He's my teacher?!

Rose Edwards kommer fra England. Hun falder for sin lærer. Han falder for hende. Hvad sker der med deres kærlighed? Læs denne fanfic, for at finde ud af det. :-)

Bog 1: Kapitel 1-61.

213Likes
70Kommentarer
71809Visninger
AA

59. Kapitel 59

På lidt over to timer, havde pigerne forvandlet mig. Danielle handle krøllet mit lange brune hår i bløde krøller. Eleanor havde sagt, at jeg skulle tage en sort stram kjole på. Problemet er bare, at frivilligt tager jeg ikke sådan noget på. Jeg kan ikke lide stramme kjoler. De sidder for tæt. Pigerne synes ellers, at den sad godt. Jeg synes, at den var for lille. Jeg mener HALLO?! En kjole må godt dække numsen. Eleanor’s andet valg var en sød sommerkjole. Godt nok er vi midt i maj, men det er alligevel varmt. Kjolen var lyse lilla, stoppede midt på låret og ja.. Bare gude smuk. Den var meget enkel, hvilket jeg er glad for. Jeg synes, at overpyntede kjoler, bliver for meget. TAK ELEANOR FOR DENNE KJOLE! Perrie havde lånt mig hendes sorte stiletter. Hun havde taget dem med, som jeg elskede. Hun havde også lagt min makeup. Meget enkel. Bare det naturlige, mascara og eyeliner.

 

”Klar til at se dig selv?” spurgte Eleanor og hoppede rundt.

 

”Gav I hende noget, før I kom?” spurgte jeg Perrie og Danielle. De grinede bare.

 

”Ja, jeg er klar. Tror jeg” grinede jeg.

 

”Okay, kom her” sagde Eleanor og guidede mig mod spejlet. Jeg gik hen i mod spejlet og stoppede så.

 

”Okay! Nu må du kigge!” sagde Eleanor. Jeg åbnede mine øjne.

 

”Wow” var det eneste jeg kunne sige.


”Kan du lide det?” spurgte Danielle nervøst.

 

”Wow” sagde jeg igen. Pigerne begyndte, at grine.

 

”Når ja. Undskyld! Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg elsker det, tusind tak” sagde jeg og krammede dem.

 

”Aw, ikke græd!” råbte Perrie. ”Du ødelægger mit mesterværk!” sagde hun og vi andre begyndte at grine.

 

”Perr.. Jeg står lige her. Ingen grund til at råbe” sagde jeg og grinede.

 

”Du har virkelig det sødeste grin” sagde en stemme bag mig. En mandlig stemme. Det var ikke Harry. Jeg vendte mig om og så Ed.

 

”ED!” råbte jeg og løb hen til ham.


”Hey Rose” sagde han og krammede mig.

 

”Du ser fantastisk ud!” sagde han.

 

”Aw, det er vores skyld” sagde Perrie og rakte hånden op.

 

”Jeg er nu sikker på, at hun ville se godt ud alligevel” sagde Ed.

 

”Tak Ed” sagde jeg og smilede til ham.

 

”Hvad laver du her?” spurgte jeg.

 

”Jeg ville bare se hvordan du havde det. Eleanor ringede..” sagde han. Jeg vendte mig om og kiggede Eleanor i øjnene.


”Hvad har du sagt til ham?” spurgte jeg alvorligt.

 

”Ingenting!” råbte hun og tog hænderne op i forsvar. Jeg vendte mig om og kiggede seriøst på Ed, i håb om at han ville fortælle det.

 

”Hun  sagde, at du var besværlig” grinede Ed.

 

”Jamen tak Eddie, jeg troede vi var venner” sagde Eleanor og krydsede armene.

 

”Aw, undskyld El” sagde han og krammede hende. Først krammede hun ikke igen, men gav op efter et øjeblik.

 

”HARRY ER HER NU, OKAY ROSIE FALD NED” råbte Perrie. Virkelig Perrie? Jeg skal falde ned? Jeg kiggede på hende, som om at hun var åndsvag.


”HEY! Kig ikke på mig på den måde!” sagde Perrie og løb ud til fordøren.

 

”Hej Harry” hørte jeg hende sige.

 

”Hey Perrie” sagde han, nervøst?

 

”Rosie, kom her ud! Ellers kommer jeg og henter dig!” råbte hun. Hun er jo tosset?

 

”Sørg nu for at få en god aften!” sagde Eleanor og Danielle på samme tid.

 

”Ja, nyd den” sagde Ed og smilede.

 

”Tak venner” sagde jeg og gik i ud gangen.

 

Da jeg kom til døren, kiggede jeg Harry i øjnene. Han stod bare med åben mund.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...