Ingen titel

Ingen beskrivelse

2Likes
0Kommentarer
290Visninger
AA

1. Kapitel 1

En dunkende hovedpine, en klump i halsen og tårer i øjnene. Jeg skruede musikken op til dets højeste lydniveau, selvom det ikke ligefrem gavnede hovedpinen. Lyden af mine larmende klassekammerater var nu kun baggrundsstøj. Musikken blev til larm. Mine øjenlåg blev tungere, og til sidst så tunge at jeg måtte lukke mine øjne i et øjeblik. Kunne de alle sammen ikke bare sidde stille og roligt på deres pladser? Var det virkelig for meget at forlange? Jeg åbnede øjnene for at kigge på klokken og blev lettet over, at der kun var få minutter tilbage af skoledagen. 

 

Jeg smed tasken ved siden af min seng og lagde mig selv under dynen. Udmattelsen skyllede ind over mig, og jeg lukkede øjnene. Men jeg turde ikke sove. De sidste fire mareridt jeg havde haft, sad stadig i mit hoved og afbrød min søvn, koncentration og glæde. Mareridt og ingen søvn hver nat. Det var efterhånden rutine for mig. Jeg sov ikke. Kæmpede for at følge med i skolen, men det gik ikke godt. Jeg trak op i min bluse og mærkede på arret på min hofte, og fik så et flashback fra dengang, vi kørte galt. Mine øjenlåg viste mig mors ansigt, der var smurt ind i blod. Det gav et sæt i mig og jeg spærrede øjnene op. Selvom det var et helt år siden nu, stod det stadig helt klart i min hukommelse.

 

Mørket var faldet på. Thea havde lænet sit hoved op af vinduet og sad og kiggede ud i mørket. Mor sad på forsædet med sin venstre hånd på fars lår, og selvom han kørte bil sang han og mor alligevel med på sangen i radioen. Far kiggede på mig i bakspejlet, smilede. Selv sad jeg i mine egne tanker og kiggede ud af forruden. Mit blik flakkede over på mors grinende ansigt. Jeg smilede selv. Noget i siden af vejbanen fangede nu min opmærksomhed. Jeg nåede ikke at se, hvad det var, før det løb ud på vejen.

"Far!" udbrød jeg. Han rev hårdt i rattet. Hjulene hvinede højlydt. Vi kørte ud mod en skrænt. Jeg greb fat i sædet foran mig, som var fars, og lukkede øjnene. Jeg mærkede et hårdt slag mod min hofte, og så blev alt sort.

 

"Mor?" hviskede jeg, da jeg var kommet til bevidstheden igen. Intet svar. "Far?" Stadig ingenting. Tårerne begyndte at presse på. "Thea?" peb jeg. Den eneste lyd, der var her, var lyden af radioens skratten. Det var først nu, jeg kunne mærke den voldsomme smerte fra mit ribben og ned i hele mit ben. Jeg forsøgte at bevæge mig, men opgav hurtigt. Tårerne væltede ned af mine kinder, men jeg sagde ingenting. Jeg famlede bare rundt i mørket efter min telefon, der havde lagt ved siden af mig, men den var der ikke. Jeg kunne ikke gå i panik nu. Jeg lænede mig forsigt over mod Thea. Min hånd fandt brystlommen i hendes tynde cowboyjakke. Jeg fiskede forsigtigt hendes mobil op, men kom ved et uheld til at presse ind på hendes ribben. Hun gispede og spærrede øjnene op. Jeg trak mig voldsomt tilbage til mit eget sæde af forskrækkelse. Måske for voldsomt for smerten blev nu værre.

"Undskyld, undskyld, undskyld," hviskede jeg. Theas øjne lukkede sig igen. Jeg bed mig i kinden og lod tårene løbe. "Thea?" Jeg klemte hendes telefon hårdt i min hånd. Nu kom jeg i tanke om, at jeg ikke anede, hvor jeg var henne. Jeg anede ingenting. Jeg huskede ingenting lige nu. Hvad jeg hed, hvor gammel jeg var, hvor jeg boede. Jeg kunne intet stille op. I stedet for at gøre noget, tændte jeg blitzen på telefonen og lyste hen på forsædet. Men fortrød straks. Mor lå næsten med hovedet op af forruden. Hendes øjne var åbne. De stirrede tomt ud i luften, og hendes ansigt var smurt ind i blod. Jeg gispede og lukkede øjnene. Så besluttede mig for at ringe efter hjælp, selvom jeg ikke anede, hvad jeg skulle sige. Det eneste jeg fik fat i var et "Hold ud, vi finder jer". Jeg fandt Theas hånd og holdt den. Lænede bare mit hoved tilbage og kiggede op i bilens loft, mens tårerne blev ved med at vælte ned over mine kinder. 

"Thea?" hviskede jeg igen. 

"Hm," hørte jeg så. Jeg drejede hovedet over mod hende. Hendes øjenlåg sitrede. Jeg klemte hendes hånd.

"Der er nogen på vej." 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...