Digte & tankestrejf af JulieP

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2013
  • Opdateret: 12 jun. 2014
  • Status: Igang
Jeg går ud fra, at dette kunne karakteriseres som en digtsamling, men jeg har valgt også at inddrage alle mine tankestrejf og stof til eftertanke! Her vil der blive publiceret alt hvad der falder mig ind - essays, digte og andet godt fra havet. Denne samling af tanker bliver forhåbentlig aldrig færdig.

67Likes
40Kommentarer
3094Visninger
AA

4. "Undskyld"

Ét ord.

Ét ord, som beskriver mere end man tror. Ikke en forklaring, ikke en handling, ikke en serenade. Blot en ydmyg måde at vise, at man beklager sin handling.

’Undskyld’ bliver brugt, når man ikke hører efter:

”Undskyld, hvad sagde du?”

Og når man overser nogen:

”Undskyld, jeg så dig ikke!”

Eller når man vil udtrykke en følelse:

”Undskyld, det er jeg ked af”

Der er forskellige tolkninger af, hvem der siger undskyld. Nogle folk mener, at det er ’de svage’ der undskylder. Andre mener at det er ’de stærke’. Jeg mener personligt ikke, at ’undskyld’ kan defineres som svagt eller stærkt. Det er udtryk for forståelse for, at der er sket noget uret, om det så er svagt eller stærkt, vil jeg ikke udtale mig om.

At sige undskyld, er, at tage ejerskab for egen handling.

’Undskyld', når man angrer sin egen handling og beklager, og derved vil gøre det godt igen, velvidende om at det ikke altid er muligt, men man vil gøre et forsøg på at rette om på uret.

’Undskyld’ er at kunne erkende sin uret, angre og forstå hvorfor, og derved komme videre.

Tilgivelse er nøgleordet, selvom det ikke altid er lige let, men kan man måske glemme og komme videre, er man kommet langt.

’Undskyld’ er ikke tegn på overgivelse, ej heller et tegn på sejr at modtage, dog er det en tilståelse, åbenhed og selverkendelse.

Min favorit måde at blive modtaget med mit ’undskyld’ på, er at få at vide, at det er okay, og at få at vide, at den anden part er ligeså indstillet på at komme videre, som jeg er.

Undskyld.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...