Nocte *Færdig*

*Vil advare om seriøse gramattiske smuttere og imponerende dumt plot!*
Bag ruden. Bag muren. Bag bjerget. Bag tågen. Der ligger en kirkegård. Og hvad er en kirkegård uden en god historie? Denne kirkegårds historie er helt speciel. Ikke fordi den er speciel uhyggelig. Nej, denne kirkegårds historie er speciel fordi ingen husker den. Den er for længst glemt. Gravet ned sammen med hovedpersonens jordiske rester. Kun jeg husker den, men hvordan skulle jeg glemme? Det er trods alt også min historie.
-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-._.-Sølv i fortæl om et billede konkurrencen efterår 2013

3Likes
3Kommentarer
584Visninger
AA

1. Fortæller P.O.V

Bag ruden. Bag muren. Bag bjerget. Bag tågen. Der ligger en kirkegård. Og hvad er en kirkegård uden en god historie? Denne kirkegårds historie er helt speciel. Ikke fordi den er speciel uhyggelig. Nej, denne kirkegårds historie er speciel fordi ingen husker den. Den er for længst glemt. Gravet ned sammen med hovedpersonens jordiske rester. Kun jeg husker den, men hvordan skulle jeg glemme? Det er trods alt også min historie.

Fuldmånens stråler skinner ned over den lille by, som desperat klynger sig til den stejle bjergside. Under byen ligger skoven. De høje mørke træer har på denne tid af året ingen blade. De nøgne grene rækker op mod himlen og giver alting et dyster og skræmmende udseende. Op af den snoede bjergvej kører en gammel vogn, trukket af to kulsorte heste. Rundt om ligger tågen tæt og skjuler effektivt vognens passagerer fra nysgerrige blikke. Vognens mørke blå-lilla træ knager. Den har også kørt langt. I 7 dage og 6 nætter har den rejst, for nu her, på den 7 nat at befinde sig i den lille by. Fra toppen af den hvidkalkede kirke høres klokken. 12 ring for midnat.

Vognen bringes til stop, og ud stiger en pige. Hendes blege hud og lyse hår lader hende lyse op i den mørke nat. Hun var smuk. Over hendes lange sorte kjole hænger en blodrød kappe. Hun rækker langsomt op og trækker kappens hætte over hovedet. Med hastige skridt og kjolen flagrende efter sig går hun mod skoven. Let og elegant snor hun sig ud og inde mellem buske, grene og sten. Som om hun hører til der. Men fra skyggerne kigger gule øjne. Og fra træerne høres fugleskrig. Advarselsskrig.

I en lille lysning stopper hun op. Hun vender ansigtet op mod himlen, hvor månen står præcist lige over hende. Med et suk synker hun ned på knæ, op kappens hætte synker ned og lægger sig om hendes skuldre. En kvist knækker og i kanten af lysningen skinner et sæt blå øjne med en nærmest overnaturlig kræft. Hun vender langsomt hovedet mod de lysende øjne. De blå øjnes ejer knurrer. Hun ligger hovedet lidt på skrå, som hvis hun så efter noget. Frem fra skyggerne træder en mørkegrå figur. De blå øjne stirrer indtrængende på den unge kvindes ansigt. Ulvens knurrende bliver til en snerren.  Hun rækker langsomt hånden ud. Men ulven trækker sig tilbage, for så pludseligt at springe frem mod hende. Ulvens vægt trykker hendes krop mod jorden. Livet forsvinder langsomt fra pigens ansigt i takt med at ulvens tænder synker længere og længere ind i hendes hals.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...