Help me, my life is miserable - One Direction

Robin er en nitten årig pige, der lever hos en alkoholikker, som ikke behandler hende ordenligt.
Han slår hende flere gange. Både med pisk, og næver. Robin har aldrig fortalt det til nogen, kun hende veninde Frederikke, som hun stoler
på. Hun lever mindre og mindre rart for hver dag der går.
Tilfældigt på hendes arbejde (på en Cafe) mødre hun nogen, hun aldrig troede på, at hun ville møde, nemlig dem for One Direction.
Drengende hjælper hende mange gange, hvor flere og flere af dem, før følelser for hende.
Hvad vil der ske, når de fleste af drengende før følelser for hende? Vil de kunne holde sammenholdet? Hvem vil Robin vælge? Og hvad vil
de andre sige til hendes valg? Vil de kunne beholde venskabet i gruppen, eller vil de blive splittet op på grund af en enkel pige
der må besluttte sit valg?

50Likes
27Kommentarer
7769Visninger
AA

9. Hygge med drengende.

Trampolinen klistrede sig fast under mine strømpesukker. Mine tæer frøs hurtigt til is.

”Og for resten havde Louis fødselsdag i går,” sagde Frederikke, der gav mig et stempel. Jeg ryg højt op, så jeg kunne se over deres gigantiske hæk.

”Ej, det vidste jeg slet ik’.” Jeg prøvede at lyde så overraskende som over hovedet muligt, men ikke langtid efter lå vi flade af grin.

Jeg hoppede ned fra trampolinen, da en labrador kom løbende med en gren i munden. Det så virkelig sjovt ud, især fordi grenen var større end den selv. Jeg grab fat i pindens to sider, hvor Tika ikke havde sine spidse tænder. Vi trækkede begge to så godt vi kunne. Tika loverede glad med halen, da jeg endelig fik grenen ud af hendes mund.

Jeg kastede den så langt jeg kunne, men det blev til et tøsekast.

”Tøsekast,” råbte Frederikke efter mig.

Tika løb hen efter grenen. Hun slæbte det meste af grenen på jorden, da hun ikke havde kræfter nok til at løfte den op. Vi begyndte igen at lave en trække konkurrence, men denne her gang vandt hun. Nu var det mig der løb efter grenen, eller retter sagt efter Tika, der løb med den store gren i munden. Frederikke brød ud i grin, af synet af sin hund blive jagtet af mig. Tika morede sig vist også. Hun kunne vist godt lide at gøre mig til grin.

Da vi begyndte at fryse besluttede vi os at gå indenfor i varmen, hvor en pige med karamel farvet hår der var sat op i en høj hestehale. Hun var ikke ret gammel. Hun var otte år, og kæmpe One Direction fan.

”Ved Tina godt hvem du snakker med. Altså One Direction,” tilføjede jeg, da Frederikke runkede det ene øjenbryn. Jeg sagde det så stille som over hovedet muligt, så der ikke ville blive noget ballade mellem de to.

Tina var Frederikkes lillesøster. De kom mange gange op og skændes om de simpleste ting, som at tømme opvaskemaskinen. Det var altid en underlig oplevelse at være med til. Og hvis man spurgte om man måtte hjælpe til fik man et nej.

Jeg smilede af tanken.

”Nej, men hun finder ud af det i dag, da de kommer her om aften. De ville gerne møde dig igen.” Frederikke satte sig ned på egetræstrappen. Jeg satte mig ned ved siden af hende. Tanken om, at de ville møde mig igen gjorde mig glad, for vær gang jeg tænkte på det. ”Hvem kan du bedst lide?”

Jeg kiggede overraskende over på Frederikke, der rødmede lidt

”De alle sammen er søde … men på en eller anden møde trænger Louis mere ind end de andre.” Frederikke kiggede undende på mig, for at jeg skulle uddybe mig mere. ”Hvis han rør mig kommer der en ubeskrivelig følelse ind i min mave. Jeg er tryg i hans selvskab. Jeg ikke hvad det er.”

Frederikke frem trak et stort smil. Jeg krummede mig sammen, mens hendes smil blev større og større jo længer tid der gik. Nåede sagde mig, at hun godt vidste hvad jeg mente og hvorfor.

”Du er forelsket i ham.” Jeg spærrede øjnene op. Var jeg forelsket i ham. Men han er jo kendt. Han har slet ikke tid til sådan en som mig. Kendte bliver jo kun kærester med andre kendte mennesker, så hvordan kunne jeg dog have en chance hos ham. Jeg var jo bare mig, bare Robin Fischer. En hel normal pige på sytten år. Han var også langt ældre end mig.

”Jamen … han er kendt … han er ikke forelsket i en som mig.” Jeg gemte mit ansigt ned i mine knæ, så det blev svært at høre hvad jeg sagde.

”Robin, du skal ikke begrave dine følelser væk. Du kan li’ ham. Ingen ved om han kan li’ dig. Men hvis det skulle gøre dig i bedre humør, så så han virkelig bekymret ud. Han blev lettet over, at du nu havde det godt.” Hun lagde en arm rundt omkring min skulder. ”Kom lad os gå op på mit værelse, så kan vi få snakket ud om det her, inden drengende kommer.”

Jeg fulgte villigt med ovenpå med Tika i hælende. Hun kiggede op på mig me bedrøvende øjne, og logvende hale der ikke stoppede, før hun lagde sig til rette i mit skød, da jeg satte mig på Frederikkes seng.

Der var over fulgt med One Direction plakater. Henne i hjørnet stod der en sækkestol med dem, og hendes dyne og hovedpude betræk var med dem.

”Øh … Frederikke. Vil du ha’ at de ser det her.” Jeg kiggede over på Frederikke, der blev stor i ansigtet. Hendes øjne så ud, som om de kunne trille ud af ansigtet på hende.

”Ik’ pige snak lige nu, det kan vente. Vi skal have alle de plakater ned. Skiftet sengebetrækket. Gemt sækkestolen og lampen.” Hun begyndte straks at pille tegnestifter ud af plakaterne.

Jeg vidste, at hun ville synes, at det ville være pineligt, at vise det over for drengende. Det var skægt. Jeg tog sækkepuden ud i gangen, hvor Tina stod og gloede heftigt på, hvad vi lavede med alle de plakater.

”Øh … hvad sker der.” Hendes stemme var så sød, at ingen kunne modstå den. Især ikke Louis, da han godt kunne lide børn. Jeg svarede hende hurtigt, inden jeg spurgte hende om vi måtte stille, det her ind på hendes værelse i noget tid.

Plakater blev proppet ind på hylder, hvor One Direction Cd’er lå stablet op på hinanden. Jeg fik brasket sækkestolen ind i et hjørne, hvor den knap kunne ses, hvis man stod i døråbningen.

                                                                     ***

Vi lå flade om aften i Frederikkes seng. Vi havde næsten brugt hele dagen, på at tage alle Frederikkes One Direction ting ind på Tinas værelse, der næsten var prop fuldt, at man ikke kunne komme ind eller ud. Nu skulle vi bare søger få, at de ikke kom der ind. Måske ville det blive nemt, men jeg tror hvis de beslutter sig, for at gå der ind kunne vi ikke stoppe dem.

Jeg lå og kiggede op i loftet, efter en lang tøsesnak om forelskelse. Jeg forstod det stadig væk ikke, hvorfor var jeg forelsket i ham. Der var jo mange andre smukke fyre i denne verden, men de havde ikke ligefrem smukke blålige øjne, der ikke venligt ud på en. De havde, heler ikke hans smil, eller hans fantastiske hår.

Jeg rustede på hovedet, for at få alle de tanker ud i hovedet, der summede inde i det.

Jeg rejste mig op, for at gå hen til vindueskarmen, der viste en mørk nat, hvor nogle fulde folk gik rundt med øl i hånden. Jeg kunne hurtigt genkende Kim, der gik ved siden af sin bedste alkoholiske ven, Frede. Flere tanker fladt mig ind. Hvorfor blev Kim overhovedet alkoholiker? Han mor var fordi hende og hendes mand blev skilt. Kim. Jeg måtte tænke tilbage på alle mulige samtaler, jeg havde overhørt, når jeg lå inde på mit lille værelse. Efter få minutter slog det mig. Han havde aldrig fundet lykken. Han havde aldrig haft en kæreste, og det vil næsten sige, at han aldrig har været forelsket i en, eller har han? Men det kunne også være sådan, at der aldrig var nogen, der har været forelsket i ham?

Tanken gjorde mig øger i hovedet. Hvad hvis jeg ville blive sådan?

Ringklokken ringede højlydt, at det gav et sæk i mig. Jeg kiggede over på Frederikke, der smilte stort tilbage til mig.

Vi gik ned til de andre, hvor Tina kiggede nysgerrigt på døren. Hun vidste stadig væk ikke, at de ville komme.

Frederikke puffede til min skulder, for at fortælle at jeg skulle gøre det. Jeg sukkede dybt, inden jeg greb fat i håndtaget, og åbnede døren hurtigt. Jeg nåede at skimte Louis’ brune hår, før han krammede mig hårdt ind til sig. Hans arme lå om min ryg, mens mine automatisk snoede sig rundt om hans nakke.

”Hvor har jeg savnet dig, Robin,” hviskede han i mit øre.

”Jeg har også savnet dig, Louis,” hviskede jeg tilbage. Han slap mig. Jeg kiggede ind i hans dejlige blå øjne, der lyste af glæde. Jeg blev omfavnet af resten af drengende, men ingen gav mig den boblende glæde som Louis.

”Hvor har du været. Vi har ledt over alt.” Det var Harry der sagde det, inden han gav mig et knus. Jeg smilte op til ham, inden jeg fik øje på Louis, der havde bukket sig ned til Tina. Han tog hende op til sig.

”Ej, hvor er hun kær. Hvad hedder du,” tilføjede han til Tina.

Jeg smilte over til Frederikke, der trækkede på skulderne. Jeg gjorde det samme, inden jeg lukkede døren, der stod åben.

Jeg var rigtig glad for at se dem igen. Deres stemmer, der ikke blev hørt et gennem et tv. Deres smukke ansigter, som ikke var i fjernsynet. Et ønske var nu gået i opfyldelse. Jeg smilede for mig selv, inden vi førte dem ovenpå, hvor Tina smuttede ind på hendes værelse. Jeg kunne lige skimte sækkestolen, som hun dumpede ned i.

Vi førte dem ind på Frederikkes værelse, der ikke lignede sig selv, og det var overnaturligt at tråde ind i. Der var ingen One Direction plakater, som hang og stirrede ned på en. En gang kunne jeg slet ikke se, hvad hun så i dem. Men efter noget tid havde jeg lyttet lidt til deres musik, og vupti jeg begyndte at vide mere om dem.

Drengende kiggede sig rundt omkring, mens mig og Frederikke satte os ned på gulvet, hvor Tika lå og sov. Drengende satte sig efter nogle få minutter ned i en rundkreds. Faktisk overraskende de kunne finde ud af det, men min gamle klasse var nogle idioter til det. Man kom til at sidde alle mulige mærkelige steder. Og min gamle klasse led af drengesyge. De kunne ikke sidde ved siden af en dreng uden at skave sig.

Jeg kiggede lidt rundt på dem alle, men jeg fik hurtigt øjenkontakt med Louis, der sad overfor mig. Lyden af hagl der hamrede ned på taget lød rundt i hele huset. Det var hyggeligt. Det lød lidt lig som, når man lavede popcorn.

”Hvad skal vi lave?” Min øjenkontakt med Louis blev afbrudt af Frederikke, der sad utålmodigt ved siden af mig.

”Hvad med … drengende må kilde pigerne,” forslog Louis. Mig og Frederikke synes begge to, at det var en virkelig dårlig ide. De andre drenge nikkede, mens vi rustede på hovedet. ”Fem mod to, vi vinder.”

Latteren overdøvede hagles slag mod taget. Drengende fik hurtigt over mandet os. De kildede os forskellige steder på kroppen. Det værste var, at jeg var simpel hen så kilden, at man næsten ikke skulle røre mig, før jeg skrig af grin.

De så ud til at drengende moderede sig med at kilde os. Louis, Harry og Zayn kildede mig, mens Niall og Liam tog Frederikke, da hun ikke var så besværlig som mig. Hver gang jeg blev kilden lå jeg aldrig stille, så det endte med, at Louis måtte holde mine arme, og Zayn holdt mine ben i ro. Harry var den der kilede mig.

Efter langtid satte de sig tilbage, for at betage os, der gispede efter luften. Der var, blev stille i huset, og jeg havde ikke lagt mærke til, at vejret var blevet stille, at man kunne tydeligt høre fuglende synge.

Drengende besluttede endnu en gang hvad vi skulle lave: S, P eller K.

Drengende fik alle til at gøre alle mulige underlige ting. Jeg havde været heldig ikke at blive taget endnu. De havde fået Frederikke, til at hente alle de ting, hun havde lagt inde hos Tina. Jeg vidste ikke, hvordan de havde fået alt det at vide.

”S, P eller K, Robin.” Jeg vågnede op af en trance, da Liam sagde mit navn højt. Jeg kiggede spørgerne rundt, da jeg ikke vidste hvad jeg skulle svare. De begyndte alle at sige konsekvens i kor, som om de var et heppekor.

”Okay,” sagde jeg. Liam smilte drillende til mig, mens han fandt på en konsekvens.

”Du skal … Kysse Harry, Louis og Zayn på kinden.” Jeg kiggede vantro på Liam, der smilte endnu mere ondskabs fuldt tilbage.

Jeg lænede mig frem mod Harry, der sad ved siden af mig. Jeg plantede et kys på hans kind. Jeg rejste mig op, og gik over til Zayn, der så lige så lige så usikker ud, som jeg følte mig. Jeg kyssede ham på kinden. Jeg gik bag om de andre, for at komme hen til Louis, der kiggede roligt på mig.

Jeg satte mig ned i knæ, så jeg var nogen lunde på samme størrelse som ham, men han var stadig væk højre end mig. Jeg lagde uvist min hånd på hans, der lå på gulvet ved siden af hans ben. Mine hænder brændte, da de rørte dem. Varmen skød rundt i min krop, mens jeg mærkede rødmen stige i mine kinder. Jeg lænede mig frem over, for at kysse ham på kinden. Varmen spredte sig igen. Varmen søgte rundt i kroppen, og lagde sig tungt rundt om mit hjerte, der bankede hurtigt mod mit bryst, mens mere og mere rødmen steg op i mine kinder. Jeg trak mig væk for ham. Var det bare mig eller rødmede han. Jeg smilte genert til ham.

Jeg satte mig ned ved siden af Harry og Frederikke igen. Jeg mødte Frederikkes store øjne, der lyste af glæde, hvorfor?

Det er irriterende at have så mange spørgsmål, og så at man ikke kan få svar på dem. Det er næsten frustrerende.

________________________________________________________________

Hej. Jeg vil bare lige spørger om, hvad i synes om historien.

MVH Stjerneskud

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...