Flying Girl | 1D

En sørgelig oplevelse lurer i Abigails baghoved. En bilulykke der endte ud i hendes mors død. Endnu værre end det er hendes forældre skilt og hun kender ikke hendes far og dermed bliver hun forældreløs. Derimod har hun heldigvis et tæt forhold til sin verdens berømte onkel, Simon Cowell, som skabte One Direction. Simon tilbyder Abi job som drengenes stewardesse og dermed kommer hun helt tæt på de fem unge fyre. Dog har de svært ved at komme ind på hende, da oplevelsen med hendes mor trækker ned i hendes humør. Men lykkedes det drengene alligevel, og måske går det bedre for en af drengene end for de andre. Men åbner hun sig nogenside op? Kommer hun overhovedet videre? For hvad sker der egentlig når en teenage pige pludselig bliver genkendt af alle på gaden, og når hun mister sit privatliv? Hvad sker der med... Abigail? | TJEK TRAILEREN

Giv lige historien et like, hvis den lyder som noget for dig :D

339Likes
379Kommentarer
46144Visninger
AA

15. Part 13

Abigails synsvinkel:

Flyveturen føltes som en evighed.

Nok mest fordi jeg var flov.

Jeg havde stønnet.. i søvne. 

Og det var pinligt.

Og jeg ville grave mig ned i jorden, hvis ikke det var fordi vi var i et fly selvfølgelig.

Da Niall og jeg var gået tilbage i rummet til de andre, havde Louis kigget skuffet på mig. Og han havde helt klart kunnet se, at jeg havde grædt. Og jeg brød mig ikke om det. 

Jeg ville gerne snakke med ham. 

Men hvad skulle jeg sige? 

Sandheden?

Altså, det ville jeg nok komme langt med men... det ville bare være virkelig svært.

Mit blik faldt over på Harry, han sad ved siden af Louis. 

De havde begge deres blik begravet i deres telefoner. 

Jeg troede det var farligt at have telefoner tændt i en flyver.

Men nej, ikke her. Ikke i den her flyver.

Her var stille og det eneste der kunne høres var flyets motor.

Og alle drengene sad bare og kiggede ned i deres telefoner med høretelefoner i ørene.

Jeg ved ikke hvad der skete for mig, men jeg sad bare og nedstirrede Harry og Louis.

Og der skete ingenting.

Ingenting.

HEY VENT

Louis bevæger sig.

Han kiggede op og over på mig. 

fuck 

Han skulle ikke vide at jeg stirrede på ham.

Jeg smilede bare sødt til ham.

OG VENT

Han rejste sig.

Hvorfor rejste han sig?!

Og hvorfor gik han over til mig?! 

Harry kiggede bare lige op fra telefonen og op på Louis kort, inden han kiggede ned igen.

"Hva så?" Lød den dejlige stemme, der tilhørte Louis.

"Hva så selv" Sagde jeg og lænede mig godt tilbage i sædet.

"Må jeg sætte mig?" spurgte han og henviste sig selv til sædet ved siden af mig.

"Det sker der vel ikke noget ved" svarede jeg og fjernede de høretelefoner, jeg havde liggende på sædet.

"Tak" sagde han og satte sig ned. "Vil du ikke fortælle lidt om dig selv?" 

"Jamen Louis, jeg ved ikke hvad jeg skal fortælle" indrømmede jeg og kiggede ned i mit skød.

"Hvad snakkede dig og Niall om?" spurgte han for ligesom at finde et emne vi kunne snakke om.

"Emh... Vi.. Du ved, bare... Øhm.. Det der" stammede jeg rødmede lidt.

"Nej, det ved jeg ikke" grinede han lavt og lagde sin hånd på sit lår.

"Nåh.. okay. Øhm.. Vi snakkede lidt om... øh.. os" 

"Os?" udbrød Louis og et stort smil kom frem på hans læber.

"Ja, du ved... kysset" mumlede jeg.

"Nåh, ja" mumlede han og kiggede overpå mig "Det må du virkelig undskylde" 

"Det gør ikke noget, det var godt" indrømmede jeg og smilede genert.

"Var det?" spurgte han nervøst og bed sig i læben.

"Ja det var" sagde jeg og gabte.

"Er du træt?" 

"Jaah, jeg blev jo ligesom vækket sidst jeg sov, ikke?" fnes jeg.

"Nåh ja. Var det en god drøm?" grinede han smilede stort.

"Jeg vil i hvert fald ikke sige, at det var skidt" smilede jeg og slog armlænet mellem os op, så jeg havde mulighed for at læne mig op af ham.

"Må jeg" spurgte jeg og hentydede til om jeg måtte ligge mit hovede på hans skulder.

"Selvfølgelig" svarede han og smilede.

Jeg lænede mig op af ham, og puttede mit hovede ind til hans krop. Han lagde sit hovedet hen over mit, og min vejrtrækning blev hurtig stille.

 

"Abigail, vi er der snart" hans hånd kørte frem og tilbage på mit lår, mens hans dejlige stemme, fik mig til at åbne øjnene ligeså stille. 

Jeg havde sovet fantastisk.

Op ad Louis.

Helt perfekt.

Det var total mørkt udenfor, og det var midt om natten. 

Og jeg var træt.

Og jeg ville sove.

Og nogle gange bruger jeg altså ordet "og" ret meget.

Men det er ligemeget.

Det må jeg gerne.

Og jeg er ligeglad med hvad i synes.

"Abigail" gentog han mit navn. Jeg rettede mig op i sædet, og kiggede på ham mens jeg sendte ham en kærligt smil.

WAIT WHAT

Kærligt?

JA.

"Tak for støtte" mumlede jeg og gned mig i øjnene. 

Af pragtiske årsager havde jeg fjernet min makeup efter jeg havde snakket med Niall. Fordi jeg lignede en vaskebjørn. Så jeg gned mig rigtig godt i øjnene og nød ikke at have makeup på.

"Skulle det være en anden gang" smilede han og spændte sin sele.

"Det skal jeg da ikke sige nej til" indrømmede jeg og trak min sele hen over mig og spændte den.

Jeg hadede, hadede når vi skulle lande.

Jeg var bange for det.

Og jeg troede vi ville styrte ned.

Og jeg frøs.

For det var koldt i flyveren.

"Louis, giver du mig lige det tæppe, der ligger der?" sagde jeg og pegede på tæppet der lå på sædet ved siden af ham.

Han rakte ud efter det, og lagde den hen over mig.

Og sig selv.

WHAT

NEJ

LOUIS

Ikke under samme tæppe, ikke under samme tæppe.

Please please please stop.

"Er det okay, at jeg låner lidt at tæppet også" spurgte han mens han holdt sit blik ud af vinduet.

"Ja.. ja" sagde jeg anspændt og var stiv i hele kroppen. 

Jeg kunne virkelig ikke lide det, okay? Ikke efter den drøm jeg havde. Ikke den med Louis, vel? Den med Simon. I flyet. Hvor vi styrtede ned.

"Hvaa' er du okay?" sagde Louis stille og kiggede på mig.

"Øhm.. ser du.. nja.. ja.. nej... jeg er ikke så vild med at lande" stammede jeg og kiggede ned i mit skød.

"Det skal nok gå" forsikrede han mig og lagde sin hånd på mit lår igen.

Hans varme, dejlige hånd som jeg havde så inderligt lyst til at tage fat i for at føle tryghed.

Men jeg lod være. 

Han skulle ikke tro, at jeg gad være sammen med ham.

Selvom jeg egentlig nok inderst inde gerne ville.

Ej, nu stopper jeg.

Den drøm havde gjort mig helt skør i hovedet.

Vi kom i hvert fald sikkert til hotellet i... hvor var det vi var?

Øhm...

San Fransisco

Jep. 

Og dette hotel var et hotel, kun med enmandsværelser.

Så jeg skulle bo selv igen. 

Ved siden af Simon og Zayn, og overfor Louis. Ja, jeg havde styr på det.

Og mit værelse var lort. 

Toilettet kunne ikke skylde ud.

Vandet i bruseren virkede ikke. 

Og sengen var bare... ad.

Altså, det var flot og moderne, slet ikke det, men det var skod.

Så jeg måtte gå ind til Simon hver gang jeg skulle i bad. 

Eller tisse.

Jubi.

Lige nu ville jeg i hvert fald bare sove i de få timer jeg kunne nå, inden vi skulle have morgenmad.

Og så ville jeg være klar til en dejlig dag, hvor vi skulle ud og se lidt af San Fransisco, inden drengene havde koncert om aftenen. 

 

 

A/N: 

Hejsaaaaaaa 

Vi undskylder for den lille ventetid <3 

Emilia har haft travlt og problemer med at komme ind på movellas :( 

Computeren gad åbenbart ikke... 

Nå.. 

Men vi skal jo være så mega glade for et nyt kapitel, skal vi ikke det?? 

Og især når det er så mega awesome som det her, Emilia har skrevet! 

Jeg (Yummyumum) er personligt fuldstændigt oppe at køre. 

Hvorfor ved jeg egentlig ikke, ahah. 

Havde bare lige et flip med at kigge på billeder af Danielle og Liam, og nu er jeg fuldstændigt dækket til i snot og tårer over hvor meget, jeg shipper dem. 

Åhhhh lad dem dog finde sammen igen <3 

Okay, det var fuldstændig udenfor sammenhæng det der <3 

Men det ville være perfekt! 

Okay, jeg stopper her og forlader jer <3 

Jeg håber på at få tid til at skrive enten i dag eller i morgen, men da jeg har fået lidt travlt med kærlighed og sådan noget, hehe, går der måske lige nogle dage inden næste kapitel kommer... 

OG HUSK AT LIKE! LIKE LIKE LIKE LIKE!!!

Elsker jer alle såååååå højt!!! 

Knus og kram 

Emilia og Yummyumum 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...