Do you want to go backstage? - Justin bieber (One Shot)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2013
  • Opdateret: 22 sep. 2013
  • Status: Færdig
En lyd kunne høres fra publikummet, men jeg havde jo aldrig publikum på. Jeg kiggede rundt og fandt en skygge bevæge sig på nogle af de første pladser, jeg kunne ikke se hvem det var, jeg kunne kun se at det var en dreng. Han stod og klappede, et lille smil spillede på mine læber, han kunne vidst lide mit lille show. Han tog et skridt, så der kom lys på ham, nu kunne jeg se hvem han var. (One Shot)

Den er med i backstage konkurrencen.

Jeg skrev den her da jeg 13, så den er ikke så god. Håber dog du overlever hehe

11Likes
5Kommentarer
654Visninger
AA

1. Do you want to go backstage?

Jeg kiggede rundt i det overraskende flotte toilet, det var ikke så stort men det var meget fint. Jeg rejste mig og gik over til spejlet, mit hår var glatte og min makeup som kun bestod af mascara og eyeliner sidder som det skal. Jeg kiggede ned på mig selv og min lange lyserøde prinsesse kjole som så ret yndig ud, den havde flere lag og havde en sløjfe bagpå. Jeg tog fat i kjolen og hæv op så jeg kunne se mine hvide Converse. Jeg smilte og gav slip. Så gjorde jeg mig klar til en koncert som kun jeg er med til, og venter timevis for at stå på scene for ingen mennesker, men kun mig.

Da der blev helt stille listede jeg ligeså stille ud af toilettet, jeg løftede min kjole og gik ud. langsomt kiggede jeg rundt, fri bane. Det eneste man kunne høre var mine Converse som rørte gulvet. Langsomt kiggede jeg rundt i den store sal der var blevet ryddet op og gjort rent, der var helt mørkt kun nogle røde lys lyste på scenen. Med hurtige skridt gik jeg mod senen og hvor tættere jeg kom hvor mere nervøs blev jeg, jeg var altid nervøs for at stå på scenen, selvom der ikke var nogen, men når jeg endelig står på scenen forsvinder alt nervøsiteten. Jeg lade mine fingerspidser røre på senens trægulv, bare for at mærke det. Der har været utallige mange kendte her, idoler, stjerner som oplever den samme drøm som min. Forskellen er bare at deres drøm er gået i opfyldes, og det bliver min aldrig. Jeg har ikke givet op på min drøm endnu, men det er en ud af milliard at jeg bliver opdaget.

Jeg var kommet op på scenen, jeg kiggede rundt men som altid var der ikke nogen. Jeg lukkede øjne, åbnede min mund og lod ordene komme ud.

Everyday is so wonderful

Then suddenly

It's so hard to breathe

Now and then I get insecure

From all the pain

I'm so ashamed

 

Jeg åbnede øjne, tog en dyb indånding og sang videre.

 

But i am beautiful

No matter what they say

Words can't bring me down

Oh no

so i am beautiful

In every single way

Words can't bring me down

Oh no

So don't you bring me down today

 

No matter what we do

No matter what we say

 

We're the song inside the tune

Full of beautiful mistakes

 

Couse we're beautiful

No matter what they say

Words won't bring us down

So don't you bring me down today

 

Det gav et lille ekko da jeg sang færdig, jeg kiggede hurtigt rundt og smilte. Jeg føler være gang jeg er her, kommer jeg tættere på min drøm.

 

En lyd kunne høres fra publikummet, men jeg havde jo aldrig publikum på. Jeg kiggede rundt og fandt en skygge bevæge sig på nogle af de første pladser, jeg kunne ikke se hvem det var, jeg kunne kun se at det var en dreng. Han stod og klappede, et lille smil spillede på mine læber, han kunne vist lide mit lille show. Han tog et skrid, så der kom lys på ham, nu kunne jeg se hvem han var.

 

Jeg var i chok, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv eller hvad jeg skulle sige. Et af de kendteste mennesker i verden, stod foran mig. Han kravlede op scenen så vi stod ansigt til ansigt, hans pæne chokolade brune øjne lyste, hans hår som sad perfekt med voks, og han var iført et jakkesæt.

”Du synger fantastisk.” Sagde han med en overrasket stemme. Jeg smilede og nikkede som et tak, jeg var alt for genert til at tale.

”Arbejder du for nogen?” Spurgte han. Jeg rynkede brynet, hvem skulle jeg dog arbejde for?

”Nej, hvem skulle jeg dog arbejde for?” Spurgte jeg og man kunne let høre at jeg var forvirret. Han lavede store øjne og rynkede brynet meget mere end før.

”Et pladeselskab, har du aldrig indspillet en sang eller noget?” Spurgte han og han var virkelig overrasket denne gang, jeg rystede på hovedet og kiggede på gulvet.

”Nej.. Men det har altid været min drøm.” Sagde jeg og blev ved med at kigge på senens trægulv, han tog to finger under min hage, så jeg kiggede direkte i hans øjne.

”Hvad hedder du?” Spurgte han blidt, næsten som en hvisken. Jeg kiggede bare i hans øjne indtil det gik op for mig at han faktisk spurgte efter mit navn.

”Emily Brown.” Sagde jeg hviskende, han smile blidt til mig og gav slip på min hage.

Der var begyndt at komme en akavet stilhed, men ingen af os afbryd den vi kiggede bare på hinanden.

”Emily?” Spurgte han hæst og kiggede afvente på mig.

”Ja?” Spurgte jeg spørgende og kiggede på han med et blidt blik og et genert smil.

”Vil du med backstage?” Spurgte Justin Bieber mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...