Help me, my life is miserable - One Direction

Robin er en nitten årig pige, der lever hos en alkoholikker, som ikke behandler hende ordenligt.
Han slår hende flere gange. Både med pisk, og næver. Robin har aldrig fortalt det til nogen, kun hende veninde Frederikke, som hun stoler
på. Hun lever mindre og mindre rart for hver dag der går.
Tilfældigt på hendes arbejde (på en Cafe) mødre hun nogen, hun aldrig troede på, at hun ville møde, nemlig dem for One Direction.
Drengende hjælper hende mange gange, hvor flere og flere af dem, før følelser for hende.
Hvad vil der ske, når de fleste af drengende før følelser for hende? Vil de kunne holde sammenholdet? Hvem vil Robin vælge? Og hvad vil
de andre sige til hendes valg? Vil de kunne beholde venskabet i gruppen, eller vil de blive splittet op på grund af en enkel pige
der må besluttte sit valg?

50Likes
27Kommentarer
8419Visninger
AA

19. Ingen kontakt.

Jeg lagde mig ned i min seng, som jeg havde fået den gang jeg boede her. Jeg lagde mit ned under den varme dyne, men Tika sprang op i min fodende. Jeg lagde mit hoved til rette på hovedpuden, inden jeg begyndte at kigge op i loftet.

Et dybt suk lød fra Tika, der lukkede sine øjne for at falde i søvn. Min mave rumlede, da jeg ikke havde fået nået at spise til aftensmad. Jeg ignorerede min rumlede mave og drejede om på siden for at falde i søvn …

En masse stemmer fyldte mit hoved. De snakkede i munden på hinanden, mens jeg stod i et dunkelt rum, hvor svage stearinlys var i siderne. Man kunne ikke se gulvet på grund af mørket. Frederikkes stemme trængte besværligt igennem mørket: ”Du kan ikke give slip nu!” Jeg vred mig ubehageligt, mens stearinlysene blev slukket af uinsisterende vind, der rev i mit hår. Nu var der fuldkommen mørkt. Jeg kunne ikke se noget, men jeg følte mig ikke alene.

Lige pludselig mærkede jeg nogle arme blive slynget om mit liv. Det gav et sæt i mig. Jeg så ned af mig selv, der var forsvundet i det tættemærket, som herskede i rummet, der ikke så ud til at ende.

”Robin, hvorfor giver du slip på mig.” stemmen hviskede det i øret på mig. Stemmen var blid og mild, mens personen rørte lidt på sig, men armene forblev rundt om mit liv.

Jeg vendte mig forsigtigt om, da varmen skød igennem min krop. Varmen lagde sig som altid rundt om mit hjerte, der pumpede hårdt mod mit bryst, ved hans berøring.

Da jeg vendte mig om blev nogle få lys tændt, så jeg kunne se ham ordenligt. Han havde en stribet T-shirt på, der passede til hans bukser. Hans blå øjne kiggede dybt ind i mine. Jeg kunne ikke lade vær med at smile ved synet af Louis, der kærtegnet min kind.

Jeg mærkede rødmen stige op i mine kinder, inden jeg genert brød øjenkontakten. Jeg lod mine brun-grønlige øjne kiggede ned i gulvet i nået tid. Jeg mærkede to finger under min hage.

Jeg blev tvunget til at se op på ham. Jeg mærkede hans arme rundt om mit liv, inden hans ansigt kom nærmere. Jeg stirrede skrækslagen på ham. Mine arme begyndte at ruste som en vanvigtig, mens han var få millimeter fra mit ansigt. Jeg kunne mærke hans rolige åndedragt mod mig …

Jeg vågnede med et sæt, da der blev banket på døren. Jeg lagde mig træt ned i sengen igen, da klokken var fem om morgnen, og det var weekend.

”Kom ind,” sagde jeg, da det igen blev banket på døren. Døren blev åbnet af Frederikke, der smilte til mig. Hun var iført i nattøj, der var lavet af fint silke, som jeg elskede at rør ved. Jeg elsker silke. Det er bare så dejligt blødt at røre ved.

”Du må elske Louis højt.” jeg kiggede irriteret på hende. Jeg gad ikke have en af de der jeg-skulle-ikke-give-slip-på-min-kærlighed samtaler.

”Det ved du da ikke om jeg gør.” jeg kiggede uforstående på hende, mens hun lukkede døren bag sig og satte sig min fodende, hvor Tika ikke lå. Tika lå lige ved siden af mig.

”Du råber: Louis, Louis i søvne.” Frederikke sendte mig et lille smil, inden hun lod en hånd glide ind i Tikas pjuskede pels.

Jeg sukkede irriteret af nyheden om, at jeg snakkede i søvne. Hvorfor skulle jeg også lige råbe hans navn? Det er så pineligt synes jeg.

Jeg svingede benene ud over senge kanten, mens lyden af en bil blev tændt. Jeg rejste mig elegant op, inden jeg rodede i min taske for at finde nået passende tøj.

”Er Dexter taget hjem.” jeg skyldte mit had til ham, mens jeg talte. Jeg ved ikke hvorfor jeg hadede ham, men jeg følte, at han ikke havde helt rent mel i posen. Og når jeg følte sådan holdt det altid stik, da jeg også havde haft den første gang jeg havde set Kim.

”Ja for et kvarter siden.” Frederikke rejste sig op med Tika i hælende. Frederikke gik ud, så jeg kunne klæde om i fred.

Jeg lod en hånd glide igennem mit lyse hår, der bølgede ned af min rygsøjle. Jeg trækkede en lyseblå T-shirt over hovedet, der fremhævede min slanke krop. Jeg fandt nogle lange cowboybukser, der gik ned til anklen.

                                                                               ***

Jeg stod til indgange til den grønne skov, der tornede sig godt op over husene, der var i nærheden af den. Jeg gik igennem de store sten, som var ud til den lille sti, som jeg følte, mens jeg prøvede at holde et godt humør.

Jeg prøvede at fløjte, mens jeg gik, men melodien forblev trist. Jeg vidste ikke hvorfor melodien var så trist. Hvad var det jeg manglede? Manglede jeg meget? Jeg begyndte at gå ned af en bred sti, hvor et kæreste par flettede finger. Jeg gik roligt forbi dem, uden at se på hende.

”Hvad er livet uden dem man elsker.” jeg følte et hårdt stik i brystet, da drengen sagde det, inden hans arm gled omkring pigens liv. Pigen fnisede tøset, inden hun gav sin kæreste et kys.

Mit sind vendte tilbage til drømmen, som jeg havde haft. Jeg genså Louis’ ansigt, der nærmede sig mit. Hans dejlige smil blev indspillet over tusind gange i mit indre blik, der ikke kunne slippe Louis et øjeblik …

Jeg drejede ned af en sti, der førte mig dybere ind i skoven. Jeg håbede på at være alene. Helst uden afbrydelser, så jeg måtte finde et andet sted at være.

Jeg lukkede mine øjne i et kort øjeblik, hvor jeg mig selv falde tilbage i tiden, hvor jeg havde set drengene for første gang. Jeg så mig selv falde på bakken, der lå lidt væk for, hvor de havde siddet. Jeg mærkede Harrys hurtige arme rede mig for at få flere skræmmer end nød vindigt. Jeg hoppede lidt i tiden, så jeg befandt mig på sygehuset, hvor Louis havde taget min hånd.

Jeg mærkede endnu en gang den varme følelse tage plads rundt om mit hjerte, mens glæden sprang inde i min mave. Jeg så hans beroligende ansigt udtryk, der altid har fået mig beroliget i de værste situationer, som jeg har været i.

Jeg smilte for mig selv, da jeg opdagede, at jeg var kommet til en lille plads, hvor store sten var stald i en cirkel. Inde i cirklen var der et bål fuldt med aske og gammelt sort kål. Tæt på var der et skuer, der inde holdt tørt træ, som var stablet ovenpå hinanden.

Jeg gik hen til den største sten af dem alle. Jeg fejede nået aske væk, inden jeg satte mig på den, mens solens stråler skinnede igennem træerne, der omringede det lille sted.

Jeg tog min telefon op af lommen. Den var kold som is, da lod mine mager finger glide rundt om den. Jeg bed mig selv i læben, inden jeg tændte for den.

”Fire beskeder!” udbrød jeg. De var alle sammen fra Louis. Jeg vidste ikke om jeg skulle se dem, men jeg ville ikke svare. Jeg åbnede langsomt fra sms’erne, der var skrevet i går. Om aften hvor jeg havde siddet inde hos Frederikke. Det var underligt. Jeg havde ikke hørt den, men jeg havde haft den på mig hele tiden. Mystisk.

Robin, du må ikke gå. Undskyld at vi har holdt nået hemmeligt for dig. Jeg ved, at det er taveligt overfor dig. Men … ingen af os har løst til at fortælle det, da det er lidt pineligt – Louis.

 

Robin er du der, er du ikke sød at svare, så ved jeg, at du har det godt. Jeg er … så bekymret for dig. Kom svar nu tilbage. Lad os nu få snakket ud om det her – Louis.

 

Kom nu Robin. Vi er altså ved at blive virkelig bekymret for dig – Louis.

Fint! Hvis det er sådan du vil ha’ det, skal det nok forblive sådan! Du vil ikke have kontakt til os mere. Du er ude af vores liv forevigetLouis.   

 

Jeg stirrede ned på den sidste besked, som han havde sendt. Nu vidste jeg, at det var slut med vores venskab, som havde været stærkt og måske en smule romantisk. Jeg kunne ikke lade vær med at føle mig dårlig. Min mave snorede sig hårdt fast, mens den varme fornemmelse af, at han havde været bekymret forvandlede sig til is, der fik mit indre til fryse til is.

Jeg slukkede hurtigt mobilen igen og lagde den ned i mine lomme. Jeg tog mine ben op til mig, inden jeg stirrede mod bål pladsen. Jeg havde lige mistet den person jeg holdt så meget af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...