A Christmas For Charity - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2014
  • Status: Igang
Julen er hjerternes fest – eller det siger man jo, men hvad med alle de mennesker, som ikke har råd til at holde jul? Rebecca rejser fra L.A, for at hjælpe sin far i London med hans nye projekt i julen. Han ejer et velgørenhedsfirma, og i et samarbejde med SyCo Records om at donere penge til jul rundt omkring i verdenen, bliver hun introduceret for de fem stjerner i projektet. Rebecca lægger al sin tid i projektet, selvom det betyder, at hun bliver nødt til at arbejde en del sammen med de fem drenge, som viser sig at være meget engageret i projektet. Men én af drengene fanger hendes opmærksomhed lidt mere, da han med sit optimistiske sind viser interesse for hende. Som en direkte modsætning af den unge fyr, får Rebecca øjnene op for hans ven, som ikke ejer den helt samme ild og gnist som sine kollegaer. Han er mere indadvendt end de andre og mere flabet. Men hvad vil der ske, når han langsomt begynder at vise andre sider af sig selv, og hendes følelser for de to fyre vildreder hende?

141Likes
153Kommentarer
17948Visninger
AA

6. December 4th


Jeg havde formået at tvinge mig selv til at gå tidlig i seng denne aften, til trods for at jeg forhåbentlig ville være mere frisk, når jeg skulle møde på arbejde i morgen. Det her velgørenhedsarbejde var faktisk ikke så kedeligt, som jeg havde forventet. Jeg havde heller ikke forventet at møde Rebecca på Starbucks tidligere i dag. Jeg ville faktisk have gået hen, og sagt hej til hende, men det gik helt efter planen.

Jeg havde ikke forudset, at hun ville vende sig hurtigt rundt, hvorefter at banke direkte ind i mig, så hun tabte sin frokost på gulvet. Selvom de folk, som befandt sig inde på caféen i det øjeblik, hvor hun lavede et klassisk Hollywood stunt, så kunne jeg ikke andet end at smile af det. Jeg kunne ikke glemme, hvor hurtig hun var til at undskylde, før hun kiggede op på mig, hvorefter hun dannede sig et overrasket udtryk. Hun havde nok ikke regnet med, at det var mig, som hun skulle støde sammen med.

Selvfølgelig tilbød jeg hende at betale for en ny frokost til hende, for måske at score lidt ekstrapoint hos hende. Nej, jeg ville gerne vise hende, at jeg ikke bare var en eller anden Palle Popsmart, som var blevet højrøvet af sin stjernestatus. Jeg havde stadig begge mine ben på jorden, som en normal fyr. Jeg kunne stadig være en gentleman, når det kom til piger.

Men for at gøre en lang historie kort, sluttede vi faktisk forholdsvis sent med at arbejde. Det var sjovt at arbejde sammen med drengene og Rebecca, og uden at lægge noget iøjnefaldende i Rebecca, så var jeg faktisk en smule imponeret over hende. Det krævede en del tålmodighed at arbejde sammen med fire pattebørn som os. Ja, jeg sagde fire, fordi Harry. Jeg havde ingen anelse om, hvad der gik ham på for tiden. Han virkede engageret i projektet, men det var som om, at han syntes, at vi var for barnlige. Som om han var vokset fra os – selvom han var den yngste?

Ingen af os vidste, hvad der gik af ham, men måske var det bare en periode, som han skulle igennem. Han var stadig min lillebror (altså ikke for real – som en bror for mig), jeg havde jo Greg hjemme i Mullingar. Men jeg håbede, at han ville finde sig selv igen. 

På vej hjem fra Mr. Oakleys snakkede vi alle sammen om, hvordan dagen var gået, og om hvem af os, skulle være præmien.

”Jeg tror projektet bliver en succes!” Smilede Louis, idet han kiggede ned af sig selv, for sikkert at lede efter sin telefon, som han sikkert havde fået skjult rigtigt godt et eller andet sted i sin store vinterjakke.

”Bestemt, men hvad gør vi med den eksklusive præmie?” Spurgte Zayn, idet han som den sidste satte sig ind i den minibus, som vi kørte rundt i, når vi nu skulle transporteres sikkert rundt.

”Hvad mener du?” Spurgte jeg ham en smule forvirret. Jeg havde tydeligvis ikke fanget meningen med hans spørgsmål. Normalt kommunikerede Zayn og jeg under fire øjne på helt andre måder. Det var meget mere chill, og der skulle ikke ske så meget, som hvis jeg var sammen med Louis. Den unge, jeg sværgede han sikkert havde damp!

”Jeg kan ikke tage på date med en fan, Perrie og jeg er jo forlovet,” forståeligt nok. På den plan, som jeg kendte Perrie, var jeg rimelig sikker på, at hun ikke ville være den mest begejstrede for idéen. Ikke at jeg troede, at hun havde noget imod vores fans, men jeg tror nu mere, at de som det nyforelskede par, som de nu var, frygtede alt for mange rygter, og hård modstand i en meget stresset periode med bryllupsplaner.

”Og jeg har Eleanor,” indskød Louis hurtigt – men det kom heller ikke bag på mig. Han elskede virkelig Eleanor overalt på denne jord, og de havde været sammen så længe, og jeg vidste, at han ikke brød sig om, at have samme kontakt til vores fans, som han engang havde.

”Jeg kan godt gøre det. Det ville være sjovt,” svarede jeg, inden at Liam kunne nå at åbne munden for at nævne, at han havde Sophia. Jeg ville aldrig fortælle det her til Liam, fordi han var som en storebror for mig, men jeg forstod ikke, hvad han så i den pige. Pigen gad ham ikke før han var berømt, og nu kunne han godt bruges. De skulle altid skændes, hvis han skulle med til en drengeaften, eller vi skulle i byen eller noget som helst.

”Er du sikker? Du skal ikke, hvis du ikke vil, Niall?” Mit blik faldt på Liam, som selvfølgelig sendte mig sit varme broderlige smil. Han havde altid været så påpasselig med, at jeg ikke var den af os, som stod med alt lortet.

”Selvfølgelig. Jeg synes det er nytænkende, og en god måde at komme tættere på vores fans,” jeg kunne ikke lade være med at se over på Harry, som den eneste faktisk ikke havde blandet sig ind i vores samtale. For det meste, så holdt han sig ude af vores samtaler, ellers hang han ud med Lou – vores stylist.

 

Jeg blinkede en enkelt gang med øjnene, inden jeg kom tilbage fra mit flashback. Det føltes som om, at jeg havde været ret langt væk i mine tanker, da jeg bevægede mig under min ret så varme dyne. Den var faktisk så varm, at det ikke var behageligt at ligge under den. Det faktum, at jeg havde valgt at gå tidligt i seng, det vendte op og ned på min søvnrytme, hvis ikke den smadrede den totalt.

Efter noget tid fik jeg fundet viljen frem i mig, til at sparke min dyne til siden, hvorefter at bevæge mig ud i køkkenet. Min krop føltes, som at den kun hang sammen i tynde tråde. Min krop var mildes talt udmattes – hvis ikke mørbanket. Der var sket så mange indtryk i dag, selvom jeg var vant til det.

Et eller andet sted kunne jeg ikke lade være med at tænke på Rebecca. Hun var så fattet og afspændt med det faktum, at jeg var verdenskendt. Der var bare et eller andet over hendes væsen, som jeg faldt ret tiltalende, trods jeg knap nok kendte hende.  

En smule fortumlet fik jeg fundet et glas frem fra køkkenskuffen. Ja, jeg foretrak at havde glassene i skuffen. Roligt holdte jeg glasset ind under vandet, som jeg hurtigt fik tændt. Det hjalp for det meste at drikke et glas koldt vand, hvis jeg ikke kunne sove. Og hvis det var helt slemt, så hjalp en kop Yorkshire te, men det orkede jeg simpelthen ikke at lave nu. Så slemt var det nok heller ikke. 

 

 


”Du vil frivilligt melde dig til at være den eksklusive præmie?” Spurgte jeg ham med løftede øjenbryn. Det kom faktisk meget bag på mig, at han gad. Eller i det hele taget, kom det bag på mig, at drengene havde taget imod mit forslag med åbne arme.

”Ja, det kunne være sjovt,” han sad blot afslappet og godt lænet tilbage i stolen, med et afslappet smil omkring sine læber. Det irriterede mig faktisk lidt, at han var så afslappet med det, men på den anden side, så var vi kommet det skridt videre i projektet.

”Perfekt, så du er den eneste?” Jeg så fra Niall, og videre op på de andre drenge, som sad lidt forskudt rundt i rummet. Var de bare arrogante, eller havde de bare en rigtig god undskyldning? Jeg dømte folk en smule – men jeg var jo heller ikke perfekt, so no offence.

”Ja, Zayn er forlovet, Louis og Liam har også kæreste på, så.. hvorfor ikke?” Han trak på skulderen, men på en afslappet – men afslappet måde. Jeg nikkede bare med et venligt smil til de andre drenge. Jeg måtte simpelthen følge med i deres liv, eller Google dem, for at have en chance fremover. Mit blik faldt sidst på Harry, som stod med ryggen til os andre henne ved bogreolen. Det var nemt at fornemme, at han ikke var særlig interesseret i det her, eller måske hele projektet.

”Og hvad med dig Harry?” Spurgte jeg roligt. Han var den eneste, som ikke var kommet op med en undskyldning – eller taget del i samtalen, og det begyndte faktisk at irritere mig en del. Hans hoved sank en smule idet, at han så ned mod sine fødder et kort sekund, inden han vendte sig om mod os andre. Han bar en rødternet skjorte, og et par sorte jeans med, hvor der var hul på knæene. Man skulle ikke tro, at han var millionær, når han mødte op i sådan en mundering.

”Ja, hvad med mig?” Roligt tog han de få skridt hen mod den eneste ledige stol i rummet, som faktisk stod tættest på mit skrivebord. Han satte sig afmålt og afslappet ned i den, som om at det overhovedet ikke vedkom ham. En lille stemme inde i mit hoved bad mig om at være tålmodig med ham, mens en anden stemme bad mig om at skrue op for frækheden, jeg skulle ikke finde mig i det.

”Har du også kæreste på – eller forlovet, siden du ikke vil tage del i det hele?” Jeg håbede inderst inde, at jeg faktisk irriterede ham en smule. Måske ville han vågne op, og indse hvad han er ved at gå glip af? Hans blik landede på mig, og tomheden i hans øjne var ikke til at undgå. Der var et eller andet over det blik, som fik mig til at få myrekryb.

”Næh, men hvis det gør frøkenen lykkelig, så skal jeg nok tage del i det der, som I nu har gang i,” hans stemme lød i den grad ikke særlig begejstret. Den måde som han snakkede til mig på, gjorde faktisk ondt, men jeg valgte at overhøre det, som han sagde. Måske havde han bare en dårlig dag – eller uge. 

”Godt, for min far har faktisk godkendt forslaget, men vi skulle få en godkendelse af jeres management engang i dag,” smilede jeg tilfredst. Jeg havde fortalt min far om konkurrence forslaget over aftensmaden i går aftes. Over en pizza faktisk. Mindre detalje, men han syntes, at det var en rigtig god idé, som vi var kommet op med. Han ville blot bestemme beløbene, som fansene kunne donere.

”Hvor fedt! Men hvad har du tænkt, at vi andre så skal lave?” Kom det fra Louis. Dét havde jeg ikke lige fået tænkt over. Jeg tog mig til hovedet for at skjule den flove grimasse, som jeg havde påført mig. Jeg havde været så fokuseret på min idé, om at skaffe penge via en date med drengene, at jeg havde glemt at tænke over, hvis nogle af drengene meldte fra. Hvor pinligt.

”Øhm, det ved jeg ikke,”  jeg fjernede mine hænder fra mit ansigt, så de kunne se mit røde ansigt. Jeg havde jo lavet en fejl, så måtte jeg også tage konsekvenserne af det.     

Vi snakkede længe om, hvad de andre kunne lave imens Harry og Niall ville stille op til en del photoshoots og alt muligt andet, som jeg ikke kendte til. De kom frem med idéer som videodagbøger, besøge børnehospitaler eller lave en musikvideo til deres nye single, hvor pengene ville gå til projektet. Jeg var ret imponeret over, at deres idéer ikke var så fjollede, men derimod seriøse.

 

Dagen gik hurtigere end jeg havde forventet, og inden jeg vidste af det var det fyraften. Drengene var hurtige til at få fundet hver deres jakke på stumptjeneren bag døren, for derefter at bevæge sig ud af kontoret. Jeg selv tog mig god tid, da jeg vidste, at min far sikkert skulle arbejde en smule over sig. Det havde han gjort de sidste par dage, så hvorfor ikke i dag?

”Rebecca?” Jeg så forskrækket op fra min laptop, for at opdage, at Niall endnu ikke var gået endnu. Jeg måtte have været i min helt egen verden, for ikke at opdage, at han var blevet stående inde på kontoret.

”Ja?” Jeg vendte min opmærksomhed mod ham, inden jeg sendte ham et forsigtigt smil. Jeg vidste ikke om jeg skulle smile eller lade være. Argh forvirret! Han så ned i jorden en enkelt gang, inden han skrabbede svagt i gulvet med sin store gummisko. Det var faktisk først nu, at jeg lagde ordentlig mærke til, hvor store fødder han egentlig havde. 

”Jeg.. jeg mener Louis, Liam og jeg tænkte på, at hvis din far skulle arbejde over sig igen i aften, om du… måske, hvis du har lyst.. så ikke kunne tænke dig, at spise aftensmad med os.. altså kun hvis du har lyst?” Uden jeg selv tænkte over det, klappede jeg skærmen på min laptop ned, og smilede til ham. Det var vel okay at være beæret over at få sådan et tilbud? Hvis det betød, at jeg fik gratis aftensmad, så kunne jeg ikke sige nej – specielt hvis retten var noget andet end pizza.

”Det vil jeg gerne,” sagde jeg med et smil, og rejste mig fra kontorstolen, og greb hurtigt min jakke, som hang på stumptjeneren bag døren. Jeg kunne ikke lade være med at smile af en eller anden grund. Var det fordi, at han så sød ud, idet han spurgte mig? Han virkede et kort øjeblik som en lille dreng, som spurgte sin mor om lov til at spise ude med sine venner. Hvem kunne sige nej til det? 

 

____________________________________________________________________

Så fik I for første gang Nialls p.o.v! Hvad synes I om det?

Og vil er ske noget interessant, når Rebecca tager med drengene ud og spise? 

 

~HorTom 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...