A Christmas For Charity - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2014
  • Status: Igang
Julen er hjerternes fest – eller det siger man jo, men hvad med alle de mennesker, som ikke har råd til at holde jul? Rebecca rejser fra L.A, for at hjælpe sin far i London med hans nye projekt i julen. Han ejer et velgørenhedsfirma, og i et samarbejde med SyCo Records om at donere penge til jul rundt omkring i verdenen, bliver hun introduceret for de fem stjerner i projektet. Rebecca lægger al sin tid i projektet, selvom det betyder, at hun bliver nødt til at arbejde en del sammen med de fem drenge, som viser sig at være meget engageret i projektet. Men én af drengene fanger hendes opmærksomhed lidt mere, da han med sit optimistiske sind viser interesse for hende. Som en direkte modsætning af den unge fyr, får Rebecca øjnene op for hans ven, som ikke ejer den helt samme ild og gnist som sine kollegaer. Han er mere indadvendt end de andre og mere flabet. Men hvad vil der ske, når han langsomt begynder at vise andre sider af sig selv, og hendes følelser for de to fyre vildreder hende?

141Likes
153Kommentarer
17943Visninger
AA

25. December 23rd


 

Fra: Niall
18:23

’Dude, jeg troede faktisk, at du var klogere end dette. Men jeg tog vidst fejl. Men jeg troede også, at vi var venner,’



På det ene billede kunne jeg se min sorte jakke – ergo min skikkelse, gå ved siden af slank minde skikkelse  med mørkt blond hår. Det var et billede, som lige var blevet taget. Ret creepy. Der var et andet billede af mig, forlade Rebeccas hus her den anden dag. Nogle gange gik vores fans mig altså ret meget på. De havde ingen ret til at spionere om mig på den måde, og specielt ikke, når det kunne ødelægge så meget, men det kunne jeg ikke fortælle dem. Jeg ville ønske, at jeg kunne.

Jeg blev nødt til at slå koldt vand i årene, da jeg så op på Rebecca. Hun måtte ikke kende til denne besked, så jeg måtte gøre alt for at lade som ingenting. Min idé om at gøre hende glad igen, ved at tage hende med ud at skøjte, bare være sammen med hende, var nok ikke lige den mest gennemtænkte nogensinde. Fans havde taget billeder af Rebecca og jeg, og de var hurtigt kommet ud på Twitter.

Niall havde uheldigvis set disse billeder, og det var ikke med de glade briller på, at han havde set dem. Når jeg stod her og så, hvordan tårerne truede med at trille ned af Rebeccas kinder, blev jeg vred. Hun var sådan en fantastisk pige, og hun fortjente ikke at stå med tårer i øjnene. Jeg vidste ikke, hvad der var sket mellem Niall og hende, men der var noget her, som ikke hængte sammen.

”Undskyld, det var bare vores manager, som skrev,” hurtigt puttede jeg min iPhone tilbage i min lomme som om, at det ikke var noget vigtigt. Men det var det. De billeder fik fremstillet hele situationen forkert. Det lignede, at jeg havde noget kørerende med Rebecca, men det havde jeg ikke. Jeg vidste godt, at Niall havde hende i kikkerten først. Godt nok havde jeg været en idiot, men jeg var ikke så stor en idiot.

”Sikker?” Snøftede hun en enkelt gang, inden hun tog et lille skridt frem. Jeg sendte hende et hurtigt smil, inden jeg lod som ingenting. Hun måtte ikke vide det, hvert fald ikke endnu, men først skulle vi ud af denne park.

”Kom, det er ved at være sent,” smilede jeg til hende, og hun fulgte roligt efter mig, da jeg begyndte at gå igen. Godt nok gik jeg ikke i mit normale tempo, for hun kunne ikke følge med på sine korte ben.    

 


 

Jeg trykkede først på speederen, da jeg var helt sikker på, at Rebecca havde lukket døren efter sig. Jeg vidste godt, at der ville blive taget billeder af mig i dette øjeblik, men jeg var så bedøvende ligeglad. De folk som tog de billeder, fik den fremstillet på den mest modbydelige og falske måde, og det sårede mig faktisk en del, at Niall valgte at tro på dem. Vi havde ikke ’plejet’ venskab længe, og vi var gledet langt fra hinanden, men han burde kende mig bedre.

Jeg havde aftalt at ses med Rebecca igen i morgen formiddag, da vi skulle finde vinderne af den store konkurrence, som vi havde haft kørerende hele december måned. Den konkurrence, hvor Niall og jeg var ’den eksklusive præmie’. Niall var der bare ikke, når vi trak vinderne, men det måtte han selv om, men det var nok også bedst, at han ikke var der.

Da jeg kørte hele vejen hjem – og da jeg kom hjem – tænkte jeg på, hvad jeg skulle gøre for at redde den her situation. Jeg ville ikke blande mig i problemerne mellem Niall og Rebecca før, at jeg havde reddet situationen ud med Niall. Jeg vidste nu, at han var vild med hende. Hvis han ikke var det, så ville han aldrig skrive sådan noget til mig.

Uden at tænde lyset, da jeg kom ind af døren til min lejlighed skubbede jeg træt skoene af mine fødder, inden jeg valsede ind i min seng, hvor jeg bare smed mig. Mit hoved gjorde ondt, og mit hjerte pinte mig. Jeg var ikke nogen dårlig ven, men hvordan skulle jeg nogensinde overbevise Niall om det? Ikke at jeg havde nogen beviser for, at jeg ikke havde noget kørerende med Rebecca?

Det ville være meget nemmere, hvis jeg bare kunne rejse væk fra det hele, og lade dem klare ærterne selv. Hey vent… Jeg havde fat i noget her. Hvis jeg rejste væk i et stykke tid, så ville jeg ikke gøre nogen skade, hverken for mig  selv, Niall, Rebecca eller de andre drenge. 

 


Mullingar. Min dejlige barndomsby, som jeg havde besøgt med jævne mellemrum de sidste tre år. Det føltes så vidunderligt at være tilbage, dog nagede det mig også, at det var under disse omstændigheder. Jeg havde det forfærdeligt indeni, og jeg var en blanding af både vred og trist. Vreden åd mig op indefra, men jeg havde svært ved at finde ud af, hvorfra den stammede. Var det fordi, at Rebecca var begyndt at vise interesse for Harry? Var det fordi, at hun ikke gav op på ham, når alle vi andre havde gjort det? Inderst inde burde jeg være glad og lettet over det faktum, at der fandtes personer, som ville få Harry tilbage på rette kurs, men jalousien overtog alligevel alle de glædelige argumenter. Harry havde altid været pigemagneten i bandet, og noget fortalte mig, at det ikke ville være anderledes med Rebecca.

Jeg sad i dette øjeblik i køkkenet i mit gamle barndomshjem med min computer stående på bordet foran mig og en kop dampende varm chokolade ved hånden. Noget af det bedste ved at være tilbage, var at min kære mor havde vartet mig langt mere op, end hun burde. Hun elskede at have mig rendende i huset igen, og jeg nød bestemt også at være her. Hvis det ikke var fordi, at jeg følte mig så tom indeni.

Måske ville den tomme følelse forsvinde, hvis jeg tjekkede nogle af de kærlige beskeder, som mine fans dagligt sendte på Twitter? Måske ville det kunne få et mere oprigtigt og glædeligt smil frem på mine læber? Jeg fandt frem til, at der ikke skete noget ved at prøve, så jeg trykkede febrilsk på Twitter-ikonet på min internetstartside.

Normalt gjorde det mig glad at tjekke Twitter. Normalt blev jeg altid i et så opstemt og overgearet humør, når jeg kunne se min startside være fyldt med beundringsværdige tweets fra mine venner og bekendte, men det var ikke just den følelse, jeg fik, da jeg skrollede ned over siden. Tværtimod. For det første mine øjne skuede, da jeg lod mig fordybe i beskederne var de billeder, som viste sig synligt lige midt på min skærm. Et billede af Harry og Rebecca sammen, som var blevet postet for mindre end en time siden.

Et eller andet sted burde jeg blot have smækket skærmen sammen og have kylet computeren tværs igennem lokalet, men i stedet gjorde jeg noget som faktisk forværrede alle mine i forvejen forfærdelige følelser. Jeg blev ved med at stirre på det. Jeg stirrede mine øjne blinde på det billede, og jeg følte hvordan hver eneste gang jeg blinkede, blev flere og flere af mine følelser erstattet af vrede. Iskold vrede imod Harry, for endnu engang at have taget noget fra mig, som han ikke var berettiget til.

En ting var at ødelægge bandet med alle de dumme hændelser og fester, som han havde deltaget i de seneste måneder, men at han nu også valgte at beslaglægge Rebecca ikke engang en dag efter, at jeg havde rejst – kom virkeligt bag på mig.

Nok vidste jeg, at han havde nogle mentale problemer, men at det kom så langt ud, at han viste interesse for en pige, som han vidste, jeg var forelsket i, var det, der fik hammeren til at falde. Få glasset til at flyde over så og sige. Hvordan kunne han gøre det? Hvordan kunne han være så mentalt ustabil, at han kunne få sig selv til at gøre dette imod mig?

Men dog var der en tanke, som blev ved med at boble op til overfalden. Tanken om, at det muligvis var min egen skyld, at Rebecca havde fundet noget bedre. Jeg havde været så gal og indædt over helle Harry-eskapaden, at jeg havde taget det tidligste fly tilbage til Irland uden så meget som at give hende en besked om, hvor jeg var. Jeg havde handlet i et meget oprørt øjeblik, hvilket muligvis var grunden til, at Rebecca havde valgt at kaste sin lid til Harry.

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle komme til at hade en person så meget, som jeg med tiden havde lært at hade Harry. Da vi i sin tid dannede One Direction var han min absolut bedste ven blandt drengene, men som tiden sneglede sig af sted, således gled vi også fra hinanden. Så begyndte han at glemme møderne, dukke fuld op til koncerterne og falde mere og mere af på den.

Det var dér at hadet så stille startede. Engang havde jeg en drøm om, at vi nok skulle få vores gamle venskab tilbage, men i det øjeblik, jeg så billede på Twitter, bristede den drøm i tusinde stykker. Jeg havde ingen grund til at være venner med ham længere. Det var forbi.

Jeg sendte billedet til min telefon og vedhæftede den hurtigt i en SMS til Harry. Jeg var bedøvende ligeglad med, om jeg lød sur og indebrændt i beskeden, for i virkeligheden så var det præcis den følelse, som jeg sad med indeni. Jeg var sur, jeg var indebrændt, og jeg hadede ham i dette øjeblik.

 Dude, jeg troede faktisk, at du var klogere end dette… Men så igen, jeg troede også, at vi var venner…

Jeg trykkede diskret på ’send’, før jeg lagde telefonen tilbage i lommen og smækkede skærmen ned på min computer. Jeg skulle bestemt ikke glo mere på de hjerteskærende billeder..

 

______________________________________________________________

Hvad siger I så?

Først skal I lige vide, at jeg har været utrolig presset det sidste lange stykke tid, så dette kapitels Nialls p.o.v er skrevet af min utrolig gode - og sindssyge talentfulde - veninde, Rikke (rikkeautzen). Jeg synes selv, at det er helt fantastisk afsnit, som hun har skrevet, og det skal hun have en stor tak for!

Så er det snart sidste kapitel! Og wauw! Næsten 200 favoritlister! I er fantastiske - hver og én!

 

~HorTom

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...