Nocte *Færdig*

*Vil advare om seriøse gramattiske smuttere og imponerende dumt plot!*
Bag ruden. Bag muren. Bag bjerget. Bag tågen. Der ligger en kirkegård. Og hvad er en kirkegård uden en god historie? Denne kirkegårds historie er helt speciel. Ikke fordi den er speciel uhyggelig. Nej, denne kirkegårds historie er speciel fordi ingen husker den. Den er for længst glemt. Gravet ned sammen med hovedpersonens jordiske rester. Kun jeg husker den, men hvordan skulle jeg glemme? Det er trods alt også min historie.
-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-Sølv i fortæl om et billede konkurrencen efterår 2013

3Likes
3Kommentarer
561Visninger
AA

6. Fortæller P.O.V

”Kathrin, jeg tror du er min mage” Fra døren lyder en snerren. Begge vender de hovederne mod den middelaldrene mand som i dette øjeblik fylder hele dørhuldet. Hele hans form ryster og hans blik fortæller tydeligt at han ikke er glad for situationen. ”Far jeg” Begynder Nathan, men når aldrig at færdiggøre sin sætning for i samme øjeblik råer manden og 4 mænd springer frem fra bag ham og griber den nu grædende Kathrin. ”Hold hende fast!” mandens dybe stemmer lyder højt og skræmmende igennem hele huset. Ingen ville ture trodse ham. ”Far” prøver Nathan igen, men heller ikke denne gang lader manden ham tale ud. ”Din Mage Nathan. Hvordan kan du tro dette, dette, monster er din mage? Hun er en vampyr. De dræber. De lever kun for at dræbe.” Mandens muskler er opspilede, og får ham til at se ud som om han kunne eksplodere når so helst. ”Far lad mig nu tale ud…”Siger Nathan med en chokeret stemme. Men manden hører ham ikke, i stedet råbet han endnu engang til de fire mænd der har et fast tagei den grædende og forvirrede Kathrin. ”Hold godt fast. Nu vil jeg bevise for dig, min søn, at dette udyr bestemt ikke er din mage. Ja! Jeg vil endda gå så langt som at sige at hun slet ikke burde have haft lov til at vandre på denne jords overflade i første omgang!” Manden smider sig mod gulvet, men inden han rammer de mørke træbrædder gør en sidste rystelse igennem hans krop, og i stedet for den store man, står nu en lige så stor mørkegrå ulv, med skinnende gule øjne og dødbringende tænder. Inden nogen når at reagerer er den store ulv sprunget mod den svagt udseende pige på sengen.  ”NEEEJ!” råber Nathan, men det er for sent. Ulvens lange tænder bryder igennem pigens hals, akkurat der vor Nathans havde gjort det få timer forinden. Den eneste forskel værende at denne gang stopper de ikke.

Et øresønderrivende hyl lyder igennem natten. Et hyl så fyldt med sorg, tab og vrede at de ellers så fredelige dyr i skoven farer op, og alle flokkens ulve dækker deres ører. Det var ikke bare et almindeligt hyl. Det var hylet fra en ulv der lige havde mistet sit liv, sin mage og sin menneskelige side. Og i akkurat samme øjeblik splintres glasset i huset øverste vindue og ud springer en kulsort ulv. Og fra bag den splintrede rude høres en mands sidste råb efter sin søn. For han ser ham for det han godt ved er sidste gang nogensinde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...