He's my teacher?!

Rose Edwards kommer fra England. Hun falder for sin lærer. Han falder for hende. Hvad sker der med deres kærlighed? Læs denne fanfic, for at finde ud af det. :-)

Bog 1: Kapitel 1-61.

213Likes
70Kommentarer
70994Visninger
AA

19. Kapitel 19

*bip bip bip*

 

ARGH, GO DIE VÆKKEUR! Det er nu fredag, og så endelig weekend.

 

Harry blev i går og tog sig af mig. Jeg var helt knust. Nu prøver jeg ikke at tænke på det mere, men det er svært. Jeg savner hende. Selvom hun var irriterende så ofte, var hun stadig min mor. Jeg havde så mange spørgsmål, som jeg ikke længere kan få svar på.

 

Harry tog hjem i går aftes, efter at have puttet mig.

 

Efter skole i dag, skulle jeg komme hjem til Harry, og være der hele weekenden. Det bliver godt, at tænke på noget andet. Håber jeg.

 

Jeg var gået i gang med at lave mavebøjninger. Det er det eneste jeg gider i dag. Efter ca. 10 minutter, gik jeg i bad og gjorde mig så klar. Dernæst gik jeg neden under, og ud i køkkenet. Der tog jeg brødristeren frem, og ristede noget toast.

 

*ding*

 

CHOK! Jeg får altid et chok, når toasten hopper op. Jeg havde taget nutellaen frem, og lagde så et tyndt lag på. For meget bliver for sødt.

 

Da jeg havde spist, tog jeg min bil i skole. Da jeg ankom, var der næsten ingen biler.

 

Jeg gik ind til min først time. Biologi. Det lokale vækker minder. ROSE, SNAP OUT OF IT! Hvis jeg ikke stopper med at tænke på Harry lige nu, ender det med, at jeg savler. Det skal jeg ikke gøre, MIDT på skolen!

 

Jeg satte mig ind, kun et par andre piger var kommet.

 

Klokken ringede, og resten af eleverne kom, samt Mr. Young. Ironisk nok, for han er gammel. Men har jo engang været ung.. HAHAH, Mr. Young som ung! Jeg kan ikke engang forestille mig det. Okay, jeg stener. Officielt.

 

”I dag skal I arbejde selvstændigt. I skal skrive en stil på 300 ord, om hvad fotosyntese er. I skal aflevere den på fredag, kl. 09:15, når timen starter. Præcis!” sagde Mr. Young og satte os så i gang.

 

Fotosyntese? Det har jeg allerede skrevet en stil om for nogle år siden. Kan jeg ikke bare aflevere den igen? Det ville gøre alting meget nemmere.

 

Jeg tog min macbook frem og begyndte. Da klokken ringede, havde jeg skrevet 200 ord. Jamen, det var da nemt. Jeg pakkede mine ting sammen, og fandt mit skab. Jeg lagde mine biologi bøger ind, og tog ud mine samfundsfags bøger.

 

Da jeg gik forbi pedellens kosteskab, blev jeg skubbet ind. Hvad sker der nu?!

 

Jeg prøvede at skrige, men en hånd blev lagt over min mund.

 

”Hold mund” sagde en genkendende stemme. Michael. Han skubbede mig op af væggen, og låste så døren.

 

”Hvad vil du nu?!” råbte jeg.


”Ikke så højt skat, folk ville kunne høre os!” tyssede Michael på mig.

 

”Nu skal du høre hvad jeg vil. Kan du huske in lille seddel? Det tror jeg du kan” grinte han.

 

Jeg gispede, da hans hånd kom i kontakt med min numse.

 

”Sådan skal det være” grinte han, og kyssede min nakke.


”Lad mig være Michael. Jeg vil ikke have noget med dig at gøre. Forstår du ikke det?!” sagde jeg med en flabet tone.

 

”Jo, men det er sjovt”

 

”Hvad er sjovt? At provokerer mig?”

 

”Nej. At tvinge dig til ting du ikke gider. Du skylder mig stadig noget. Husk det” sagde han, og gik ud af kosteskabet.

 

Døren åbnede, og ind kom pedellen.


”Er du okay?” jeg nikkede bare, og gik så ud.

 

På vej til samfundsfag tænkte jeg kun på en ting. Hvad havde Michael tænkt sig at gøre?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...