A Christmas For Charity - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2014
  • Status: Igang
Julen er hjerternes fest – eller det siger man jo, men hvad med alle de mennesker, som ikke har råd til at holde jul? Rebecca rejser fra L.A, for at hjælpe sin far i London med hans nye projekt i julen. Han ejer et velgørenhedsfirma, og i et samarbejde med SyCo Records om at donere penge til jul rundt omkring i verdenen, bliver hun introduceret for de fem stjerner i projektet. Rebecca lægger al sin tid i projektet, selvom det betyder, at hun bliver nødt til at arbejde en del sammen med de fem drenge, som viser sig at være meget engageret i projektet. Men én af drengene fanger hendes opmærksomhed lidt mere, da han med sit optimistiske sind viser interesse for hende. Som en direkte modsætning af den unge fyr, får Rebecca øjnene op for hans ven, som ikke ejer den helt samme ild og gnist som sine kollegaer. Han er mere indadvendt end de andre og mere flabet. Men hvad vil der ske, når han langsomt begynder at vise andre sider af sig selv, og hendes følelser for de to fyre vildreder hende?

141Likes
153Kommentarer
18068Visninger
AA

21. December 19th


Jeg ville lyve overfor mig selv, hvis jeg sagde, at jeg ikke følte noget for Rebecca. Men det gjorde jeg. Selvom jeg faktisk havde bedt mig selv op til flere gange at lade være med være for interesseret i hende, så kunne jeg ikke. Det var ligesom at bede mig om at lade være med at spise, når jeg var sulten. Det var ikke bare noget, som man bare lige gjorde.

Jeg vidste godt, at hun ville rejse dagen efter juleaften, og lige meget, hvor meget jeg hadet det, så kunne jeg ikke gøre noget ved det. Jeg ville selv tilbringe min juleaften hjemme i Mullingar sammen med mine forældre, Greg og hans kone – og deres lille Theo. Jeg glædet mig allerede til at se dem igen.

Hele dagen, lige siden Rebecca og Harry gik ud med brochurer, havde jeg faktisk gået og tænkt på, om jeg skulle spørge Rebecca, om hun ville følges med mig til festen på fredag. Mr. Oakley aka Rebeccas far aka min nuværende midlertidig boss havde netop lige, da Harry og Rebecca forlod kontoret hængt nogle reklamer op rundt omkring, hvor der nu var plads.

Når jeg så på reklamen eller hvad jeg nu skulle kalde den, så kunne jeg ikke lade være med at tænke på en High School ovre i USA. Jeg forestillede mig en af de der rigtig amerikanske film, hvor handlingen foregik på en rigtig typisk High School. Midt i mine tanker, kom jeg til at tænke på virkeligheden. Rebecca gik på High School i Los Angeles, Glendale hed den vidst.

Jeg havde svært ved at se det for mig. Hun virkede overhovedet ikke som den type pige, som hørte hjemme på en High School. Hun var meget mere afslappet, ambitiøs og anderledes, og det kunne jeg godt lide, selvom jeg ikke kendte hende så meget, som jeg egentlig ønskede.

Efter jeg havde givet mig selv en lang peptalk om, at jeg godt kunne spørge Rebecca om hun ville følges med mig til festen, fik jeg taget mig sammen til at gøre. Jeg kastede mig bare ud i det, selvom jeg ikke følte mig sikker.

Selvom vi havde kysset lidt i ny og næ, betød det nødvendigvis ikke, at hun ville give mig et ja. Et kys var ikke bindende, et kys opbyggede et bånd mellem to mennesker. Det bånd behøvede ikke at være bindende eller loyalt, men det opbyggede en hvis form for connection mellem to mennesker. Og jeg havde - selvom jeg ikke burde- en god fornemmelse med det bånd, som jeg havde til Rebecca.

 


 

Det var lyden fra min mobil, som vækkede mig denne morgen. Det var ikke engang alarmen, det var en sms fra Greg. Han ville vide, om jeg nu havde styr på flybilletten hjem til jul. Han gik meget op i, at jeg skulle tilbringe julen sammen hele min familie i år – og specielt fordi, at det var Theos første jul.

Jeg smilede bare lidt af Gregs besked, han havde altid mindet lidt om mor. Lige meget, hvor meget han benægtede det, så var han den af os, som mindede mest om vores mor. Okay, et lille sidespring.

Jeg fik taget mig sammen til at stå op, og gøre mig klar og sådan. Jeg sad alene ved mit køkkenbord over en skål havregryn, da jeg hørte min hoveddør gå op. Jeg mente da, at jeg låste den i går, da jeg gik i seng? Men på den anden side, de andre drenge vidste godt, hvor ekstranøglen lå, så det var nok bare en af dem.

”Hvad er det jeg hører Niall?” Jeg så op, for at opdage Louis dukke op i døråbningen med et skuffet ansigtsudtryk. Jeg var overhovedet ikke stået op psykisk endnu, så jeg fattede brik af, hvad han snakkede om.

”Det kommer an på, hvad du hører?” Spurgte jeg ham, inden jeg tog en skefuld af mine havregryn i munden. Jeg havde ingen anelse om, hvad han havde hørt, eller om det bare var et eller andet random, som han altid sagde. Han var jo bare Louis, skøre Louis.

”Jeg hører, at du har spurgt Rebecca ud til festen i morgen?” Okay vent hvad? Hvordan vidste han det? Jeg var den sidste, som var taget hjem af mig og drengene, for at jeg ville være helt sikker på, at jeg kunne spørge hende, uden at de ville forstyrre mig – eller hvis jeg nu fik et nej, det ville være ydmygende.

”Hvem har sagt det?” Spurgte jeg ham, da jeg næsten var færdig med at tygge af munden. Fuck etikette lige nu. Jeg ville vide, hvordan at han vidste det. 

"Kan det ikke være lige meget?" Spurgte han med et bredt smil, inden han slog sig ned på stolen foran mig. 

"Jo," svarede jeg efter lidt tid. Han havde et eller andet sted ret. Det kunne være lige meget, hvem der havde sladret, fordi jeg havde ingenting at skjule overfor drengene. De var like mine bedste venner, og jeg fortalte dem mange ting, som ingen andre vidste. Så derfor kunne det være lige meget. 

"Jamen sagde hun ja?" Spurgte han nysgerrigt, inden han nærmest lænede sig helt indover bordet, som om at han ville til at tage min skål med havregryn. Hvis han gjorde det, så ville hans dage være talte. Man tog ikke min mad. Truende stirrede jeg på hans hænder, som lå lidt for tæt på min tallerken. Jeg vidste godt, at Louis godt kunne finde på at tage min mad, selvom han vidste, at jeg blev så gal over det. 

"Styr lige dit dræberblik," kommenterede han, da jeg ikke rigtigt svarede ham. Jeg stoppede med at stirre, når han flyttede sine hænder. Det var min mad. 

"Fjern dine hænder, tak" svarede jeg ham bare. Louis kendte reglerne, når jeg sad, og spiste, men det undrede mig alligevel, at han turde blive ved med at udfordre dem. 

"Åh undskyld mand, men sagde hun så ja?" Hurtigt trak han sine hænder til sig, og jeg kunne lade mine skuldre sænke sig i en afslappet bevægelse. 

"Ja det gjorde hun," svarede jeg ham med et smil. Jeg kunne mærke, hvordan smilet omkring mine læber havde lyst til at vokse sig enormt, men jeg gav det ikke lov. 

"Tænkte jeg nok," slog han fast, og jeg kiggede endnu engang overrasket op på ham. Hvorfor vidste han lige pludseligt så meget? Altså som jeg vidste, så snakkede Rebecca ikke privat med Louis, men jeg kunne selvfølgelig også tage fejl.

"Hvorfor det?" Jeg tog den skefuld med havregryn i munden, inden jeg lagde skeen fra mig. Jeg orkede ikke lige at rejse mig, og gå hen med den i vasken. Der skete heller ikke noget, hvis jeg lige glemte at tage den med op, inden jeg tog på arbejde. Mor eller Greg var her jo ikke til at tage holde øje med mig. Det var skønt. 

"Jeg er jo ikke blind Niall. Jeg kan da se, at hun er vild med dig- og du er med hende," selvom Louis ikke var en ekspert i kærlighed, så var det godt se af ham. Jo, Louis var god til piger, men han var ikke lige altid den, som lagde mest mærke til de forskellige signaler, som blev sendt, hvis I forstår?

"Det håber jeg da, at hun er," sagde jeg med et smil, inden jeg trykkede på min iPhone, for at opdage, at der ikke var særlig lang tid til, at vi skulle møde henne på kontoret. Det var altid, når jeg var sammen med Louis, at jeg kom for sent. Han havde en dårlig indflydelse på mig, men så dårlig var den heller ikke. 

 


 

 

Jeg var ved at hjælpe til med at pynte op til festen i morgen sammen med de andre drenge, og resten af de ansatte på stedet, da jeg hørte Rebeccas stemme et sted bag mig.

”Kommer du i morgen aften, Harry?” Hørte jeg den lyse stemme spørge Harry om. Is løb ned af ryggen mig i det øjeblik, at jeg hørte det, og min mave knugede sig sammen. Hvorfor spurgte hun ham overhovedet? Hvorfor snakkede hun overhovedet med ham? Han ville hende intet godt, drengen var tydeligvis ikke klar over, hvad han ville med piger, med sit liv eller sig selv. 

"Det tror jeg ikke," hørte jeg ham sige med en tøvende stemme, mens han raslede med noget confetti bag mig. Jeg vidste ikke, om det var confetti eller ej, men noget som nok kunne minde om confetti i så fald. Var det okay, hvis jeg følte en lettende følelse inden i mig, da han sagde, at han nok ikke ville komme i morgen aften?

"Hvorfor ikke?" Overraskelsen og skuffelsen i hendes stemme var ikke til at tage fejl af. Det kom bag på hende, at han ikke havde tænkt sig at komme. Der var nok en meget sejere fest, det var der altid. 

"Fordi jeg har en anden aftale," og ganske rigtigt, hvad sagde jeg? Der var en anden fest, ligesom sædvanligt. Jeg var efterhånden så vant til at blive bailet af Harry, at jeg helt var holdt op med at aftale noget med ham. Det samme var de andre. 

"Nå okay. Jeg håbede ellers, at du ville komme," jeg stoppede et øjeblik med at proppe vat i den hvide sæk, som jeg stod med i hænderne. Det skulle egentlig blive til en snemand, tror jeg. Men jeg vidste ikke, om de opdagede, at jeg stoppede mine bevægelser, for de sagde ingenting bag mig. Der var tavst, så jeg begyndte hurtigt at fortsætte med at putte vat i den skide sæk.

"Ja, undskyld men jeg ville også gerne komme," som om. Jeg kunne ikke beskrive, hvor meget lyst jeg havde til at vende mig rundt lige nu, og råbe et eller andet op i Harrys ansigt. Han skulle ikke stå og fylde Rebecca med alt sit pis. Han havde jo ikke tænkt sig at komme, fordi han ikke havde lyst.

Og Rebecca fortjente ikke, at han stod, og løj overfor hende. Hun arbejdede hårdt for dette projekt, hun arbejde hårdt for at få Harry med, også stod han bare, og fyldte hende med løgn. 

"Det er okay, jeg mener... du er jo ikke tvunget til at komme," og mere hørte jeg faktisk ikke, inden Zayn tumlede hen ved siden af mig, og smurte et eller andet i mit ansigt. Jeg havde været så fokuseret på samtalen med Rebecca og Harry, at jeg ikke havde nået, at undvige eller se, hvad Zayn gjorde ved mig. 

"Ad, hvad er det?" Udbrød jeg forskrækket, inden jeg slap det, som jeg havde i mine hænder, for at mærke efter, hvad jeg havde fået smurt i ansigt. Det var koldt og smattet. Jeg så på min hånd, for at opdage, at det var flødeskum eller sådan noget. Nu var der dømt krig. 

 

_________________________________________________________________

Åh undskyld x 100 fordi, at jeg er bagud. Men der har bare været så meget op til jul, som jeg prøver at få styr på. 

Tror I Harry lyver, ligesom Niall påstår?

 

~HorTom 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...