Help me, my life is miserable - One Direction

Robin er en nitten årig pige, der lever hos en alkoholikker, som ikke behandler hende ordenligt.
Han slår hende flere gange. Både med pisk, og næver. Robin har aldrig fortalt det til nogen, kun hende veninde Frederikke, som hun stoler
på. Hun lever mindre og mindre rart for hver dag der går.
Tilfældigt på hendes arbejde (på en Cafe) mødre hun nogen, hun aldrig troede på, at hun ville møde, nemlig dem for One Direction.
Drengende hjælper hende mange gange, hvor flere og flere af dem, før følelser for hende.
Hvad vil der ske, når de fleste af drengende før følelser for hende? Vil de kunne holde sammenholdet? Hvem vil Robin vælge? Og hvad vil
de andre sige til hendes valg? Vil de kunne beholde venskabet i gruppen, eller vil de blive splittet op på grund af en enkel pige
der må besluttte sit valg?

50Likes
27Kommentarer
8280Visninger
AA

6. Fyret.

Robins synsvinkel.

Døren til min stue blev smækket op, og en rasende Kim trådte ind. Panikken voksede i min mave, mens mit hjerte hamrede hårdt mod mit bryst. Mine hår på armende rejste sig op. Adrenalinen pumpede hårdt i mine blodårer, mens jeg så ind i hans kastanje farvet øjne, der rasede allerede ved synet af mig.

Han sparkede til den nærmeste stol. Jeg fik et chok, at jeg satte mig alt for hurtigt op i sengen, at det gjorte ondt, selvom jeg havde fået noget nyt smertestillende. Jeg holdt tårerne tilbage, mens Kim stod foran mig med armende overkors.

Hans ansigt var rød som en jordbær, mens tindingen dynkede i panden på ham.

”HVAD I HELVEDE TÆNKER DU PÅ! KØRER MED NOGLE ÅNDSVAGE DRENGE, DER IKKE EN GANG ER GODT FOR DIG. DE ER NOGLE MYGDRENGE. DE – DE UDNUTTER DIG!” det gjorde ondt i mine ører, og mit hoved dunkede af smerte, mens raseriet fik mig til at svare igen.

”DE ER IKKE ÅNDSVAGE ELLER MYGDRENGER DER UDNYTTER MIG! DE HJÆLPER MIG, NÅR JEG HAR BRUG FOR DEM, OG NÅR JEG HAR DET ELENDIGT! DET DIG DER UDNYTTER MIG! DU SLÅR MIG HVER GANG JEG KOMMER HJEM! JEG SKAL GØRE ALT ARBEJDET, DER HJEMME MENS DU DRIKKER ALKOHOL! DET ER IKKE DEM JEG SKAL PASSE PÅ! DET ER DIG!” Det skulle jeg aldrig have gjort. Han tog stramt rundt om min arm, og rev mig ud af sengen. Han pillede den ting, der sad i hånden ud, som hældte vand ind i min krop automatisk.

Det gjorde ondt. Hele min krop skrig igen. Han slæbte mig ud på gangen, hvor en gispende læge trak sig ind til muren, mens han råbte alt muligt til Kim, der ikke hørte efter. Jeg ønskede, at drengende stadig var her. Men da jeg kom ned i lobbyen var der ingen Louis, Harry, Liam, Niall, Zayn og Frederikke. Kun andre personer, der snakkede om dem.

Håbløsheden over at de ikke var der, gjorde mig øger i hovedet. De var simpel hen så dejlige at være sammen med. Vær eneste af dem. Deres charmende smile, som gled ind over mine tanker, mens jeg så nogle smukke blå øjne for mig. Min mave rumlede højlydt, men jeg vidste, at jeg ikke fik noget som helst mad, når jeg en gang kom hjem.

Jeg så drengendes bil kører ud af sygehuset. Jeg blev mere og mere trist jo længer tid jeg ikke så dem.

Kim trækkede mig ud af døren til parkeringspladesen, mens manden bag disken prøvede, at forhindre Kim at nå der ud, men Kim fik ham slået tilbage, så han faldt ned og slog sit haleben.

Mange blikke var limet fast på mig, mens jeg sled i Kims greb, men jeg kunne ligeså godt give op, han var både stører end mig og stærkere end mig. Han kastede mig nærmest ind i bilen, hvor jeg landede hårdt på bagsædet. Jeg nåede ikke at sætte mig op, før bilens motor lød, og bilen kørte. Jeg rullede ned bag forsædet, hvor jeg kæmpede mig op at sidde. Efter mange minutter lykkes det mig at komme op på sædet igen, og jeg kunne spænde mig sikkert fast.

                                                                       ***

Bilen standsede ude foran vores hus, hvor han smed mig ind i. Jeg lev nærmest kylet ind i hoveddøren, da han skubbede hårdt til mig. Jeg mistede balancen. Jeg faldt ned på de hårdere stenfliser, hvor jeg slog hul på det ben, der var gået adled. Det gjorde dobbelt så ondet. Jeg kunne nærmest ikke gå ret meget længere.

Han hev mig op i kraven, inden han slæbte mig ind i stuen, hvor vinflakser stod tomme.

”Ind på dit værelse. Og der bliver du resten af dine dage, indtil jeg siger noget andet.” Jeg kiggede måbende på ham. Det vil jo betyde, at jeg ikke kunne komme på arbejde. Måske vil min chef komme her hjem og se hvorfor?

Jeg tog hurtig en bøg, som jeg kunne læse, mens kedsomhed var over mig. Harry Potter og de vise sten stod der på titlen. Jeg havde læst den over tusind gange, da Harry Potter serien var det eneste vi havde på bogreolen. Jeg kunne bogen nærmest uden ad.

Jeg lagde mig ind på min seng, efter at have lukket og låst døren efter mig. min mave rumlede, mens jeg slog op på først side med første kapitel.

                                                          ***

Dagende sneglede sig af sted. Jeg var allerede i gang med den tredje bog Harry Potter og fangen for Azkaban. Jeg sad inde på mit værelse, da Kim åbnede den larmende op. Hans ansigt udtryk var fuld med had og hån. Jeg brød mig ikke så meget om hans ansigt udtryk, men gjorde ikke tegn på noget.

”Du er blevet fyret,” hånede Kim selvtilfreds. Hvad var der at håne af? Han havde fangede sig selv i en rotte fælle. Hvem skulle nu tjene pengene?

Han forlod mig hurtigt igen, mens alle mulige spørgsmål blev stillet inde i mit hoved: Hvad skulle der nu ske med mig? Skal jeg flytte? Hvorhen? Til et andet land eller stadig væk et sted i England? Hvad med mine Frederikke og drengene?

Jeg kunne ikke finde ro. Jeg bladrede modvilligt om på side 266 og læste videre, mens jeg prøvede at få kontrol over mine tanker.

 

Harrys synsvinkel.

Vi var på vej ind på sygehuset efter lange dage, vi havde haft travlt, at vi ikke kunne besøge Robin, som jeg håbede, at hun havde det godt. Jeg kunne ikke få tankerne i ro, hvis der var sket hende noget. Hun var jo så … sød, smuk, venlig og meget mere.

Inde på sygehuset så vi Frederikkes urolige skikkelse henne ved disken, hvor hun nærmest råbte manden, der stod bag ved disken op i hovedet. Jeg kiggede på de andre. Hvad der var der som gjorte Frederikke så hidsig. Liam var den første af os, der nåede frem til hende, og fik hende beroliget, inden han fik hende over til os andre.

”Robin er her ikke.” Liams ord gjorte mig urolig. Robin er her ikke det gik igennem mit hoved, mens jeg kæmpede med at få Liams stemme ud af mit hoved, men det lykkes ikke, den blev ved og ved med at sige det.

Jeg kiggede på de andre; Frederikke så ikke lige så rolig ud lige ny. Zayn så ud som om han kunne kaste op når som helst. Louis så bekymret ud, mens han trippede uroligt. Han kiggede håbløs ud på gangende, som om hun ville komme gående sund og rask. Niall så en smule urolig ud over, at hans ven var forsvundet.

Robin var vores alles ven. Jeg tænkte på hvor hun kunne være.

”Er hun på arbejde,” spurgte jeg, men Frederikke rustede på hovedet og tilføjede:

”Nej, hun har ikke været på arbejde i langtid. Bare der ikke er sket hende noget. Jeg håber ikke vores chef har fyret hende.” Det var det ikke lige det mest beroligende lige nu, hvor Robin var forsvundet.

”Ej, hvor har vi været dumme,” udbrød Louis efter en lang tavshed. Han slog sig selv i panden med den flade side af hånden. ”Hun kunne jo være hjemme.”

Jeg gav Louis fuldstendig ret. Hun kunne jo være hjemme, men passede det. Det var arveligt, at vi ikke havde hendes telefon nummer.

”Men hvorfor kommer hun så ikke på arbejde?” spurgte Niall, der stod tålmodigt med armende overkors. Endnu ikke spor beroligende. Så burde der være sket hende noget.

Jeg kiggede over på Frederikke, der så ud til at vide mere end vi kunne gætte os til. Hun mærkede mit blik. Hun sukkede dybt, før hun gjorte tegn til os, at vi skulle følge med hende.

Vi fandt et kosteskab lidt længere henne ad en gang. Der var ikke ret meget plads, så vi stod rimelig mast. Jeg kunne nærmest mærke Nialls åndedragt på min nakke, at jeg fik gåsehud.

 Jeg kiggede vantro på Frederikke, efter hun havde fortalt alt om Kim som Robin boede ved. Han havde lige siden hun var ti år mishandlet hende, som jeg kaldte det lige nu. Han havde flere gange slået hende, at hun kom vaklende på arbejde. Han sultede hende. Men jeg var glad for at chefen havde givet hende lov til at få en bolde, når hun kom på arbejde.

Jeg kunne vælte hele bygningen af vrede, der herskede inde i mig, men som jeg blev nød til at grave væk.

De andre så heller ikke så glade ud.

                                                                    ***

Efter en lang diskussion besluttede vi at køre over på cafeen, for at spørger nogen hvorfor Robin ikke var kommet på arbejde.

Jeg lænede mig op ad ruden, så min krøller nærmest blev mast af ruden, der var kold. Frederikke var i en dyb samtale med Zayn, der smilte til hende. Jeg vidste, at Zayn var forelsket i Robin, men hvor langtid ville han det? Jeg håbede, at han ville falde for Frederikke i staden for Robin.

Jeg vidste ikke rigtig med Louis. Men nåede, sagde mig, at han havde et godt øje til Robin. Jeg genså ham række hånden ud til Robin, der tog den frivilligt. Jeg knyttede hårdt mine hænder, så mine negle borede sig ned i min håndflade.

Bilen standsede ved den velkendte cafe, der bagte boldere som smagte virkelige godt. Cafeen så ud til at være fuldbefolket, mens håbet om der ikke var nogen fans var høj.

Jeg åbnede roligt bildøren. Jeg sprang frisk ud, og fulgte efter Louis, der låste bilen, da alle var ude. Lyden af stemmer kunne høres her ud, mens jeg så medarbejderne tørre border af, og nogle piger kigge overraskende ud på os.

Til vores uheld var der paparazzier der inde. Vi trådte hurtigt ind. Piger omringede os igen, mens vi prøvede så godt vi kunne med Frederikke, der allerede var på vej ud i køkkenet.

Efter en hårdkamp ud i køkkenet gled jeg ned på det kolde gulv, mens køkkenfolkene roligt forsatte deres arbejde.

”Sikke en masse støj I kan lave bare ved at komme ind på en cafe.” Det var en mand med kraftige øjenbrun og smalle læber. Hans ansigt var ubeskriveligt, mens hans øjne var rette mod os.

”Ved du hvorfor Robin ikke har været på arbejde i langtid.” Spørgsmålet ryg ud af mig. Manden lod en glædeløs latter undslippe hans tynde læber.

”Hun er blevet fyret for lidt tid siden, da hun ikke mødte op i flere uger.” Manden vendte hurtigt bage til sit arbejde med at lave den gode dej til de gode boldere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...