He's my teacher?!

Rose Edwards kommer fra England. Hun falder for sin lærer. Han falder for hende. Hvad sker der med deres kærlighed? Læs denne fanfic, for at finde ud af det. :-)

Bog 1: Kapitel 1-61.

213Likes
70Kommentarer
73614Visninger
AA

24. Kapitel 24

• Harry’s POV •

 

Jeg er en idiot. Hvorfor skulle jeg lige råbe af hende? Jeg ved at hun er følsom! Man kan se det på hende! Hvorfor skulle Michael også lige kontakte hende? Forstår den idiot ikke, at hun er færdig med ham? Hvorfor kan han ikke bare lade hende være? Det ville gøre alting meget lettere. Hun fortjener ikke alt dette rod. Det er ikke hendes skyld. Det virker som om, at Rose tager al skylden for hans handlinger, over på sig selv. Det skal hun ikke. Men det forstår hun ikke.

 

Jeg må finde hende. Hun kender ikke området, så jeg må hellere finde hende.. NU!  Jeg gik ud og åbnede døren. Hun sad på bænken? Jeg tog en jakke med til hende. Hun må fryse der ude.

 

Jeg lukkede døren, og gik ud til hende.

 

”Hey” sagde jeg og lagde hånden på hendes skulder.

 

Hun sagde ikke noget, men det forventede eg heller ikke.

 

”Jeg har taget en jakke med” sagde jeg og gav hende den. Hun tog overraskende nok imod den, og tog den på.

 

”Tak” sagde hun. Når så hun kan godt snakke? Jeg grinte stille for mig selv.

 

”Hvorfor kom du her ud?” spurte hun.

 

”Hvorfor skulle jeg ikke komme? Du er stadig min kæreste. Jeg elsker dig stadig”

 

Hun kiggede på mig, og åbnede munden. Hun besluttede sig for at lukke den igen, så jeg begyndte at snakke.

 

”Hør her Rose. Jeg elsker dig utrolig højt. Jeg er ked af at jeg råbte af dig. Jeg ved at det var forkert. Jeg kan bare ikke klare den dreng. Ew. Han er ikke god for dig. Jeg er ikke meget bedre selv, for jeg er jo din lærer. Men alligevel. Jeg elsker dig. Fra første gang jeg så jer sammen, har det virket som om, at han har udnyttet dig. Jeg ved ikke hvorfor at han ville gøre det. Altså.. Nej, jeg ved det ikke”

 

”Jo, hvad?”

 

”Ikke noget. Det er lige meget”

 

”Harold. Sig det nu”

 

”Jeg forstår bare ikke, hvorfor du overhovedet gik ud med ham!” sagde jeg højere end normalt. Jeg råbte ikke, snakkede bare højere.

 

”Det gør jeg heller ikke” sagde hun og kiggede ned.


”Hey, kom her” jeg tog hende mig til mig, og kyssede hende på panden.


”Lad os gå indenfor. Det er ret koldt” sagde jeg, og vi gik indenfor.

 

Jeg håber at hun kan tilgive mig. Hun betyder mere for mig, end hun tror. Hun er det bedste der nogensinde er sket for mig. Jeg er så glad for, at jeg valgte at blive lærer. Tænk hvis jeg ikke var? Så havde jeg aldrig mødt denne vidunderlige pige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...