He's my teacher?!

Rose Edwards kommer fra England. Hun falder for sin lærer. Han falder for hende. Hvad sker der med deres kærlighed? Læs denne fanfic, for at finde ud af det. :-)

Bog 1: Kapitel 1-61.

213Likes
70Kommentarer
71878Visninger
AA

47. Kapitel 47

Der var gået en evighed. Min telefon lå hjemme hos Ed. Jeg kunne ikke tjekke uret i bilen, da jeg jo skulle blive omme bag ved.

 

Pludselig kunne jeg høre nogle råbe. Jeg havde ikke hørt noget før. Der var ikke kommet nogen andre mennesker, men det var jo også søndag. Starbucks var det eneste i nærheden der havde åben.

 

”HVORDAN KUNNE DU HOLDE DET HEMMELIGT FRA MIG?” råbte en stemme.


”DET VAR NEMT NOK DIN IDIOT. LAD MIG OG ROSE VÆRE I FRED!” råbte en stemme der lød som Ed.

 

Dette var gået over vind, jeg måtte se hvad der skete. Jeg kiggede ud af alle vinduer på bilen, men så ingen.

 

”NEJ JEG GIDER EJ!” råbte den første stemme. Jeg vendte mig om og så en gyde. Det må da omme der fra, tænkte jeg.

 

Jeg stod ud af bilen og gik stille derhen. Jeg kiggede ind i gyden og så Ed presset mod en væg. Jeg kunne ikke se den anden mand, fordi han havde ryggen til.

 

Jeg skyndte mig at løbe tilbage til bilen. Jeg så ikke han tog sin telefon med sig, så den måtte da være der?

 

Jeg åbnede bildøren og hoppede ind på forsædet.

 

• Harry’s POV •

 

”Hvad var det?” spurgte jeg. Jeg synes jeg hørte en bildør smække.

 

”Ikke noget” skyndte Ed sig at sige.

 

”Hun er her.”

 

Ed sagde ikke noget, men synkede.

 

”Er det ikke rigtigt?” sagde jeg og smilede lusket.

 

”Ne-nej. Det må være nogle andre” stammede han. Løgn.

 

”Du skal ikke lyve for mig” sagde jeg og min knytnæve kom i kontakt med hans ansigt. Jeg slap ham og han faldt til jorden. Jeg kunne høre ham hoste, så han var ikke død. Hvis han var, havde jeg også været ligeglad. Jeg har fortalt ham om Rose, om hvor højt jeg elsker hende, og så skjuler han hende fra mig. Han havde i det øjeblik mistet al min respekt.

 

Jeg gik hen i mod hans bil.

 

• Rose’s POV •

 

Jeg kunne ikke finde hans telefon. Han må have ladet den blive hjemme.

 

Jeg kravlede om bag i. Da jeg gjorde det, så jeg en mand komme hen til bilen. Det lignede ikke Ed. Hvor er Ed?

 

Jeg så at manden kom tættere på bilen, så jeg krøb helt sammen op af et vindue. Manden gik hen i mod det vindue jeg sad ved, så jeg rykkede mig hurtigt op af det andet. Mit hoved lå på mine knæ. Min kunne mærke tårerne danne i mine øjne.

 

Det bankede på ruden over for mig. Jeg turde ikke kigge op, men gjorde det alligevel. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde set op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...