A Christmas For Charity - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2014
  • Status: Igang
Julen er hjerternes fest – eller det siger man jo, men hvad med alle de mennesker, som ikke har råd til at holde jul? Rebecca rejser fra L.A, for at hjælpe sin far i London med hans nye projekt i julen. Han ejer et velgørenhedsfirma, og i et samarbejde med SyCo Records om at donere penge til jul rundt omkring i verdenen, bliver hun introduceret for de fem stjerner i projektet. Rebecca lægger al sin tid i projektet, selvom det betyder, at hun bliver nødt til at arbejde en del sammen med de fem drenge, som viser sig at være meget engageret i projektet. Men én af drengene fanger hendes opmærksomhed lidt mere, da han med sit optimistiske sind viser interesse for hende. Som en direkte modsætning af den unge fyr, får Rebecca øjnene op for hans ven, som ikke ejer den helt samme ild og gnist som sine kollegaer. Han er mere indadvendt end de andre og mere flabet. Men hvad vil der ske, når han langsomt begynder at vise andre sider af sig selv, og hendes følelser for de to fyre vildreder hende?

141Likes
153Kommentarer
18023Visninger
AA

22. December 20th

 


Jeg havde brugt det meste af eftermiddagen på at kigge i 117 forskellige butikker efter en kjole, som jeg kunne have på i aftenens anledning. Jeg havde overhovedet ingen kjoler eller fint tøj taget med til London, fordi jeg forventede ikke lige, at jeg ville komme til at stå i sådan en situation, hvor jeg skulle til fest - eller have en 'date' til en fest. 

Men efter, at jeg havde ledt i et godt stykke tid, så var jeg endt med at købe en kongeblå kjole, som ikke var for lang, men heller ikke for lårkort. Ligesom en skaterdress. Åh, jeg elskede skaterdresses. Jeg var bare ikke særlig god til at gå i kjole. Jeg foretrak et par jeans fremfor en kjole, og et par sneakers fremfor et par stiletter. Jeg var en skam for L.A. 

Jeg var stadig ikke rigtigt på talefod med min far. Jeg var selv ved at være træt af, at vi ikke snakkede sammen, men jeg havde ikke tænkt mig at undskylde overfor ham. Jeg havde ingenting at undskylde for. Det var ikke mig, som havde lagt, og knaldet med hans assistent. Ej ad, forkerte billeder, Rebecca. 

For at springe over til noget helt andet, så kunne jeg ikke vente med at Niall ville hente mig kl. 18. Jeg var faktisk gået hen, og blevet utrolig nervøs, fordi jeg følte et kort øjeblik ikke, at jeg kunne leve op til de der glamourøse krav, som han satte ved at være så kendt. Jeg prøvede forgæves at se bort fra det faktum, at han var berømt, men det var ikke altid helt så nemt.

Jeg kastede et blik på min mobil, for at opdage, at der kun var omkring to timer til at Niall ville være her. Oh shit, jeg havde travlt. Jeg var ikke lige den aller hurtigste person til at blive færdig, når det gjalt fest. Og slet ikke i dag.

Jeg skyndte mig ud på badeværelset, for at låse døren efter mig. Jeg tænkte ikke over, om min far skulle bruge badeværelset eller noget, jeg skyndte bare at klæde mig af, inden jeg tændte for bruserens varme vand, og trådte ind under strålerne af vand. 


 

”Rebecca, er du snart færdig?" Lød det fra den anden side af min dør. Det var lyden af min fars stemme, som fik mig til at sukke tungt, og kigge mig en sidste gang i spejlet på mit værelse. Jeg havde iført mig den blå skaterdress, som jeg havde købt tidligere i dag.

Jeg ville ikke lyde totalt selvsikker eller noget, men jeg syntes selv, at den sad godt på mig, men jeg følte overhovedet ikke, at jeg var fin nok. Jeg levede overhovedet ikke op til standarden, som Niall satte. Selvom jeg godt vidste, at han ikke brød sig om at sætte en standard, så gjorde han det alligevel, om han ville det eller ej. Han havde tillagt sig en titel, som var ret svær at leve op til, syntes jeg.

Til den blå kjole havde skrottet idéen om mine lommepenge, og købt et par sorte stiletter til. Jeg havde godt nok sagt til mig selv, at jeg ikke ville have stiletter på i aften, men jeg gjorde det alligevel, for de var fine. Åh Gud, du er en svag sjæl, Rebecca.

Mit hår havde jeg faktisk ikke gjort så meget ved. Jeg var ikke den type pige, som gik så forfærdelig meget op i, hvordan mit hår sad. Mit hår krøllede let normalt, og det havde jeg ingenting i mod, at det bare sad, som det plejede. Jeg var virkelig en kedelig type. Godt, at jeg havde veninder hjemme i Los Angeles, som var gode til at sige noget til mig, men det kunne ses, at de ikke var her i dag.

Jeg trippede henover gulvet på mit værelse, inden jeg åbnede døren op, for at møde min fars blik. Jeg kunne ikke tyde, hvad det var, at det lå i det blik, som han havde i sine øjne, da jeg åbnede døren.

”Hvad?” Spurgte jeg med en lidt kold stemme, inden jeg så op på ham med et fraværende blik. Jeg havde ikke særlig meget lyst til at så på ham.

”Hvornår begraver vi stridsøksen, Bec?” Spurgte han med et suk. Det skulle han da virkelig ikke spørge mig om, men hvem skulle han ellers spørge? Det var jo kun mig, som var gal på ham. Men jeg havde også mine grunde til det.

”Det ved jeg ikke,” mumlede jeg inden, at jeg tog et skridt baglæns, og dermed et skridt længere væk fra min far. Det var virkelig akavet at have sådan et skænderi med ham, også han prøvede at sige undskyld.

”Jeg kan ikke holde ud til, at du er sur på mig ret meget længere, Bec,” han trådte forsigtigt et skridt ind på mit værelse, og jeg trippede henover trægulvet på mit værelse, for at slå mig ned på kanten af min seng. Jeg var ikke færdig med at tage makeup på, men jeg ville ikke stå og ignorere ham, når han prøvede at gøre det godt igen. Jeg var jo ikke snobbet.

”Jamen, hvorfor fortalte du mig ikke bare, at du var begyndt at se en anden?” Sukkede jeg, inden jeg kunne høre hans fodtrin henover trægulvet, inden han slog sig forsigtigt ned ved siden af mig på kanten af min seng.

”Fordi jeg ikke vidste, hvordan du ville reagere. Jeg ved, at skilsmissen mellem din mor og mig har været hårdt for dig. Og jeg følte, at det var min pligt at passe på dig, og sørge for, at du ikke skulle gå igennem det igen,” vidste han, at det havde været hårdt for mig? Men hvorfor havde han så aldrig, været der mere for mig, da skilsmissen fandt sted? Okay, han befandt sig på den anden side af Jorden, men han kunne have ringet noget oftere?

”Men hvorfor ringede du så ikke noget oftere, når du vidste, hvor svært det var for mig?” Jeg kunne mærke, hvordan min hals trak sig sammen i knude, og mine øjne blev våde. Jeg måtte ikke græde nu, det ville få mig til at ligne en rød gris i ansigtet, og det kunne min makeup ikke redde.

”Fordi jeg ikke følte, at jeg kunne gøre noget godt igen,” sukkede han, og jeg så forsigtigt op på ham, for at opdage, at en enkelt lille tåre trillede ned af hans ene kind. Han var oprigtigt ked af det, hvorfor skulle han ellers sidde og græde. Jeg havde aldrig set min far græde før, heller ikke dengang, at min mor tog mig med hjem til Los Angeles.

”Men jeg fortryder det nu. Jeg fortryder, at jeg ikke har været en bedre far overfor dig, fordi du er virkelig en fantastisk datter. Du er sådan en stærk pige, og du ser det bedste i folk, og jeg er stolt over, at du er min datter,” det var ligesom at den vrede til min far, som havde lagt sig over mig de seneste par dage, mærkede jeg forlade min krop. Og uden at sige noget til ham, kastede jeg mig nærmest om halsen på ham i et stort kram.

Det var store ord at få at vide fra min far. Specielt fordi han aldrig havde sagt sådan noget til mig før. Jeg havde altid forstillet mig, at han ville holde den mest fantastiske tale for mig på min sweet 16, men han kunne ikke komme. Men jeg tilgav ham. Og nu vidste jeg hvorfor. Fordi at jeg elskede ham.

”Jeg elsker dig far,” mumlede jeg mod hans skulder, inden jeg forgæves prøvede at holde mine tårer tilbage. Det var umuligt at ligge mascara på våde øjenvipper. Kendte I ikke godt det?

”Jeg elsker også dig, Bec. Mere end du aner,” et lille grin undslap hans læber, og jeg kunne ikke selv lade være med at grine en smule. Selvom min far ikke altid havde været her for mig, så elskede jeg ham alligevel. Fordi når det kom til stykket, så ville jeg ikke have nogen anden, som skulle være min far. Han var en god mand, han havde bare prioriteret sit liv i forkert rækkefølge.

Jeg trak mig væk fra ham, for at sende ham et stort smil. Det var en lettende og lykkelig følelse, som fyldte min krop i dette øjeblik. Jeg orkede heller ikke at være ret meget mere sur på ham. Det var ikke derfor, at jeg var rejst hele vejen herover.

”Og jeg håber, at Niall eller Harry vil behandle dig som den prinsesse, du er,” smilede han, inden han klappede min blidt på låret, og rejste sig fra min sengekant, og sendte mig et kærligt smil. Åh Gud, jeg havde slet ikke fortalt ham, at det var Niall, som ville hente mig om lidt. Jeg havde faktisk overhovedet ikke underrettet ham om mit liv de seneste par dage.

Jeg var gået hen, og blevet glad for Niall, men en anden del af mig, var også gået hen, og blevet glad for Harry. Siden han havde åbnet sig op for mig, havde jeg set nogle sider af ham, som jeg faktisk fandt utrolig attraktivt. Men mine følelser var ikke de samme for Harry, som de følelser, som jeg havde for Niall. 

”Jeg tror, at han er kommet nu,” fastslog min far, da han kiggede ud gennem et af de små vinduer på mit værelse. Jeg burde virkelig fortælle ham, at det var Niall, men jeg fik lige pludselig utrolig travlt med at få lagt et tyndt lag eyeliner omkring mine øjne, og få taget noget mascara på. Mere nåede jeg ikke, inden jeg skyndte mig ud fra mit værelse. Hvis jeg ikke havde haft stiletter på, så var det gået langt hurtigere, men det var for sent nu.

”Det er Niall, som henter mig for resten,” fik jeg lige sagt, inden jeg skyndte mig ned af trapperne, og videre ned af trapperne til køkkenet, og ned til entréen. Jeg havde overhovedet ikke haft tid til at være nervøs eller spændt på at se Niall, før nu. Jeg følte, at jeg skulle dø, da jeg trippede forsigtigt hen til den hvide hoveddør, for at hive ned i håndtaget, og møde de fantastiske blå øjne.

”Hej Niall,” smilede jeg genert, inden jeg trådte væk fra døren, så han kunne træde ind. Jeg vidste overhovedet ikke, hvordan jeg skulle håndtere det her. Britiske fyre var bare så anderledes fremfor fyrene hjemme i Los Angeles. Her var der mere stil over det, selvom folk ikke kunne se det. Men det kunne jeg.

”Wauw, du ser virkelig godt ud,” jeg stoppede op i en rimelig akavet bevægelse, da jeg hørte ham sige det. Jeg kunne mærke, hvordan varmen i mine kinder steg, og jeg følte mig ærlig talt som en lille rød tomat. Hvor pinligt.

”Tak, det gør du også,” jeg syntes, at han så godt ud. Ikke at han ikke altid gjorde det, men han havde virkelig gjort noget ud af sig selv. Hans blonde spidser var strøget tilbage med voks – ikke for meget – så det sad helt perfekt. Han var iført et par sorte chinoes, en hvid t-shirt med en stor V-udskæring, så man lige kunne ane huden på hans brystkasse. Omg.

”Tak, jeg prøvede også ihærdigt,” hvordan kunne man ikke smile af hans kommentar? Vidste han ikke, at han var dødflot, eller fiskede han bare? Lige meget. Han så hvert fald skide godt ud i mine øjne.

”Vi ses derhenne far,” råbte jeg ude fra entréen, inden jeg fulgte med Niall ud af døren. Hvor jeg dog fortrød, at jeg havde købt stiletter. Hvordan skulle jeg dog bære mig ad med at få slæbt min røv ned af de snebeklædte trapper iført et par alt for høje stiletter?

”Nu skal jeg hjælpe dig," Niall måtte åbenbart have lagt mærke til, at jeg tøvede med at gå ned af trapperne, for han skyndte sig op for at tage min hånd, og sørge for at jeg kom ned ad trapperne i ét helt stykke. 

”Tak,” smilede jeg, da han fulgte mig ned til sin sorte bil. Firhjulstrækker med garanti, det var en stor bil, men så meget vidste jeg heller ikke om biler. Han slap først min hånd, da han åbnede døren ind til passagersædet ved siden af førersædet. Min mave slog flik flak lige nu, og jeg måtte virkelig koncentrere mig for at kunne gå i stiletterne på mine fødder. Igen, det var ikke nøje gennemtænkt at købe de stiletter.

Jeg vidste ikke, hvordan englænderne drak, men jeg vidste, at jeg muligvis havde chancen for at vise dem, hvordan vi gjorde hjemme i Los Angeles – og det var ikke for sjov. Selvom jeg ikke just var fyldt 21 – og lovligt måtte drikke – så gjorde jeg det nu alligevel. Det var en skod lov, mildt sagt.

En helt anden ting var, at jeg faktisk var gået hen, og blevet rimelig fuld, eller godt bedugget, da jeg lige pludselig havde taget i mod den udfordring, at jeg kunne bunde flere shots end Louis. Jeg vidste ikke lige, hvor klog en idé det var, men jeg tror, at jeg vandt, for han rejste sig på et tidspunkt, og mere så jeg ikke til ham, før Niall bød mig op til dans.

”Du skal vidste ikke have mere i aften,” grinede han, da jeg vaklede efter ham ud på dansegulvet, hvor nogle folk allerede dansede. Jeg lagde ikke mærke til, hvem det var, måske fordi, at jeg overhovedet ikke vidste, hvem de var. Jeg havde haft så travlt med projektet, at jeg ikke havde haft tid til at snakke med nogle af de andre ansatte. Jeg havde primært holdt mig til drengene, hvilket og havde været utrolig sjovt og lærerrigt, men jeg ville ønske, at jeg havde været bedre til at søge mere ud blandt de andre ansatte.

”Det kommer an på, om du giver,” svarede jeg ham med et løftet øjenbryn, inden at jeg mærkede hans hånd hvile over min hofte, mens hans anden hånd stadig holdte fast i min.

”Baren er jo gratis?” Grinede han med et smil, over min dumhed. Jeg tænkte mig overhovedet ikke om lige nu. Faktisk tænkte jeg ikke over særlig meget lige nu. Jeg hadet at danse, og alligevel stod jeg ude på dansegulvet midt i en sjæler eller sådan noget. Wow, nej ikke flere shots til mig.

”Hvorfor snakker du aldrig med Harry længere?” Hvor var jeg dog diskret, når det kom til emneskift. Jeg burde næsten få en præmie for det. Not. Hans ansigtsudtryk ændrede sig markant ved mit spørgsmål. Han smilede ikke længere, og hans blik søgte gulvet mellem os.

”Han forandrede sig,” svarede han meget kortfattet, og det var tydeligt at mærke på ham, at det ikke var et emne, som han var glad for at snakke om. Men det var Harry heller ikke, men han gjorde det alligevel.

”Men hvorfor tror du, at han forandrede sig?” Spurgte jeg ham, idet jeg forsøgte at skabe øjenkontakt med ham. jeg følte faktisk, at jeg gjorde både Harry og Niall en tjeneste ved at tale med dem på hinandens vegne, når de ikke selv kunne finde ud af det.

”Jeg har mine grunde, og jeg ved, at Harry ikke bliver den samme igen, okay?” Hvis ikke musikken spillede så højt, så havde hele salen hørt ham. Det var tydeligvis noget, som gik ham på, og jeg burde faktisk ikke have kørt den så langt ud, men jeg havde ingen hæmninger, så snart at jeg fik noget indenbords.

”Det tror jeg,” svarede jeg ham meget kortfattet, men bestemt. Harry havde betroet mig nogle ting, som gav mig håb for fremtiden – det gav mig håb om en bedre fremtid mellem de fire drenge og Harry.

”Hvorfor? Han lyver konstant, han er på alt muligt pis. Han er så langt ude, at vi ikke kan hjælpe ham?” I en kontrolleret bevægelse spandt han mig rundt, inden jeg fandt min vej tilbage i hans arme på dansegulvet. Jeg vidste ikke, hvad Harry var på, og jeg var i princippet også ligeglad. Han havde det ikke for nemt, og jeg kunne godt se, hvor svært det var for ham at blive lukket ind i gruppen igen.

”Tror du ikke på, at folk kan forandre sig?” Spurgte jeg ham uden så meget som at sende ham et smil. Alligevel fortsatte vi med at danse i langsomme bevægelser, selvom vi ikke just havde en samtale, som passede til dansen, hvis I forstår?

”At Harry skulle forandre sig, kræver et mirakel,” mumlede han, inden han slap sit greb omkring mig, og forlod mig alene ude på dansegulvet. Jeg var for fuld til at kunne nå at reagere på det, som lige var hændt. Havde jeg virkelig formået at pisse Niall så meget af, at han forlod mig alene ude på dansegulvet?

 

_________________________________________________________________________

 

Wauw, måske ikke lige den fest, som Rebecca havde forstillet sig?

Hvad tror I, vil Rebecca få fat på Niall, så hun kan overbevise ham om, at Harry ikke er fortabt, eller sker der noget helt andet?

YAY, så er det jul lige om snart! Jeg kan ikke vente med alt den gode mad – og gaverne! HIHIHI! Hvem skal I holde jul sammen med? :)

 

~HorTom

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...