He's my teacher?!

Rose Edwards kommer fra England. Hun falder for sin lærer. Han falder for hende. Hvad sker der med deres kærlighed? Læs denne fanfic, for at finde ud af det. :-)

Bog 1: Kapitel 1-61.

213Likes
70Kommentarer
70994Visninger
AA

10. Kapitel 10

”Hvad laver du her?” spurgte jeg.

 

”Jeg hørte om din mor, så jeg kom for at se hvordan du havde det” sagde han. Aww, han kom for at se mig. Vent! Hvordan vidste han min mor er her?

 

”Mr. Styles.. ”han kiggede underligt på mig, som om at han forventede jeg sagde Harry. Jeg kiggede på Maria, og tilbage på Harry. Så gik det op for ham, at Maria jo var her. ”Hvordan vidste du min mor var her?”

 

”Jeg kørte forbi dit hus, og så en ambulance holde der. Jeg skyndte mig hertil, og spørger hvorfor der holdte en ambulance. En dame fortalte mig, at din mor var kommet til skade” sagde han.

 

”Hvordan ved du hvor Rose bor?” spurgte Maria. Åh nej.


”Hun bad mig om at hjælpe hende i matematik forleden, og det gjorde vi på skolen, indtil pedelen bad os gå. Så vi fortsatte hjemme hos hende” løg Harry. Godt han havde tænkt på en plan, for jeg havde ingen.

 

”Er det sandt Rose?” spurgte hun mig.

 

”Ja det er sandt. Han er ikke en klam stalker. Eller, det håber jeg da ikke” grinte jeg, og kiggede på Harry.

 

”Bare rolig, det er jeg ikke” grinte han.

 

Stilheden kom over os, indtil en læge kom.

 

”I kan nu gå ind til hende, men kun en ad gangen” sagde han, og gik igen.

 

”Jeg tager hjem. Ring efter mig, hvis du skal hentes” sagde Maria og krammede mig.

 

”Okay, og tak for alting” sagde jeg.

 

Jeg så hende gå ned ad gangen, og hen imod elevatoren. Hun vinkede, og dørene lukkede sammen.

 

Jeg stod nu alene med Harry. Jeg gik hen mod døren, og kiggede ind ad det lille vindue der var. Jeg kunne ikke klare at se min mor sådan. Uanset hvor irriterende hun er imod mig, er hun stadig min mor. Jeg elsker hende mere end noget andet. Det er ikke hendes skyld hun blev en alkoholiker, det er ikke hendes skyld af min far døde. Hun bebrejder sig selv, og det skal hun stoppe med.

 

En hånd lagde sig på min skulder. Jeg vendte mig om, og græd ind i Harrys bluse.

 

”Kom, jeg tager dig hjem” sagde han.

 

Vi satte os ud i hans bil, og han kørte af sted.

 

”Jeg har ikke lyst til at tage hjem til mig. Ikke nu. Kan vi ikke tage et andet sted hen?” spurgte jeg og kiggede på ham.

 

”Vi kan tage hjem til mig?”

 

”Ja okay”

 

Vi sad igen i stilhed.  Vi kørte i omkring 10 minutter mere, og han kørte ned ad vejen. Da han holdte ind, steg han ud af bilen, gik over til mig. Her åbnede han døren for mig. Igen. En gentleman.

 

”Så er vi her frøken” sagde han.

 

”Tusind tak Hr. Styles” grinte jeg.

 

”Jeg elsker når du griner. Det er det sødeste nogensinde” sagde han.

 

”Eeeeej, lad hver” sagde jeg. Jeg kiggede ned, for jeg kunne mærke mine kinder blive røde.

 

”Lad hver med at skjul dig, du er sød når du rødmer”

 

Jeg smilede til ham, og han tog min hånd og gik mod døren.

 

Han åbnede den, og lukkede mig ind først.


”Damerne først” smilede han.

 

”Tak” sagde jeg, og trådte indenfor. Han var lige i hælene på mig. Vi gik mig i stuen, og satte os på den samme sofa.

 

”Vi må snakke om noget” sagde han pludseligt.


”Hvad dog?” spurgte jeg.

 

”Kysset” sagde han. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...