Digte & tankestrejf af JulieP

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2013
  • Opdateret: 12 jun. 2014
  • Status: Igang
Jeg går ud fra, at dette kunne karakteriseres som en digtsamling, men jeg har valgt også at inddrage alle mine tankestrejf og stof til eftertanke! Her vil der blive publiceret alt hvad der falder mig ind - essays, digte og andet godt fra havet. Denne samling af tanker bliver forhåbentlig aldrig færdig.

68Likes
40Kommentarer
3443Visninger
AA

5. Opbrud

Kommentar: I efteråret 2009 deltog jeg i SAXOs online forfatterskole. Jeg uploadede dog kun én opgave ud af de fem, der blev stillet. Det lykkedes mig at finde min gamle opgave, som stadig ligger i SAXOs databaser... Det er sjovt at læse, hvad jeg skrev, da jeg var 16. 

***

Min mobil vibrerer. Jeg gaber, orker nærmest ikke at dreje mig for at tjekke afsenderen.

”Hej vi må tale sammen”

Ingen tegnsætning, ingen emotioner. En følelse af nervøsitet borer sig ind i mit sind, selvom jeg ved at det kan være unødvendigt. Han bluffer. Det har han i hvert fald gjort før, men er det seriøst denne gang? Jeg tvivler, men er samtidigt usikker. Vi har ikke set hinanden i lang tid, og kontakten mellem os har været minimal. Er det nok, til at gøre vores relation tvivlsom og følelsesforladt? Jeg ved aldrig med ham.

”Okay, skal jeg ringe? Er det alvorligt?”

En frustration begynder at hobe sig op, for jeg ved, at han ved, at jeg begynder at bekymre mig lige med det samme. Han prøver at manipulere.

”Nej vi snakker bare når vi ses næste gang”

Jeg hader når han gør det. Han ved, at jeg bliver nysgerrig. Han ved, jeg bekymrer mig. Uvisheden for hvad han vil snakke om, gør mig nervøs. Er han virkelig sådan en gemen person, der vil have mig til at blive nervøs, med vilje? Uvisheden er min svaghed og han bruger den imod mig. Hvem vil udsætte den man elsker, for noget så ubehageligt som deres svaghed, blot fordi man ved, at man kan?

”Vil du give mig et peg om, hvad det handler om?”

Jeg hader mig selv for at spørge, for selvfølgelig vil han ikke det. Han vil holde min nysgerrighed og opmærksomhed kørende. Han ved, at han kan få mig til det.

”Nej” er det eneste svar jeg får. Koldt, følelsesforladt, håbløst. Jeg gider ikke mere. Det er slut. Jeg orker det ikke.

”Så skal du ikke regne med at vi får snakket. Vi ses ikke.”

Farvel. Jeg har ikke brug for en der gør mig nervøs, konsekvent. Psykopat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...