A living dream

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2013
  • Opdateret: 22 sep. 2013
  • Status: Igang
På Emma's 18 års fødselsdag møder hun for første gang sin forsvundne mor, og allerede dagen efter rejser hun til London. Men på den lille ferie bliver hendes største drøm til virkelighed, da hun møder One Direction. Hun bliver hurtigt bedste venner med dem alle, men da hun elsker nogen derhjemmefra, nægter hun sine følelser for 'en tilfældig anden' og vil rejse hjem. Men da hun lære de 5 drenge at kende, kan hun ikke forlade dem. Frygten for at komme hjem, og frygten for at være i en ny by forandre hende, og så bliver hun også lige vidne til et mord. Kan en drøm virkelig forandre sig til et mareridt? Følg med i Emma's noget så anderledes liv, og find ud af om hun overhovedet finder kærligheden til sidst...

2Likes
2Kommentarer
344Visninger

1. 18 år

Det er et virkeligt langt kapitel, men vidste ikke lige hvornår jeg skulle stoppe. Nyd den!

 

Jeg lå i min seng, og hørte sangen 'Irresistible' med mit ynglings band 'One Direction'. Jeg ventede på at min far kom ind, og vækkede mig. Det var jo en tradition ik?. Jeg hørte skridt udenfor døren, så jeg slukkede hurtigt musikken, og lod som om jeg sov. Da døren åbnede, hørte jeg min fars stemme synge, men der var også en anden stemme!

Jeg kiggede hurtigt op fra dynen, og min far råbte "Tillykke med fødselsdagen!" Imens en kvinde ved siden af ham, bare smilede til mig. Jeg smilede bare tilbage, og tog imod en gave, som min far rakte ud til mig. Jeg skævede til den fremmede kvinde, imens jeg pakkede gaven op. Det var en flybillet! Jeg skreg så højt, at jeg selv fik ondt i ørene.
Ved siden af billetten, var et lille kort. Jeg kiggede på kortet, men var så meget ope at køre, at jeg ikke kunne læse på grund af mine rystende hænder. Jeg prøvede virkelig at være rolig. Jeg tog mig sammen, og læste højt op
"Tillykke min lille pige! Vi giver dig en billet til London! Du er jo blevet 18 år min pige. Se så stor du er blevet. Du kan være der i 1 uge, og du kan bo hos tante Iris. Tillykke!" Jeg var helt oppe at køre over det.
Ja, jeg var lige blevet 18' og måske var det lidt barnligt, men det har været min drøm at rejse til London. Det er også barnligt, at jeg elsker One Direction, mere end noget andet. Men jeg er ikke en som stalker dem, og ved alt om dem. Jeg ved ikke engang hvilken øjenfarve de har, eller hvor gamle de er. Jeg elsker bare deres musik, og deres stemmer. De andre Directioners siger at man ikke elsker dem, hvis man ikke ved noget om dem. skråt op med det, jeg tror ikke de ved hvad jeg snakker om. Jeg kan ikke engang forklare det for mig selv, jeg ved bare at jeg er hjælpeløs når jeg høre deres musik. det for mig til at slappe af og tænke. Jeg beundre dem. (Men selfølgelig ved jeg deres navne).
Jeg skreg næsten. Jeg vidste godt, at One Direction boede i London, men måske var de på World Tour imens jeg er der. Men pyt. Tanken om at presse sig ind i deres liv, og være ligesom alle andre? Aldrig!
Jeg kiggede over på min far, og så over på kvinden som stadig stod ved døren. De gik ud, så jeg kunne få noget tøj på, og gøre mig klar. Jeg kiggede på billetten, og så at det allerede var i morgen jeg skulle afsted. Jeg glædede mig helt vildt.
Så gik jeg ud i stuen, og der var dækket bord, med rundstykker og boller. Jeg tog en bolle med syltetøj, og skyndte mig ud af huset. Jeg kunne ikke holde ud at være der. Kvinden gav en mærkelig akavet stemning i huset, som jeg virkelig fik myrekryb af. Jeg sagde at jeg gik over til Simone, men jeg gik i virkeligheden over til min kæreste. Da jeg kom over, åbnede han døren. Det betød at vi var alene.
Han trak mig ind i huset, og kyssede mig blidt på læberne. "Tillykke skat." Sagde han. Jeg tog min jakke af, og han var selfølgelig en gentleman og tage jakken.
Jeg gik ind i køkkenet, og tog et glas vand. Han kom ind til mig, og holdt om mig bagfra. Han kyssede mig på halsen, og så drejede han mig rundt. Vi stod i hinandens arme i et par minutter, og så måtte jeg fortælle min nyhed. "Josh, jeg må sige noget." Men han kyssede mig bare, så jeg ikke kunne sige det. Vi havde ikke lyst til at tale, men jeg blev nød til det. "Jeg rejser til London." Først kiggede han bare på mig, så skubbede han mig væk, og gik over til en pose ved siden af vasken. Jeg kiggede undrende på ham, men han var helt optaget i at kigge i posen.
Jeg kiggede rundt i køkkenet. Der var hvide fliser på gulvet og væggene, og der var meget rent. Fra køkkenet og ud til stuen, var der en stor åbning, fra gulv til loft. Så jeg gik bare ind i stuen, og satte mig på den grå, bløde sofa. Loftet var lavet af lyst træ, og der var vinduer næsten overalt i huset. De behøvede ikke engang lamper.
Josh kom ind til mig, med en lille pakke i hånden. Han satte sig ved siden af mig, og gav mig gaven i hånden. "Hvornår skal du afsted?" Spurgte han. Jeg kyssede ham på kinden, og svarede lidt tøvende. "Ehmm... I morgen." Han så først forskrækket ud, da han pludselig spærrede øjnene op.
Jeg kiggede ned på mine hænder, og håbede virkelig at han ikke var sur på mig. Han lagde en arm rundt om mig, og smilede bare. Jeg kiggede ham ind i øjnene, så længe som man nu kunne, uden at det føltes akavet. Han løftede sin hånd op til mit ansigt, og kærtegnede min kind med sin pegefinger. Jeg kiggede på hans læbe, og derefter på hans øjne igen. Jeg kunne se et glimt i hans øjne, og det var det sidste jeg så inden vores læber mødtes. Hans hånd bevægede sig fra min kind til min nakke, og hans anden hånd tog form bag min ryg. Han pressede mig tættere på ham, og jeg lagde begge mine hænder på hans bryst. Vores kys var blevet til et snav, og pludselig lå jeg ovenpå ham. Hans hånd som lå på ryggen, gled ned mod min røv. Vi begyndte at tage lidt tøj af, så han kun lå med bukser på, og jeg kun havde undertøj på. Vi bevægede os op mod hinanden, og så lå han oven på mig. Han tog sig af mig, og jeg nød hvert eneste sekund.
Josh var min allerførste, og vi havde været sammen så længe, at vi begge var blevet virkelig gode. Han vidste hvordan man fik en pige til at føle sig elsket. Og jeg var mindst ligeså god. Vi elskede virkelig hinanden, så det ville blive hårdt at sige farvel, selvsom at jeg kun ville være væk i en uge. Men det var faktisk ikke første gang vi havde sagt farvel. Men jeg vidste at han ville savne mig, og det var rart imens jeg ville være væk.
Da jeg var taget hjem, var jeg begyndt at pakke. Mine 2 bedste veninder var på vej, så de kunne hjælpe med at finde det pæneste tøj frem som jeg skulle have med. Hvis jeg gjorde det selv, ville jeg tage alt hvad jeg havde med. Imens jeg pakkede lidt og stod i mine egne tanker, bankede det pludseligt på døren. Jeg råbte "kom ind!" Og kvinden fra tidligere, kom til syne. Hun smilede til mig, og lukkede døren efter sig.
"Hej." Jeg kiggede bare på hende uden at svare. "Mit navn er Jessica." Jeg kiggede igen på hende, men fik et lille "Okay" frem denne gang. Hun kiggede ned på gulvet. "Har du tænkt over hvem jeg er?" Spurgte hun. Jeg trak på skuldrene, og kiggede bare ned i min taske med en smule tøj i. Den kvinde prøvede virkelig. Hun prøvede at forklare hvem hun var, og hun prøvede at virke som en hun ikke var. Jeg kunne se hvem hun var. Alkoholiker, stofmisbruger, måske enda stripper. Men hun var smuk. Helt prima blå øjne, og langt gyldent hår. Faktisk lignede hun lidt mig, bortset fra at hun så træt ud, og hendes hud havde misted en glans som havde været der før.
Okay, jeg er god til at læse folk, men det betyder ikke at jeg er magisk eller noget! Sådan er jeg bare.
Jeg havde faktisk lidt ondt af hende. Hun formede ord med munden, men kunne ikke få dem ud. Pludselig stod alt klart for mig! Har jeg fortalt om min familie? Jo altså, min far var engang millionær, men blev fyret fra sit job da jeg var 14, og lige siden gik alt ned ad. Min mor nåede at føde mig, inden hun skred fra mig og far. Jeg tror det var noget med at min far ikke ville lade hende låne penge til sine venner? Jeg forstod aldrig den del af deres fortid, fordi jeg var altid for chokeret til at lytte.
Jeg havde ingen søskende, men det var meningen at jeg skulle have en tvilling men... Kom til at spise hende? Det er svært at forklare, men det skete. Mig og min far har flyttet en del i Danmark, men vi har mest været i København eller Aarhus (Pengeprobleme). Men nu er vi Aalborg. Gud ved hvor længe. Vi havde været i Aalborg før, og mig og Josh kom sammen, men da vi flyttede havde vi det er langdestangseforhold eller sådan noget. Heldigvis kom vi tilbage.
Jo men altså, det som stod klart for mig var, at jeg var vred. Meget vred. Hvordan kunne hun bare komme? Ud af ingenting. hvorfor vente alle de år! Altså hun var min mor forsatan!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...