He's my teacher?!

Rose Edwards kommer fra England. Hun falder for sin lærer. Han falder for hende. Hvad sker der med deres kærlighed? Læs denne fanfic, for at finde ud af det. :-)

Bog 1: Kapitel 1-61.

213Likes
70Kommentarer
71879Visninger
AA

43. Kapitel 43

¤ En måned efter ¤

 

• Rose’s POV •

 

En måned tilbage. En måned tilbage, til at jeg flytter tilbage til London. Jeg har fået en modelkontrakt. Jeg sendte et billede og blev ringet op en time efter. Jeg var heldig.

 

Jeg havde fulgt med i Harry’s liv. Han var blevet dannet i en gruppe med fire andre på hans alder. De var stadig med. Harry havde aldrig fortalt mig, at han kunne synge.

 

Alting var blevet lettere. Det var svært i engelsk og idræt. Jeg kunne ikke fordrage de nye lærere jeg havde fået, men jeg holdte ud. Mine karaktere var ligesom før. Stadig gode, undtagen historie. Men altså, døde mennesker? Det kommer jeg alligevel ikke til at bruge i min fremtid.

 

Maria havde støttet mig igennem alting. Hun sov ofte hjemme hos mig, da jeg havde marridt næsten hver nat. De var så stille ved at gå væk, men kom stadig et par gange om ugen.

 

Maria havde også prøvet at sætte mig sammen med nogle drenge. Ingen af dem var noget for mig. Kun Harry. Jeg kunne ikke få ham ud af mit hoved. Jeg sammenlignede alle de drenge jeg mødte med Harry. Ingen af dem, kunne måle sig med ham. Harry var et vidunderligt menneske. Jeg savner ham. Jeg er sikker på, at han ikke kan huske mig. Måske kan han, men jeg tror det ikke længere. Han havde vidst gået ud med nogle piger på hans alder. Jeg er jo trods alt også tre år yngre end ham. Teknisk set er han ikke min lærer mere, så det ville ikke være forkert at komme sammen med ham.

 

Jeg fik et chok da det ringede på døren. Jeg skyndte mig ud og åbne, der stod Maria.

 

”Heeeey gurl” grinede hun. Hun har været helt oppe at køre på det seneste.

 

”Heeeey Ria” grinede jeg.

 

”Klar til skole?” spurgte hun og rakte hånden ud for mig.

 

Nej. Det er jeg så sanneligt ikke.

 

”Jepsen, jeg skal bare lige hente min taske” løj jeg g løb ud i køkkenet. Jeg havde læst på en engelsk novelle, da jeg sad og spiste morgenmad. Jeg forstod den ikke, men nu havde jeg heller ikke læst den hele. Jeg skulle først læse den færdig til om to uger, men jeg kunne lige så godt begynde med det samme.

 

”Kom nu” råbte Maria.

 

”Jaja, jeg er på vej” råbte jeg og løb så udenfor.

 

”VENT!” råbte jeg, ad jeg opdagede noget. Jeg havde ikke taget min sko på. Flot gjort Rose. Flot.

 

”Mine sko, to sekunder!” grinede jeg. Godt hun altid kom 10 minutter for tidligt, for ellers ville vi komme alt for sent. Jeg har altid glemt noget inden vi skal ud af døren. Eller.. Jeg skal ud af døren. Hun står teknisk set uden foran døren og venter på mig. Jeg burde nok komme og hente hende i morgen.

 

”Sådan” sagde jeg og låste døren.

 

”Det er da godt, at jeg kommer så tidligt. Du har altid glemt noget” grinede hun.

 

”Jeg ved det godt. Du har ikke været helt heldig med mig” grinede jeg med hende.

 

Vi satte os ud i bilen og kørte så til skole.

 

• Harry’s POV •

 

På vej til studiet hvor vi skulle øve sangen, vi skal synge på næste fredag, tænkte jeg kun på en ting. Det var nu ikke en ting, men en person. Rosie. Min Rose. Jeg savner hende. Men vores forhold ville ikke fungere. Jeg håber at hun er sammen med en anden fyr, der er bedre for hende.

 

Drengene har tit spurgt ind til Rose, da jeg har fortalt en smule om hende. Jeg havde dog fortalt alt om hende til Louis. Han var den eneste af drengene der havde set hende. Da de andre spurgte om jeg havde et billede af hende, løj jeg. Jeg kan ikke lide at lyve for dem, for de er som min anden familie. Men jeg har været nød til det. Louis er den eneste der forstår mig, når det kommer til piger.

 

Louis har haft sat mig sammen med nogle piger han kendte, men de var ikke noget for mig. Da jeg sad på en restaurant med Caroline Flack, så jeg Rose. Jeg er seriøs. Jeg er helt sikker på at jeg så hende. Men på den anden side, hvad skulle hun lave i London?

 

Jeg ville ønske at jeg havde en time med Rose. Så kunne jeg svare på alle hendes mange spørgsmål, som hun sikkert har. Hvis hun da kan huske mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...