Flying Girl | 1D

En sørgelig oplevelse lurer i Abigails baghoved. En bilulykke der endte ud i hendes mors død. Endnu værre end det er hendes forældre skilt og hun kender ikke hendes far og dermed bliver hun forældreløs. Derimod har hun heldigvis et tæt forhold til sin verdens berømte onkel, Simon Cowell, som skabte One Direction. Simon tilbyder Abi job som drengenes stewardesse og dermed kommer hun helt tæt på de fem unge fyre. Dog har de svært ved at komme ind på hende, da oplevelsen med hendes mor trækker ned i hendes humør. Men lykkedes det drengene alligevel, og måske går det bedre for en af drengene end for de andre. Men åbner hun sig nogenside op? Kommer hun overhovedet videre? For hvad sker der egentlig når en teenage pige pludselig bliver genkendt af alle på gaden, og når hun mister sit privatliv? Hvad sker der med... Abigail? | TJEK TRAILEREN

Giv lige historien et like, hvis den lyder som noget for dig :D

340Likes
379Kommentarer
48553Visninger
AA

16. Part 14

Louis synsvinkel:

Jeg vendte mig endnu engang i sengen, mens jeg sukkede højlydt og prøvede at knibe øjne så hårdt sammen som muligt.

Man kunne da håbe på, det ville lede mig ind i en trance af afslappethed og gøre, jeg kunne falde i søvn.

Jeg havde ligget her i mindst to timer - hvis ikke mere.

Med endnu et suk vendte jeg mig om på siden, og kiggede over mod de let flagrende hvide gardiner.

Man kunne knap skimte den hvide farve, for den mørke nat udenfor.

En brise lå over San Fransisco, og kun lidt støj fra en enkelt bil kunne høres.

Det lignede ikke storbyen at være så stille.

Der kunne næsten altid høres bare et eller andet.

En mand der råbte, eller et par biler der kørte ræs.

Hvad der var grunden til, jeg ikke kunne falde i søvn, ved jeg sgu ikke.

Men det var godt nok pisseirriterende.

Jeg kunne måske blame Zayn lidt.

Han havde foreslået, at vi tog en kop kaffe, inden vi gik i seng.

Så det havde Niall, Zayn og jeg gjort på Zayns værelse.

Det havde været ganske hyggeligt at sidde med den friskt bryggede kaffe i et Starbucks krus mellem hænderne, mens vi diskuterede dagens begivenheder - hvilket vil sige lig med ingenting.

Det må næsten have været det.

Eller også dagens tidligere begivenheder for mit vedkommende.

Vi kunne måske også bare kalde dem for Abigail.

Hun fyldte mine tanker så utroligt meget!

Et lille smil poppede frem på mine læber om tanken om hende tilbage i flyet.

Vi havde delt tæppe og flirtet en del.

Hun havde snakket om drømmen.

Drømmen...

Drømmen om mig.

Jeg bed hurtigt mine læber sammen, mens jeg prøvede at skjule et smil.

Hvorfor ved jeg egentlig ikke..

Der var ingen, der kunne se, hvad jeg lavede alligevel.

Men jeg var måske bare liiiidt tilfreds med at hun havde drømt om mig...

Og at det så var noget frækt, gjorde det om muligt endnu bedre.

Mit hjerte begyndte at banke hurtigere ved tanken om hende sammen med mig... 

Jeg sank en klump, mens jeg kæmpede for, at min vejrtrækning ikke blev hurtigere.

Tanken om Abigail nøgen gjorde mig næsten svimmel.

Fy Louis, fy!

Ikke have sådan nogle tanker!

Heldigvis havde vi bare grinet lidt over hendes drøm.

Jeg havde regnet med, det ville blive virkelig akavet, men det var det egentlig ikke.

Og vi kom endda ind på kysset.

Hun havde sagt, det var godt. 

Jeg bed mig endnu engang i læben, mens jeg prøvede at skjule mit smil.

Det var som om, jeg følte mig helt genert og nervøs over mine tanker.

Jeg havde smilet til hende, da vi var gået op på vores værelser i eftermiddags.. Og hun havde vist rødmet lidt.

Jeg kunne godt lide, jeg havde den effekt på hende.

Det irriterede mig, jeg ikke havde set hende rigtigt siden...

Hun boede vist ret tæt på mit værelse.

Men hvor tæt vidste jeg ikke...

På en måde varmede det mig lidt... Tanken om at hun var tæt på mig.

Jeg lagde mig om på maven, mens jeg lukkede min øjne i igen, og nynnede den nyeste sang fra Miley Cyrus i mit hoved.

Jeg havde hørt den tidligere i radioen i dag, og den havde været i mit hoved siden.

Et gab slap fra min mund, mens jeg langsomt mærkede trætheden komme ind over mig.

Endelig.

 

 

 Vækkeuret ringede klokken 8, som jeg havde sat det til.

Efter min mening alt alt alt for tidligt! Især når jeg ikke kunne falde i søvn i nat, men siden jeg havde en aftale med min træner, måtte jeg nok hellere stå op.

Jeg satte mig langsomt op i sengen, mens jeg groggy kiggede rundt og kneb mine øjne en smule sammen for solen, der lyste gennem de lyse gardiner.

Jeg gabte højt, hvorefter jeg rejste mig op og med en smule stive ben, gik hen mod min kuffert for at finde mit træningstøj.

Hold kæft hvor var det forfærdeligt at stå op så tidligt!

Jeg smed hurtigt mine natbukser, hvorefter jeg kløede mig lidt på ryggen og rakte efter min trøje.

Min telefon brummede ovre fra sengen, hvilket fik mig til at kigge over mod den.

Det var en besked fra min træner - selvfølgelig.

Han var altid efter mig, når vi havde aftalt at mødes om morgenen.

Han vidste udmærket godt, jeg ikke var den bedste i de tidlige morgentimer.

Men i det mindste havde han da ikke fået Zayn - det var ganske simpelt umuligt at få det mindste ud af ham om morgenen...

Jeg trak hurtigt mine shorts på, hvorefter jeg snørede mine nye Nike-sko, og tog mit nøglekort i hånden.

Så havde jeg vist det hele.

Jeg smækkede døren efter mig, og tog trapperne ned til kælderen.

Jeg kunne vel ligeså godt begynde at varme lidt op, og desuden gik det nedad, hvilket ikke engang var halvt så hårdt som at gå op.

Hotellet havde et træningslokale, og det var faktisk næsten blevet et krav fra vores side, at bo på et hotel med træningsrum.

Ikke at vi nogensinde havde boet på et hotel, der ikke havde træningsrum.

Jeg gned mig i øjnene, mens jeg tog de sidste 4 trin i to hop, og åbnede døren til lokalet, hvor jeg kunne se Andrew stå og vente.

"Godmorgen" mumlede jeg, mens han grinede af mig og ledte mig over til løbebåndet.

Jeg sukkede tungt.

"Neeeeeej, ikke løbebånd. Andrew, jeg er lige stået op" mumlede jeg og lavede et sad-face.

"Louis, kom så i gang" sagde han og blinkede til mig.

Der var vist ingen vej udenom. Fuck.

Jeg sukkede højt og gik hen til båndet, mens Andrew trykkede på de forskellige knapper, for at få den rette kombination ind til min træning.

Jeg trådte op på båndet og trykkede på "Start" hvorefter båndet langsomt begyndte at køre.

Hurtigere og hurtigere.

Min puls steg, mens jeg efterhånden begyndte at løbe.

Min vejrtrækning og båndets køren var det eneste, der kunne høres i det lille lokale, mens jeg kiggede ned på tallene, der viste en masse tal.

"Louis, jeg løber lige op efter nogle vægte. Er tilbage om nogle minutter" sagde Andrew højt, hvilket fik mig til at kigge på ham og nikke.

Jeg så døren smække efter ham, mens jeg løb videre.

Hold kæft hvor var jeg træt.

Og jeg havde brug for noget vand!

Jeg rakte efter den kolde vandflaske der stod i det lille rum på løbebåndet, og trådte nogle få sekunder op på siden af båndet, så jeg kunne hvile mine ben en smule.

Jeg var ellers blevet ret imponeret over min kondi her med tiden.

Jeg kunne holde til ret meget!

Og mine arme var efterhånden begyndt at vise ret store muskler.

Jeg nikkede imponeret over mig selv, mens jeg med et lille smil beundrede mine lidt brune arme.

Okay, jeg lyder pisse selvglad lige nu.

"Hvaaaa, træner du sådan der?" lød en stemme, hvilket straks fik mig til at kigge op.

Fuck.

Selvfølgelig.

Lige nu.

Jeps.

Ikke når jeg løb.

Ikke når jeg trænede.

Men lige nu.

Hvor jeg stod og beundrede mine muskler med et saligt smil.

Jeps.

Har I gættet hvem jeg snakker om?

Det tror jeg, I har.

Abigaaaill.

Selvfølgelig.

"Jeg holdt lige en pause" prøvede jeg med et smil at sige, mens jeg desperat ledte efter et sted at gemme mig.

Eller det gjorde jeg jo egentlig ikke.

For jeg kan jo ikke bare løbe væk fra hende og gemme mig bag de nærmeste håndvægte vel?

På en måde ville jeg ønske, jeg kunne..

"Og den brugte du på at betragte dine muskler?" grinede hun, mens hun gik over mod løbebåndet ved siden af mig, og tændte for det.

Oh my fucking.

Hun skulle til at løbe.

Hvilket betød at hun blev svedig.

Og lækker.

Nej Louis.

Men det gjorde hun jo.

Fuck.

Jeg ville blive tændt - no doubt.

Fuck.

Svar på det hun spurgte om.

Nårh ja, fuck.

"Hey hey! Jeg træner! Der burde netop være mulighed for at kigge på ens muskler der" jeg blinkede med højre øje til hende, hvilket endnu engang fik hende til at rødme.

YES!

Jeg fucking elskede, når jeg fik hende til at rødme.

"Kigger du aldrig på dine muskler?" spurgte jeg hende med et smil, mens jeg hoppede op på løbebåndet igen og begyndte at løbe.

"Jeg tror sgu ikke, jeg har nogen" grinede hun, mens hun begyndte at gå i et raskt tempo.

Jeg sendte hende et stort smil, og lod derefter mærke til, hun også begyndte at løbe.

Ja, jeg holdt øje med hende fra siden.

Uden at hun lagde mærke til det.

Eller måske gjorde hun?

I don't know...

Hmmm...

Døren smækkede op igen, og Andrew viste sig forpustet.

"Ned fra båndet Louis. Du skal løfte vægte nu" sagde han glad, og grinede af mit forpinte udtryk over hans kommentar.

Jeg skænkede Abigail et blik, som hun besvarede med et smil, hvorefter jeg lagde mig over på måtte, Andrew havde lagt frem.

Jeg tog fat i de tunge vægte, ved min side og begyndte at løfte dem efter Andrews anvisninger.

Med anstrenge bevægelser løftede jeg dem op og ned, mens jeg flere gange opdagede Abigails blik på mig.

Det var som om, det gav mig flere kræfter.

Det var som om det gav mig nyt håb.

Jeg følte ikke de hårde bevægelser lige så meget som før.

Hun gjorde mig ny...

 

 

A/N:

 

Hej højtelskede læsere.

SÅ KOM DER ENDELIG ET KAPITEL MERE! Er i ikke glade? - for det burde i være.

Yummyumum har skrevet et helt fantastiskvidunderligt kapitel IGEN!? Hvordan kan hun fortsætte?

I don't understand.

Men i hvert fald, vi har begge lidt forhindringer på vejen for tiden, som godt kan forsinke kapitlerne en lille smule, men det håber vi at i er fuld af forståelse for!

Jeg (Emilia) ELSKER DET HER KAPITEL SÅ HØJT.

OG JEG ELSKER YUMMYUMUM.

og det er svært når jeg ikke kan skrive hendes rigtige navn, det virker så akavet at kalde hende Yummyumum :'D

Men i hvert fald, vi har det bare vildt dejligt sammen og det skal i vide.

Vi skriver sammen... cirka hver dag!!! Og det er skønt!!!!!

Og ved i hvad? Jeg kan se at der er nogle af jer, der stadig har glemt at like?

DET GÅR IKKE!

Så like like like!

Og KOMMENTER! - det elsker vi!

Knus og kram og kys og alt det der igen - igen -

Yummyumum og Emiliahoejrup

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...