Flying Girl | 1D

En sørgelig oplevelse lurer i Abigails baghoved. En bilulykke der endte ud i hendes mors død. Endnu værre end det er hendes forældre skilt og hun kender ikke hendes far og dermed bliver hun forældreløs. Derimod har hun heldigvis et tæt forhold til sin verdens berømte onkel, Simon Cowell, som skabte One Direction. Simon tilbyder Abi job som drengenes stewardesse og dermed kommer hun helt tæt på de fem unge fyre. Dog har de svært ved at komme ind på hende, da oplevelsen med hendes mor trækker ned i hendes humør. Men lykkedes det drengene alligevel, og måske går det bedre for en af drengene end for de andre. Men åbner hun sig nogenside op? Kommer hun overhovedet videre? For hvad sker der egentlig når en teenage pige pludselig bliver genkendt af alle på gaden, og når hun mister sit privatliv? Hvad sker der med... Abigail? | TJEK TRAILEREN

Giv lige historien et like, hvis den lyder som noget for dig :D

339Likes
379Kommentarer
46147Visninger
AA

14. Part 12

Husk at like :)

 

 

Louis' synsvinkel: 

 

 

"Louis" 

Jeg kiggede brat til siden over mod Abigail. 

Eller rettere sagt forhænget, hvor Abigail sad bag. 

Hun havde sat sig der for en lille time siden, og nu havde hun lige sagt mit navn, hvilket var en smule underligt 

Medmindre hun selvfølgelig ville have mig til et eller andet? 

Jeg kiggede undrende på de andre drenge, men de så ud til at være optaget af alt muligt andet... 

Jeg rejste mig langsomt op fra min stol, mens jeg gik over mod forhænget og sneg mig ind gennem de lette stykker stof. 

Abigail sad lænet op mod væggen, og hun havde lukkede øjne, hvilket nok betød, hun sov. 

Det var bare virkelig underligt, hun så lige havde sagt mit navn. 

Jeg rynkede min bryn svagt og trak på skuldrene, mens jeg vendte mig om igen og skulle til at gå væk. 

Men så hørte jeg det igen. 

Den der måde hun sagde mit navn på. 

Nærmest som om hun... hun... stønnede det... 

Jeg sank en klump og vendte mig langsomt mod hende. 

Hendes læbe bed hun blidt i, mens hun kørte sin hånd langsomt over sit lår. 

Hvad lavede hun? 

Hun havde ikke en.. 

I ved... 

En drøm om mig, vel? 

Jeg betragtede hende kort indtil hun endnu engang kom med et støn, der udviste stor nydelse. 

Jeg kunne mærke mine kinder blusse op, mens jeg forfjamsket prøvede på at kigge på alt andet end hende. 

Men jeg kunne ikke. 

Det var som om mine øjne var limet fast til hendes bryst der bevægede sig en smule hurtigere end normalt, hendes tunge og læber der arbejdede sammen i deres egen lille rytme, mens hendes smukke hår lå en smule vildt om hendes ellers så perfekte ansigt. 

Hun var fantastisk. 

Jeg kunne ikke undgå at snappe efter vejret, mens jeg for alt i verden prøvede at undgå en reaktion i mine nedre regioner. 

Ja, det er pissesvært for drenge at styre ting som den. 

"Mmmmhh" lød det ovre fra Abigail, hvilket fik mig til at spærre øjnene op endnu engang. 

Jeg bakkede langsomt ud fra det lille rum, mens jeg prøvede på at undgå lydene derinde fra. 

"Hvad laver du Louis, du ligner en, der lige har set et spøgelse?" jeg kiggede hurtigt ned på Niall, der kiggede på mig med et grin. 

"Ingenting. Der var bare lige en smule turbulens, det er det hele" svarede jeg forfjamsket, mens jeg satte mig over på mit sæde igen, og prøvede at skjule mine røde kinder for drengene. 

"Turbulens?" spurgte Harry og kiggede undrende på mig. 

"Ja, har I måske ikke mærket det?" spurgte jeg med løftede øjenbryn, og kiggede på dem som om, de var idioter. 

Ja, turbulens var en god undskyldning for, hvad jeg lige havde været vidne til... 

"Nej, det var da egentlig underligt, jeg ikke lagde mærke til det" sagde Liam og krydsede sine arme. 

"Det kan jeg da ikke gøre for" jeg trak på skuldrene og lænede mig tilbage i det bløde sæde, mens jeg betragtede fjernsynet der kørte på væggen foran mig. 

Jeg gav et host fra mig, og rakte efter koppen med den stadigvæk dampende te, på bordet ved siden af mig. 

Den varme væske flød dejligt gennem min hals, hvilket fik mig til at smile en smule. 

Dog kunne tanken om Abigail ikke forlade mit hoved, og jeg blev derfor ved med at høre hendes lidt hæse stemme, der stønnede mit navn. 

Åh Louis, for guds skyld stop. 

Der kommer ikke noget godt ud af, at du tænker på det. 

I hvert fald ikke lige nu her blandt drengene. 

Jeg rystede kort på hovedet, hvorefter jeg i smug kiggede over mod drengene for at se, om de havde bemærket noget. 

"Mmmmmh" jeg kiggede forskrækket over mod forhænget, hvor jeg netop havde set Abigail. 

FUCK

Hvorfor fanden i helvede skulle hun også gøre det så pissehøjt? 

"Hørte I også det?" lød Zayns stemme, mens han kiggede over mod det lille kabinet. 

"Hvad, hvilket? Jeg hørte altså ikke noget" skyndte jeg mig at sige, mens jeg prøvede at distrahere ham. 

"Jeg synes altså også, jeg hørte et eller andet" mumlede Liam, mens han rynkede brynene. 

"Men der var altså ikke noget" sagde jeg og prøvede desperat at lede efter noget, der kunne få dem til at glemme det. 

Hvis der var noget, jeg ikke ville have, de skulle vide, så var det det her! 

De ville helt sikkert synes, det var enormt sjovt, og lur mig om de ikke også ville drille. 

Ikke kun mig men også Abigail! 

Fuck, fuck, fuck. 

Louis, kom op med et eller andet smart forfanden. 

"Vejret ser nu meget flot ud!" sagde jeg højt, og kiggede ud af vinduet. 

"Der er mørkt?" sagde Niall og kiggede på mig med et sjovt ansigtsudtryk. 

"Ej jeg vil altså finde ud af, hvad den der lyd var" sagde Zayn og rejste sig fra sædet. 

"NEJ" udbrød jeg hurtigt mens jeg rejste mig op, og prøvede på at snige mig ind foran ham. 

"Hold nu op Louis, hvad er der galt?" han kiggede undrende på mig. 

"Ikke noget. Kan vi nu ikke bare se noget fjernsyn i stedet?" prøvede jeg, men fik kun et irriteret blik fra Zayn, mens han skubbede mig væk og gik over mod forhænget. 

Shit. 

Jeg kunne ligeså godt lægge mig til at dø. 

De ville høre det. 

Alt det hun sagde. 

Fuck fuck fuck. 

Jeg kiggede over mod Zayn, mens han trak forhænget fra og kiggede ind i kabinen. 

Han kiggede over mod Abigail. 

Eller i hvert fald til højre, hvor hun sad gemt bag væggen. 

Der gik nogle sekunder, hvor der ikke rigtig blev sagt noget, hvorefter jeg så Zayn komme tilbage ud fra kabinen med et lille smil på læben. 

"Nårh, hun ligger og sover derinde" sagde han og fnisede en smule, mens han rakte op efter forhænget. 

Phewwww. 

Så hørte han hende ikke. 

Fuck hvor var det bare fucking perfe-.... 

"Louis" Abigails stemme trængte gennem alle. 

FUCK

Jeps. 

Selvfølgelig. 

Det skulle jo ske. 

"Hvad var det lige, hun sagde der?" grinede Niall, mens han hurtigt hoppede op fra sædet og løb over mod kabinen. 

"Hun sagde sgu da Louis" sagde Harry med et stort smil, og var hurtigt efter Niall. 

De trak begge forhænget fra, mens de stak hovederne derind. 

Der var ikke noget, der kunne skjule det. 

Abigail stønnede om muligt højere end før, og ordene var heller ikke blevet bedre. 

"Ja, hurtigere... Louis.. Hurtigere" hendes hæse stemme kunne høres overalt. 

Liam og Zayn stod med chokerede ansigter, mens Niall og Harry var ved at falde sammen af grin. 

"Hvad fuck har hun gang i?" udbrød Liam, og løb over for at se det med Zayn lige i hælene. 

"Hun siger sgu dit navn konstant, Louis" sagde Zayn grinende, mens han slog sig på låret. 

"Hold nu kæft" jeg krydsede mine arme og kiggede surt ned, mens jeg prøvede at skjule min rødmen. 

Hold kæft hvor var det bare pinligt det her.  

"Du virker da til at være god, Louis" blinkede Niall grinende, mens han satte sig ned overfor mig. 

Jeg rakte tunge af ham og himlede med mine øjne. 

"Er det af erfaring eller ren fantasi?" spurgte Harry grinende og kiggede endnu engang ind på Abigail. 

"Hold nu jeres kæft. Jeg kan sgu da ikke gøre for det her" sagde jeg irriteret og slog til sædet ved siden af mig. 

"Ej det er fint, Louis. Du skal da nok bare tage det som et kompliment" grinede Liam, og rodede mig rundt i håret. 

"Helt seriøst, drenge" mumlede jeg og bed mig hårdt i læben. 

"Undskyld. Vi skal nok lade dig være, Tommo" grinede Zayn og slog sig ned i sædet bag ved mig. 

Jeg rullede endnu engang med øjnene og vendte mine øjne mod skærmen, mens jeg inderligt prøvede på at undgå lydene inde fra den lille kabine. 

 

En halvt time var gået.. 

En fucking halv time med små støn fra Abigail mindst 1 gang hvert andet minut. 

Og det var noget af det værste. 

Både fordi hun sagde mit navn, men også fordi det var støn... 

Jeg sukkede højt efter endnu en høj lyd kunne høres inde fra kabinen. 

"Ej helt seriøst, kan I ikke vække hende eller sådan noget?" spurgte jeg irriteret. 

"Du kan da selv vække hende. Jeg er sikker på, hun ville være rigtig glad for at se dig efter drømmen!" grinede Harry højt. 

"Hold nu kæft og gør det en eller anden" sagde jeg irriteret og kiggede bedende på Niall. 

Niall var trods alt virkelig gode venner med Abigail. 

Han kunne sagtens vække hende, ja han kunne! 

"Okaaaaay" han sukkede, mens han rejste sig og gik over mod forhænget. 

"Vent, hvad skal jeg sige?" spurgte han med store øjne. 

"Bare væk hende" sagde jeg hurtigt. 

Han nikkede, hvorefter han forsvandt ind i det lille rum, og kort tid efter kunne jeg høre Niall og Abigail snakke sammen. 

Hun så chokeret på os, da hun viste sig ved forklædet. 

Jeg prøvede at ignorere synet af hende, mens jeg kiggede ned i mit skød, men det var ikke spor let at ignorere, da Harry selvfølgelig skulle komme med en kommentar. 

"Louis... Louis..." han efterlignede hende. 

Og han var en idiot. 

Fordi nu var jeg endnu mere til grin. 

Selvom det også måtte være virkelig forfærdeligt at være Abigail lige nu. 

Jeg sendte Harry et ondt blik, men nåede ikke at gøre det så lang tid før jeg lige pludselig kiggede op, og Abigail sad med tårer i øjnene. 

Hvad fanden var der sket, mens jeg havde været uopmærksom? 

"Abi hvad sker der?" lød Liams stemme. 

Jeg kiggede bekymret over på ham, men lyden af hendes grådfulde stemme fik mig til at kigge ned i jorden. 

"Niall, kan vi snakke?" 

Hvorfor skulle det fucking altid være Niall. 

Ork. 

Jeg ville også snakke med hende! 

Selvom det selvfølgelig ville være ret akavet. 

Men stadigvæk. 

Jeg rullede med øjnene, for mig selv, mens jeg hørte dem rejse sig og forsvinde fra rummet, vi var i. 

En tom følelse sad i mig, mens jeg vendte mit blik op mod fjernsynsskærmen igen, og foldede mine hænder. 

Fuck kærligheden. 

Fuck jalousi. 

Fuck alt. 

 

A/N:

Hej skønne , smukke, dejlige, og fantastiske læsere :)

Så var i lige så heldig at slutte en søndag af med et helt fantastisk nyskrevet kapitel af Yummyumum!

Jeg synes det er et helt fantastisk kapitel!

Og det er jeg sikker på at i også synes <3 

Men jeg skulle også sige fra hende, at hun er ked af at der er gået så lang tid.

Men det er altså af den simple at hun sgu har været ude af score.

Ja sgu! 

Hun ses meget med en dreng, og det er det der gør, at hun får mindre tid til at skrive. Men det håber vi at i forstår!

Vi kunne aldrig finde på at stoppe med den her movella! 

ALDRIG!

Men ved i hvad?

Jeg (emiliahoejrup) er så heldig at jeg ikke skal i skole i morgen fordi vi havde lørdagsskole i går.

SÅ jeg har hele dagen i morgen til at skrive et dejligt kapite til jer.

Forresten! I har alle sammen hørt Story Of My Life, ik?!

VI ELSKER DEN BARE!!!

Ellers må i alle sammen have en fantastisk fortsat søndag aften, med masser af One Direction musik.

Knus og kys og kram og alt det der

- Yummyumum og Emiliahoejrup <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...