn.

 

"Abigail, klokken er 10, vi skal op" en rolig britisk accent vækkede mig.

Bedre kendt som, Louis.

Hans hånd strøg stille mit hår, igen og igen.

"Har du sovet godt?" spurgte han da han så jeg slog øjnene op.

"Ja tak" gabte jeg og tænkte efter.

Egentlig havde jeg været vågen mange gange i nat. Men ikke fordi jeg sov dårligt. Mere fordi, vi lå meget tæt. Og... jeg tror måske Louis havde en... øhm.. "aktiv" drøm, hvis man kan sige sådan.

Ej okay. Ikke for tøset nu.

Jeg kunne mærke hans stive pik mod min røv nogle gange.

Ud med det!

Ikke at det var noget dårligt.

Overhovedet ikke.

"Vi skal være nede i resturanten om 10 minutter" sagde han så.

WAIT WHAT?

10 MINUTTER?

"10 MINUTTER LOUIS? DET KAN JEG SGU DA IKKE NÅ" råbte jeg.

Og jeg råbte altså kun fordi jeg var i chok.

Ikke fordi jeg var sur.

Man kunne ikke være sur på Louis.

Eller jo.

Men det var jeg ikke.

"Rolig, det gør ikke noget" mumlede han, men jeg var allerede oppe af sengen og på vej ind på mit værelse og.............................. mit nøglekort

JEG HAVDE JO FUCKING IKKE MIT NØGLEKORT.

Så måtte jeg gå ned til morgenmaden i nattøj.

Yolo agtig.

Ej, klamt.

"Flot outfit" drillede Niall, da vi kom ned i resturanten.

"Ingen kommentar" mumlede jeg udmattende og satte mig tungt ned på en stol i mellem Niall og Harry.

"Ingen morgenmad?" Spurgte Harry og kiggede undrende på mig.

"Ik sulten" svarede jeg kort og hev min mobil op af lommen.

"Nu ikke så asocial, Abi" måbede Niall og tog min højtelskede iPhone ud af hånden på mig. "Og fortæl os så, hvorfor du sidder i nattøj"

"Lad Louis forklare" grinede jeg og kiggede over på Louis.

Alle blikke vendte sig mod ham, hvilket fik ham til at snakke som en gal.

"Altså, Abigail bankede på min dør ved midnatstid i nat fordi hun skulle på toilet. Men så fik hun sig også et bad, og jeg skulle ind på hendes værelse og hente hendes undertøj, men så glemte jeg hende nøglekort inde på hendes værelse. Så hun blev nød til at sove inde ved mig pg så i morges vågnede vi tidligt og vi havde ikke tid til at tage i receptionen for at få hendes værelse låst op, så derfor sidder hun her i nattøj" forklarede han.

Fuck man...

"Så, det du siger er, at du fik lov til at rode i hendes undertøj" udbrød Harry

"Af alt det jeg lige sagde der, var det det eneste du bed mærke i, Haz?" Grinede Louis.

Og vi andre grinte med.

Også Harry.

"Hvad kl. er koncerten i dag?" spurgte jeg, da latteren var ved at være tonet ud.

"Vi skal mødes ved arenaen kl. 4, så der er god tid" svarede Liam hurtigt. Han havde jo altid styr på alting.

For det meste i hvert fald.

"Abi, er du sikker på at du ikke skal have noget at spise?" Lød det fra Zayn, der ellers ikke havde sagt så meget i løbet af morgenen. Eller, formiddagen.

"Ja, jeg skal ikke have noget" Svarede jeg bare, selvom jeg inderligt var rigtig sulten.

Jeg orkede det bare ikke lige.

Ikke mere hotelmad.

Selvom det var yderst lækkert.

Og jeg havde det lidt dårligt.

Eller bare mærkeligt over, hvad der var sket i nat.

Nu vidste Louis det også.

Og jeg havde ladet ham komme meget tæt på mig.

Og det virkede på mange måder rigtigt, men også lidt forkert.

Jeg havde lagt følelser i det.

Rigtig mange endda, og det kunne jeg mærke, at kan også gjorde.

Vores læber havde passet så perfekt sammen, den måde vi kyssede på, og vores kroppe også. Jeg havde lagt så trygt og godt i hans favn hele natten, og i morges, havde jeg ønsket, at vi ikke behøvede at stå op.

Men det var lidt nødvendigt.

"Abi, du stener" mumlede Niall, der havde melon i hele ansigtet.

"Årh, undskyld. Jeg snakker lige med receptionen om det med mit værelse" svarede jeg og rejste mig op.

"Må jeg gå med?" Lidt uventet, hvem det kom fra.

Harry.

"Øhm, ja ja" svarede jeg og ventede på ham.

"Undskyld mig, det er sådan, at jeg har glemt mit nøglekort på værelset, har i et ekstra jeg kan låne?" spurgte jeg damen i receptionen.

"Selvfølgelig, jeg skal bare lige bede om dit navn"

Fuck.. Mit navn. Fulde navn?

Mit fulde navn var jo Abigail Cowell, men hvis jeg sagde det, ville Harry jo fatte mistanke til noget.

"Abigail" sagde jeg bare, og håbede det var nok.

Hun roede lidt rundt med nogle ting på computeren, og mine håndflader blev lidt våde over tanken om, at hun når som helst kunne spørger "Efternavn?"

Men det var heldigvis ikke tilfældet.

Jeg fik et nøgle kort uden problemer.

"Hvad med dig og Lou?" spurgte Harry, da vi havde stillet os i elevatoren.

"Ikke så meget" løj jeg, og kiggede ned i gulvet.

"Kom nu Abi, jeg kan se du lyver" grinede han og prikkede mig i siden.

"Og hvad hvis jeg gør?" drillede jeg og grinede med på hans latter.

"Fortæl nu bare, hvad lavede I i nat?" spurgte han og løftede øjenbrynene op og ned et par gange.

Ad, Harry.

"Ej, Harry.. Nej... Vi.. øhm, kyssede bare lidt" indrømmede jeg og smilede stolt.

"Cool!" Måbede han og hævede øjenbrynene.

Bliiiing!

Elevator på 3. sal. - Min sal.

Jeg låste døren op, og nød synet af mit eget nøglekort, der lå på sengen ved siden af kufferten.

"Skal jeg tage den der, og gå ned i receptionen med den, mens du får noget tøj på?" Foreslog Harry og gjorde et lille nik mod det nøglekort jeg havde i hånden.

"Ja tak, sødt af dig" svarede jeg og rakte ham kortet.

"Intet problem" han rakte ud efter kortet, og gik hen mod elevatoren.

Han var nu en okay dreng.

Jeg gik ind på værelset og lukkede døren efter mig hvorefter jeg satte min kurs hen til kufferten.

Fuck, Louis havde haft frit udsyn til alle mine ting.

Alt mit undertøj, tamponer, bind.

Jeg håbede ikke han havde det for meget.

Det ville være... akavet.

Jeg tog noget afslappet tøj på, da jeg havde en tanke om, at jeg skulle lave absolut ingenting i dag.

Bare slappe af, indtil klokken 3.

 

Og nu sad vi her, i bussen. Tour bussen som jeg hade glædet mig sådan til at køre i.

Og det var klart jeg havde glædet mig, for det var fandeme hyggeligt.

Nu tænker i nok, hvad lavede i da?

Men jo det er sådan at Louis og jeg lå sammen inde i en seng. Og jeg kæmpede en hel kamp med at holde øjnene åbne. Louis' nærvær og vejrtrækning, gjorde mig så rolig og tryg.

"Søde, vi er der altså snart" mumlede han i mit øre og satte sig op.

"Hvor længe har vi kørt?" Spurgte jeg og strakte mig.

"Kun 15 minutter" Svarede han og strøg sin hånd hen over mit hår.

Jeg satte mig op i sengen, og kiggede lidt rund mens jeg kløede mig forvirret i håret.

"Skal vi gå ud til de andre?" Spurgte han og ja... og så bare lækker ud.

"Ja, lad os det" Mumlede jeg og trak forhænget fra.

"Godmorgen turdelduer" drillede Zayn og hævede brynene.

"Hold dog kæft" Mumlede Louis irriteret og sneg sin arm om livet på mig og lagde sin hånd på min hofte.

Jeg smilede lidt for mig selv og rødmede en smule, da han trak mig tættere ind til mig.

Det var helt enormt som vores forhold havde ændret sig, siden jeg besluttede at fortælle ham sandheden. Og jeg elskede det, virkelig!

"Så er vi her" Lød det fra Liam, der rejste sig op og strakte sig.

"Der er mange mennesker" mumlede Niall, der kiggede i smug ud af vinduet gennem gardinet. "Prøv og hør her" sagde han igen og åbnede vinduet på klem.

Og hold da kæft.

Skrig.

Det var helt sindsygt.

"Bare ignorer, hvis nogen siger noget grimt til dig undervejs" Sagde Louis og tog mig i hånden.

Hans dejlige finger, flettede sig ind i mine og gav min hånd et klem. Det gav mig en varm og betryggende følelse.

Men hvad havde han ment med "hvis de siger noget grimt til dig undervejs"?

Busdøren blev åbnet, og skrigende overtog mit hoved.

-"Hvem fuck er hun?"

-"Louis, er det dun kæreste?"

-"Fuck hun er grim!"

-"Louis det er under din standard!"

Og det fortsatte. De 50 meter mellem bussen og døren til areanen virkede som en evighed.

Jeg mærkede et lille klem i min hånd, hvilket fik mig til at kiggede over på Louis, der kiggede opmundrende på mig.

Døren begyndte at komme til syne foran mine øjne, og inden længe var vi indenfor.

"Årh, endelig er i her. Vi har travlt venner. Abigail du kan lige sætte Liams og Nialls hår, så tager jeg de andre tre. Og drenge jeres tøj ligger klar ved jeres spejle. Go go go!" Hastede Lou, der kom gående med Lux over armen.

Vi fik hurtigt sat drengenes hår, da Louis og jeg pludselig var i et rum for os selv.

Niall, Harry, Zayn og Liam var gået ind i det lille rum, de altid var i, lige inden de gik på scenen.

"Du klarede det flot i dag" Betroede Louis mig, og lagde sine arme om mig.

"Tak" svarede jeg og foldede mine arme om hans nakke. "Hvor er du godt ud"

"Retur" svarede han og kyssede mig på næsen.

"Så gør det da ordenligt" måbede jeg og trak hans hoved ned til mit.

Vores læber mødtes i endnu et fantastisk kys.

De bevægede sig perfekt til hinanden, og ja... det var bare vidunderligt.

Jeg åbnede kort øjnene og så Niall i døren, han lukkede den dog hurtigt, da han kunne se jeg kiggede.

"Louis, Niall kiggede. Jeg tror du skal gå ind til dem nu"

"Oh fuck.. Ja, jeg smutter. Ønsk mig held og lykke med koncerten" sagde han kyssede mig kort.

"Held og lykke" mumlede jeg og smilede, uden han kunne se det, da han allerede var på vej ud af døren.

Jeg havde lidt dårlig smag i munden over, at jeg ikke havde snakket med Niall i løbet af dagen.

Jeg burde have fortalt ham, at jeg havde sagt sandheden til Louis.

Jeg burde have fortalt ham, at jeg har ladet Louis komme ind til mig.

Men jeg havde intet sagt til ham, og det gav mig en dårlig smag i munden.

 

 

A/N: 

Hey ho 

Så er der et nyyyyyyyt kapitel! 

Og det er skrevet af den skønneste Emilia, som bare er dejlig og skriver mega fantastisk. 

Ihhh hvor jeg (Yummyumum) altså kan lide hende :D 

Synes I ikke også bare, det er et pissegodt kapitel?? 

Og elsker I ikke bare, at Louis og Abigail er så tætte? :D 

Det gør jeg i hvert fald! 

Håber ellers I har en god uge :) 

Og husk lige at give vores historie et like, for det bliver vi nemlig glade for, ja vi gør :D 

Håber endnu engang, I var tilfredse med kapitlet :) 

Skriv endelig en kommentar, så vi ved, hvad vi kan forbedre hvis det er :) 

Knus og kram og kys 

Emilia og Yummyumum 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...