He's my teacher?!

Rose Edwards kommer fra England. Hun falder for sin lærer. Han falder for hende. Hvad sker der med deres kærlighed? Læs denne fanfic, for at finde ud af det. :-)

Bog 1: Kapitel 1-61.

213Likes
70Kommentarer
70982Visninger
AA

9. Kapitel 9

Da jeg åbnede døren, kaldte jeg på min mor. Jeg ville se om hun stadig var sur på mig. Der var ingen der svarede, så jeg gik rundt i huset og ledte efter hende.

 

Hun var ikke på nedenunder, så jeg gik oven på.


”MOR!” kaldte jeg igen. Intet svar.

 

”MOR, HVOR ER DU HENNE?” råbte jeg.

 

Jeg synes jeg hørte en svag stemme komme fra badeværelset.

 

Jeg fulgte efter stemmen, og den kom ganske rigtigt fra badeværelset. Jeg åbnede forsigtigt døren, og så min mor ligge i badekaret. Blodig?

 

Jeg løb over til hende så hurtigt jeg kunne. Jeg kunne føle mine tårer trille ned ad mine kinder.

 

”Hva-hvad er der sket med dig mor?” græd jeg.

 

”Je-jeg drak mig fuld. O-og en mand bra-bragte mig hjem, o-og tævede mi-mig” stammede hun.

 

”Jeg ringer efter en ambulance. To sekunder” sagde jeg, og tog min telefon op af lommen.

 

Jeg ringede efter en ambulance, og efter fem minutter kom der en.

 

De kom ind ad døren, og lagde hende på en båre. Jeg spurgte om jeg kunne komme med i ambulancen, men de sagde nej. Hun var i så slem tilstand, og de ville åbenbart ikke have et ”barn” med i ambulancen. Sikke noget vås, men ja ja. Jeg prøvede at ringe til Maria:

 

-

-

-

-

-

”Heeey Rosie” Rosie, det er det Harry kalder mig.

 

”Hey Ria” græd jeg.

 

”Rosie, er du okay?”

 

”Min mo-mor er på ve-vej på hos-pitalet. Kan du køre mig derhen?” græd jeg.

 

”Jo, selvfølgelig. Er hun okay?” jeg kunne høre panikken i hendes stemme.


”Nej, det tror jeg ikke. Hvornår er du her?”

 

”Rosie, jeg har lige sat mig ud i bilen. Jeg kommer så hurtigt jeg kan”

 

”Okay, tak Ria” sagde jeg.

 

”Alt for dig” sagde hun, og lagde på.

 

Jeg gik neden under, og tog sko og jakke på. Jeg gik så udenfor, og låste døren efter mig. Jeg så at Maria allerede holdte der, så jeg løb over til bilen. Hun hoppede ud, og gav mig et langt kram.

 

Vi satte os ind i bilen, og kørte hurtigt til hospitalet. Stilheden var det eneste omkring os.

 

Da vi ankom, styrtede vi ind til damen bag skranken.

 

”Ved du hvor vi kan finde Jane Miller?” spurgte jeg. Jeg kunne høre panikken i min stemme.

 

Hun kiggede igennem papirerne.

 

”Er I familie?” spurgte hun, efter at have lagt papirerne fra sig.

 

”Ja, vi er hendes børn” sagde jeg hurtigt, inden Maria nåede at sige noget.

 

”Hun er i værelse 214” sagde damen. Jeg takkede hende, og vi styrtede op på tredje sal, hvor værelse 214 lå. Jeg så en læge komme ud af rummet, så jeg tænkte han lige havde se til hende.

 

”Hvordan har min mor det?” spurgte jeg og gik hen imod ham, så han vidste at jeg snakkede til ham.

 

”Hun er i koma lige nu. Hun kan vågne når som helst. Jeg tænker dog først at hun vil vågne om en uge” startede han, og jeg fik allerede flere tårer i øjnene. ”Hun mistede en masse blod. Hun er heldig, at hun lige kom i tide. Havde hun kommet to minutter senere, havde hun nok ikke været i blandt os længere” sagde han.

 

Jeg begyndte at græde mere, så han krammede mig og fortalte, at alting nok skulle blive godt igen.

 

”Rose?” kaldte en stemme fra den anden ende af gangen. Det lød som Harry, men hvorfor skulle han dog være her?

 

Jeg vendte mig om, og så ganske nok Harry. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...