He's my teacher?!

Rose Edwards kommer fra England. Hun falder for sin lærer. Han falder for hende. Hvad sker der med deres kærlighed? Læs denne fanfic, for at finde ud af det. :-)

Bog 1: Kapitel 1-61.

213Likes
70Kommentarer
71805Visninger
AA

1. Kapitel 1

Lad mig starte med at præsentere mig selv. Jeg hedder Rose. Rose Edwards. Jeg har langt mørke brunt hår. Jeg har lyseblå øjne. Folk spørger mig ofte om jeg har farvet mit hår, eller om jeg har kontaktlinser på, fordi ikke mange ligner mig. Jeg er 178 cm. Jeg går meget op i min vægt, da jeg blev mobbet da jeg var mindre. Folk kaldte mig tyk. Min største drøm var at blive model, og nu vil jeg prøve at bevise dem, at alting kan lade sig gøre. Jeg er 18 år, og bor i det nordlige England. For at være mere præcis, Holmes Chapel. Jeg flyttede her til da jeg var 10. Før i tiden boede jeg i London. Min far døde, så min mor ville godt væk. Jeg er enebarn. Det er ikke altid det fedeste, men jeg har lært at leve med det. Hun mor er en alkoholiker. Hun kommer hjem midt om natten hver dag, eller først næste morgen. Dvs. at jeg for det meste er alene hjemme. Når jeg ikke er sammen med min kæreste Michael altså. Han er kaptajn på fodboldholdet. Vi har været kærester i to år. Jeg har ikke rigtig nogle følelser for ham mere, men jeg tør ikke sige det til ham. Jeg er bange for, at han ville slå mig. Han har gjort det før. Fik jeg fortalt om min bedste veninde Maria? Hun er den bedste! Hun er 19 år, og minder meget om mig. Brunt hår, grønne øjne, 180 cm, og er en normal bygning. Hun har været der for mig altid. Hun er ligesom min storesøster. Men nok om det..

 

Jeg vågnede mandag morgen, til mit vækkeur det ringede. Fedt. Endnu en ny dag i skole. I det mindste har jeg Maria.

 

Jeg stod op og gik i gang med min daglige rutine. Jeg træner hver morgen, i 30 minutter. Det gør jeg lige efter jeg er stået op.

 

Da jeg havde trænet, været i bad og gjort mig klar til skole, gik jeg nedenunder og spiste morgenmad. Jeg havde ikke hørt min mor, så hun var sikkert ikke hjemme. Jeg spiste havregryn, kun en lille portion.

 

Derefter tog jeg min bil, og kørte til skole.

 

Matematik. Et af mine ynglings fag. Det er det bedste ved mandagen. At starte med sit ynglings fag, wuhuu.

 

Jeg gik hen til mit skab, og fandt Maria allerede vendte ved det.

 

”Heeey gurl” hun er ikke normal. Lad os bare sige det, haha.

 

”Heeey Maria”

 

”Hvad så? Sagde hun noget?” For resten, Maria kender til min mor. Som den eneste anden person? Nok ikke, ups.

 

”Nej, hun var ikke hjemme i morges. Heldigvis!”

 

Hun fulgte mig til matematik. Hun skulle hav samfundsfag, og det ligger på vejen.

 

”Hey, har du hørt at det er kommet en ny idrætslærer? Han skulle vidst være ret ung. Pigerne jeg har snakkes med, siger at han er ’lækker’, men det må jo komme an på en prøve ikke?” grinte hun.

 

”Nej det har jeg ikke, og jo. Du har ret” sagde jeg.

 

Hun gav mig et kram, da vi nåede mit stop. Jeg gik ind, og satte mig på min plads. Jeg fulgte næsten ikke med. Jeg kunne ikke lade hver med at tænke på ham den nye lærer. Hvordan mon han ser ud?

 

Da matematik timerne var forbi, gik jeg til mit skab, for at tage mit idrætstøj. Så er det nu jeg finder ud af hvordan han ser ud. På vej mod idrætssalen, så jeg en bekendt fyr, kysse en pige. Wow, med en meget kort nederdel. De brød kysset. De havde nok lagt mærke til at jeg stirrede. Michael?!

 

”Michael, hvad laver du?”

 

Han gik hen i mod mig. Pigen var for længest forsvundet.

 

”Jeg tog bare chancen. Hun gav mig det du ikke gjorde” sagde han. Jeg kunne mærke tårerne komme frem. Gå væk! Jeg vil ikke have at han skal se mit svage jeg. Han skubbede mig op mod væggen, ved siden af døren til idrætssalen.

 

”Stop Michael. Det gør ondt"

 

”Jeg er ligeglad. Jeg vil have dig, og jeg vil have dig nu” sagde han med sådan en stemme, at jeg blev bange for ham.

 

”Jeg slår op med dig, gå nu” sagde jeg. Han hørte ikke efter. Han begyndte at tage mig på røven, og jeg begyndte at græde. Han kyssede mig hårdt, og jeg var stadig presset op mod væggen.

 

”Stop. I skal begge være til time nu” sagde en stemme ved siden af mig.

 

”Vi ses senere skat, jeg er ikke færdig jeg dig” sagde Michael og gik.

 

Jeg prøvede at samle ord til mig, men jeg var total mundlam. Jeg kiggede op for at se hvem der havde stoppet det. En ukendt mand, han stod i døren til idrætssalen. Han var smuk. Brunt krøllet hår, grønne smukke øjne, ung, wooow. Jeg ville ikke kigge hvordan hans krop så ud, fordi han kiggede på mig. Det ville være pinligt hvis han opdagede det.

 

”Skal du til idræt?” jeg nikkede.

 

”Okay, denne vej” han guidede mig ind igennem døren, så I stod i en gang til salene. ”Jeg hedder for resten Mr. Styles” sagde han. Igen, wooow! Hans hæse stemme kunne få mig til at smelte.

 

”Tak for hjælpen Mr. Styles” sagde jeg.

 

”Det var så lidt Rose” vinkede han. Vent, HAN VINKEDE LIGE TIL MIG OMG OMG OMG. Okay, Rose, tag dig sammen. VENT! Hvordan kender han mit navn?

 

”Hvorfra ved du hvad jeg hedder?” spurgte jeg. Han smilede bare, og vendte sig så om. Jeg stod der forvirret, men gik så ind i omklædningsrummet, og gjorde mig klar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...