He's my teacher?!

Rose Edwards kommer fra England. Hun falder for sin lærer. Han falder for hende. Hvad sker der med deres kærlighed? Læs denne fanfic, for at finde ud af det. :-)

Bog 1: Kapitel 1-61.

213Likes
70Kommentarer
70852Visninger
AA

49. Kapitel 49

Jeg ved ikke hvad der skete i bilen, men jeg vågnede i hvert fald op i en lejlighed. På en.. Seng? Nok Harry’s. Åh nej, hvor er Harry?

 

”Jeg kan se at du er vågen” smilede Harry g kom tættere.

 

Jeg prøvede at kravle væk fra ham, men jeg var bundet fast. Seriøst Harry?!

 

Jeg kiggede chokeret op på Harry. Han grinte bare. Ondskabsfulde monster!

 

”Hvorfor har du bundet mig fast?” hviskede jeg.

 

”Åh skattepige. Det kommer, bare vent” smilede han, venligt?

 

”Hva-hvad mener du?”

 

”Vil du vide hvorfor du er bundet?” spurgte han og jeg nikkede ivrigt.

 

”Nu skal jeg fortælle dig det” sagde han og kravlede tættere på mig.

 

”Jeg vil hvad der er sket med dig” sagde han.

 

”Med mig? Hvorfor det?” Hans hånd strøg min kind blidt. Jeg gad ikke engang fjerne mit hoved. Han ville sikkert bare gøre det igen.

 

”Nu vil du lade mig røre dig? Det var pænt af dig” grinede han. Klamt.

 

”Fortæl mig om dig selv” sagde han, da jeg ikke sagde noget.

 

”Hvad vil du vide?”

 

”Alting” sagde han og satte sig oven på mig.

 

”Øhmm jeg vil ved ikke hvor jeg skal begynde” sagde jeg ærligt.

 

”Start med efter jeg flyttede” sagde han.

 

”Der skete ikke det helt store..” hviskede jeg.

 

”Hvad med de nye lærer?” spurgte han. Jeg kiggede op på ham. Han havde et seriøst ansigts udtryk.

 

”Hvad med dem?” spurgte jeg dumt.

 

”Hvordan var de?”

 

”Nogle idioter” hviskede jeg.

 

”Hvad?”

 

”De var nogle idioter” sagde jeg højere.

 

”Hvorfor var det det?” Han så nu bekymret ud. Man skulle tro, at han havde mens..

 

”Fordi de ikke var dig” mumlede jeg og bad til at han ikke hørte det.

 

• Harry’s POV •

 

Jeg lod som om at jeg ikke hørte hende, men det gjorde jeg. Og det betød meget. Jeg har savnet hende. Jeg elsker hende stadig, men hun elsker nok ikke mig. Jeg ved godt at jeg ikke har behandlet hende godt, men Ed skulle have fortalt mig, at han kendte hende. Det ville have sparet mig for en masse gråd og tårer.

 

”Er du okay?” spurgte hun, da jeg ikke sagde eller gjorde noget.

 

”Øhm, ja.. Alt er helt perfekt. Så.. Hvordan er det at være model?”

 

”Det er alt, hvad jeg havde troet, at det ville være” sagde hun smilende.

 

”Uddyb det” sagde jeg og smilede tilbage.

 

”Altså, det er selvfølgelig hårdt. Tidligt op, sent i seng..”

 

Hun blev ved med at snakke, men jeg sonede ud. Jeg kunne ikke klare, at være så tæt på hende, uden at gøre noget ved hende. Hendes perfekte lyserøde læber bevægede sig hele tiden. Det blev for meget. Jeg gjorde hvad mit hjerte fortalte mig. Jeg kyssede hende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...