He's my teacher?!

Rose Edwards kommer fra England. Hun falder for sin lærer. Han falder for hende. Hvad sker der med deres kærlighed? Læs denne fanfic, for at finde ud af det. :-)

Bog 1: Kapitel 1-61.

213Likes
70Kommentarer
70994Visninger
AA

8. Kapitel 8

Vent! Harry kysser mig! Hvorfor gør han det? Har han følelser for mig, eller har han bare ondt af mig?

 

Uden at lægge mærke at det, kyssede jeg ham igen. Jeg kunne føle ham smile ind i kysset.

 

Han bed min underlæbe, og jeg accepterede hans tunge. Hans tunge spildte ingen tid, da jeg åbnede min mund. Han udforskede min mund. Vores tunger begyndte at kæmpe mod hinanden, men Harry vandt i sidste ende.

 

Det bankede på døren, og jeg brød kysset.

 

”Kom ind” råbte Harry.

 

Døren gik op, og ind kom Michael. Shit.

 

”Hvad laver du her Rose? Med.. ham?” spurgte han med en klamt ansigts udtryk.

 

”Jeg skulle have ekstra hjælp til matematik opgaven” løg jeg.


”Men hvorfor er I så i biologi lokalet?” spurgte Michael, han troede nok ikke på løgnen.

 

”Dette er det eneste lokale ledigt, på denne tid af dagen” skyndte Harry sig at sige.

 

Michael nikkede bare, og var forhåbentligt håbet på den.

 

”Hvorfor kom du her?” spurgte Harry, og afbrød stilheden.

 

”Jeg glemte min biologi bog” sagde han, og pegede over på et bord. Der lå rigtigt nok en biologi bog.

 

Jeg gik over og tog bogen, og gik så over til Michael. Jeg gav ham bogen. I det jeg gjorde det, tog han min hånd, og hev mig ind til ham.

 

”Jeg er ikke færdig med dig, husk det skat” sagde han, og gik ud ad døren. Jeg væmmes ved tanken om ham. Hvorfor kunne han ikke bare forstå, at jeg slog op? Han var mig utro, og det er jo ikke noget jeg bare lige kan glemme.

 

”Er du okay?” spurgte Harry.

 

”Ja, jeg har det fint” sagde jeg og kiggede ned.

 

Jeg kunne mærke en hånd løfte op mit ansigt. Jeg var tvunget til at kigge i hans smukke grønne øjne.

 

”Er du sikker på at du er okay?” spurgte han alvorligt.

 

”Ja, jeg har det fint, sagde jeg jo” snærede jeg. Han så pludselig trist ud.

 

”Undskyld Mr. Styles, det var ikke meningen at jeg skulle snære af dig” sagde jeg flovt.

 

”Det er okay. Og hvad har jeg sagt om at kalde mig Mr. Styles? Kald mig Harry, her er ingen andre lige nu” sagde han smilende.

 

”Nej, du sagde at jeg skulle kalde dig Harry uden for skolen, og så hvidt jeg ved” startede jeg og kiggede rundt ”er vi på skolen lige nu” grinte jeg.

 

”Du har ret. Men når her ikke er andre i nærheden, så kald mig Harry” smilede han. Jeg nikkede, for at signalere, at det ville jeg gøre.

 

”Jeg bliver nød til at gå nu Harry” sagde jeg.

 

”Hvorfor?”

 

”Jeg må hellere komme hjem. Min mor undrer sig sikkert over hvor jeg er henne”

 

”Skal jeg køre dig? Du sagde at du kom i morges med Maria”

 

”Hvis det ikke er for meget, så ja tak”

 

”For dig, kan det aldrig blive for meget” smilte han. Jeg kunne mærke mine kinder blive røde.

 

Vi gik ud til hans bil, og han kørte af sted.

 

Vi sad i stilhed hele vejen, så jeg følte, at der gik længere tid end normalt.

 

Da vi endelig var her, krammede han mig farvel, og jeg stod ud af bilen. Jeg så ham køre af sted, og gik så op mod døren. Er hang en seddel på?

 

’Du skal ikke tro at jeg ikke så jeres lille kys. Men bare rolig, jeg fortæller ingenting. Så længe du gør noget for mig.

 

Michael xx’

 

Jamen, fuck.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...