He's my teacher?!

Rose Edwards kommer fra England. Hun falder for sin lærer. Han falder for hende. Hvad sker der med deres kærlighed? Læs denne fanfic, for at finde ud af det. :-)

Bog 1: Kapitel 1-61.

213Likes
70Kommentarer
73041Visninger
AA

41. Kapitel 41

Gemma var taget hjem til London igen dagen efter. Jeg havde været i skole som normalt. Dagen var gået langsomt. Jeg tænkte hele tiden på Harry. Jeg havde for resten også fået Gemma’s telefon nummer og hende skype, hvis jeg nu havde brug for noget.

 

Jeg havde fortalt Maria om Harry. Ligesom Harry skrev, støttede Maria mig. Jeg græd ud ved hendes skulder i flere timer.

 

Vi sad nu hjemme hos hende og snakkede om Harry.

 

”Ved du hvor han er flyttet hen?” spurgte hun.

 

”London” sukkede jeg. Over en time væk.. Det er for langt. Men Ken havde krævet det.

 

”Der er mad!” råbte Maria’s mor ude fra køkkenet. Vi var begge sultne, så vi løb hurtigt ud i køkkenet.

 

”Hvorfor løber I dog? Der skal da nok være mad til alle” grinede hendes mor.

 

”Ja, men du sagde for to timer siden og jeg citere ’Mad om cirka en halv time’ og så hvidt jeg ved, er den halve time gået for længest.”

 

”Haha, hvor er du sjov” sagde hendes mor.

 

”Jepsen” grinede Maria.

 

”I er tossede” grinede jeg og satte mig ned.

 

”Og det er derfor jeg betragter dig som min lillesøster” grinede Maria og lagde sin arm over min skulder.

 

”Jeps, jeg passer så godt ind.”

 

”Spis så maden! I sagde at I var sultne!” sagde hendes mor.

 

Maria’s far er aldrig hjemme. Han er i militæret. Maria har det fint med det, men savner ham konstant. Hun kan ikke så godt lide at snakke om det, så det respektere jeg.

 

”Din far kommer hjem snart” sagde hendes mor og brød tavsheden.

 

Maria tabte gaflen og stirrede på sin mor.

 

”Hvad?”

 

”Du hørte rigtigt.”

 

”Ko-.. Kommer han virkelig hjem? Sådan rigtigt hjem?” spurgte hun med tårer i øjnene.

 

”Ja. Krigen er slut. Jeg skypede med ham i går. Jeg skulle til at kalde på dig, men han ville have, at det skulle være en overraskelse. Jeg synes nu alligevel, at du skulle vide det” grinede hun.

 

Jeg kiggede på Maria der nu græd.

 

Pludselig bankede det på døren og Maria rejste sig.

 

”Det er hendes far, er det ikke?” grinede jeg.

 

”Jo. Jeg sagde snart, men ikke præcis hvornår” grinede hun. Vi rejste os begge, og gik ind i stuen.

 

Vi hørte døren åbne og så Maria der råbte ”FA-FAR!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...