A Christmas For Charity - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2014
  • Status: Igang
Julen er hjerternes fest – eller det siger man jo, men hvad med alle de mennesker, som ikke har råd til at holde jul? Rebecca rejser fra L.A, for at hjælpe sin far i London med hans nye projekt i julen. Han ejer et velgørenhedsfirma, og i et samarbejde med SyCo Records om at donere penge til jul rundt omkring i verdenen, bliver hun introduceret for de fem stjerner i projektet. Rebecca lægger al sin tid i projektet, selvom det betyder, at hun bliver nødt til at arbejde en del sammen med de fem drenge, som viser sig at være meget engageret i projektet. Men én af drengene fanger hendes opmærksomhed lidt mere, da han med sit optimistiske sind viser interesse for hende. Som en direkte modsætning af den unge fyr, får Rebecca øjnene op for hans ven, som ikke ejer den helt samme ild og gnist som sine kollegaer. Han er mere indadvendt end de andre og mere flabet. Men hvad vil der ske, når han langsomt begynder at vise andre sider af sig selv, og hendes følelser for de to fyre vildreder hende?

141Likes
153Kommentarer
18857Visninger
AA

20. December 18th


Min krop sitrede stadig, da jeg vågnede op ved lyden af mit vækkeur. Følelsen af Nialls bløde, perfekte og blide læber mod mine gjorde mig snart skør. Jeg kunne ikke få episoden ud af mit hoved. Den var så perfekt, og samtidig så akavet. Niall var ikke mit første kys – jeg havde kysset med en fyr før, så helt kedelig var jeg ikke.

Eftermiddagen sammen med Niall i går havde reddet mit liv. okay, voldsomt nok alligevel, men han havde i så fald reddet mit humør. Vi havde siddet og set Poppers Pingviner, utrolig sød film btw. (by the way). Vi havde lagt og puttet, måske havde vi også kysset lidt – men heller ikke mere end det, ville jeg lige skynde mig at sige.

Jeg havde formået at få fortalt Niall situationen for, at jeg ikke snakkede så godt med min far lige pt. Jeg fortalte ham ikke, hvad jeg havde set eller oplevet. I korte træk havde jeg blot fortalt ham, at jeg havde opdaget, at han havde noget kørerende med en anden kvinde, som ikke var min mor. Jeg havde dog undladt at fortælle ham, at det var Annie.

Let som en leg fik jeg stablet mig selv på benene, og nærmest dansede jeg ud på badeværelset, for at tage et bad. Selvom badeværelset ikke var nær så varm som under min dyne, så kunne jeg ikke lade være med at smile.

Det var i dag den 18. december, og det ville sige, at der kun var 6 dage til jul, en uge til, at jeg ville rejse hjem til Los Angeles, hvor jeg hørte til. Hvor jeg havde mit liv. Tanken om det gjorde mig utrolig trist, så jeg valgte at skubbe den væk – fordi det kunne jeg nemlig finde ud af.

Jeg var blevet langt hurtigere færdig denne morgen, end jeg normalt var. Jeg kunne faktisk ikke vente med at møde henne på kontoret, jeg kunne ikke vente med at se Niall igen. Han havde lagt i mine tanker hele dagen, natten – konstant. Hver gang jeg tænkte på episoden, hvorpå han kyssede, bare lige sådan, fik min mave til at trække sig sammen, som om man kørte i en rutchebane. 

 

Tavsheden mellem min far og jeg, var stadig tung og fyldt med, ikke had, men mere vrede, da vi kørte hen på kontoret. Jeg var begyndt at tage trappen de sidste par dage, da jeg simpelthen ikke kunne holde til at sidde fast i en elevator sammen med min far lige nu. Teknisk set var elevatoren aldrig gået i stå, men tænk nu hvis den gjorde!?

Niall var den første, som jeg kiggede efter, da jeg trådte ind på kontoret. Siden det nu var glasvægge ind til mit kontor, så kunne jeg allerede inden, at jeg nåede hen til døren, at Niall ikke var kommet endnu. Utålmodigt så jeg på mit ur, for at opdage, at jeg var mødt et kvarter før, end jeg normalt gjorde. Det gav mere mening.

Måske en detalje, som jeg havde undladt at fortælle Jer, det var at Niall og jeg, havde bestemt os for, at vi ikke ville kysse og kramme foran de andre henne på kontoret. Vi var kollegaer, og vi skulle være seriøse og gennemføre projektet, som vi var blevet hyret til. Og desuden, så var vi ikke kærester, men jeg var også lidt usikker på, om vi overhovedet havde noget kørerende. At vi havde kysset et par gange, var det nok til at sige, at vi havde noget kørerende? Hvor gik grænsen egentlig?

Men den tavshed, som havde været mellem min far og jeg i bilen, havde jeg benyttet mig af, til at lave en tidsplan over dagen. Vi havde en del arbejde, som vi skulle have indhentet. Jeg vidste i så fald, at jeg skulle ud og skaffe nogle sponsorer – eller forsøge mig, måske jeg skulle have en af drengene med, bare for en sikkerhedsskyld.

 


 

Jeg vidste ikke helt præcist, hvordan det var gået til, at det var Harry, som jeg rendte rundt, og stemplede dørklokker med. Okay, jeg fik det til at lyde som om, at det var Halloween eller fastelavn, men det var det ikke. Faktisk var jeg ikke helt afklaret med mig selv omkring det faktum, om vi skulle gå rundt til lejlighedskomplekser, eller om vi bare gik på gaden?

Det måtte Harry så bestemme.

”Fuck, det er jo hundekoldt i dag,” beklagede jeg mig, da jeg fik trukket mine luffer over mine små hænder, inden jeg tog posen med brochurer og alt sådan noget i hånden. Jeg var for engangsskyld pakket godt ind. Kondiskoene var blevet skiftet ud med et par gode bamsestøvler, som jeg fik taget mig sammen til at købe her den anden dag.

”Det er sjovt nok også snart jul,” svarede Harry med et lille smil, inden han begav sig hen af gaden med en anden pose fyldt med brochurer. Hvor mange regnede min far egentlig med, at vi ville give ud? På den anden side, så var det jo London, og her var utrolig mange mennesker op til jul.

Jeg fulgte efter Harry han ad gaden. Det var faktisk først nu, at tanken omkring papparazzier og fans strejfede mine tanker. Her rendte jeg bare rundt med et verdenskendt popidol, for at dele brochurer ud angående et juleprojekt. Hvor mærkeligt var det ikke lige?

”Hvad så, skal du så holde jul her i London?” Spurgte jeg ham, mens jeg hoppede en enkelt gang op og ned, for at holde varmen. Her var bidende koldt, men det hang nok sammen med, at det blæste let i dag, og vind i frostvejr føltes som tusinde minusgrader.

”Nej, jeg tager hjem til Cheshire,” svarede han ganske kortfattet, uden så meget bøvl. Jeg kendte ikke til Harrys familie eller privatliv. Jeg kendte kun det til ham, som han selv havde fortalt mig. Nej, jeg kendte til hans indbyrdes forhold til de andre drenge, jeg kendte ham ikke til personligt. Han var bare min kollega.

”Hvor hyggeligt, er det så sammen med familien?” Spurgte jeg nysgerrigt. Jeg ville faktisk gerne lære ham at kende som person, efter at han bare åbnede sig op for mig. Det kom bag på mig, men jeg ville godt vise ham, at det var okay at åbne sig op.

”Ja, min mor, papfar og storesøster, hvad med dig?” Han kiggede sig let over skulderen, for at opdage at jeg var sunket et stykke bagefter. Det var faktisk også først nu, at det selv gik op for mig. Harry tog langt større skridt end jeg gjorde, så han sænkede sit tempo, da han opdagede, at jeg ikke kunne følge med. Jeg var jo ikke vant til at skynde mig, tværtimod.    

”Hvor lyder det hyggeligt. Bare min far tror jeg,” jeg havde overhovedet ikke tænkt over, hvordan min juleaften ville blive før nu. Jeg havde lagt så meget tid i projektet: A Christmas For Charity, at jeg helt havde glemt at tænke på juleaften. Det var aldrig sket før. 

”Bare dig og din far?” Han lød helt overrasket over det, så han stoppede let op, så han kunne se ned på mig. Jeg følte mig helt lille, da han spurgte om det. Altså for det første så var jeg lille ved siden af ham. Med mine 165 cm., og hans hvad 184 cm?

Og for det andet, så havde han en helt familie, som ventede på ham. Det havde jeg ikke. Jeg havde min mor og hendes forældre hjemme i Los Angeles, og her i London havde jeg min far. Ser I, min fars forældre døde kort inden mine forældres skilsmisse, så det havde været en hård omgang for min far.

”Ja min farmor døde op til skilsmissen,” jeg prøvede at få det til at lyde så naturligt, som overhovedet muligt, men hvem prøvede jeg dog at narre? Det her var et følsomt emne, men det havde jeg nævnt overfor Harry, da jeg fortalte ham om skilsmissen, og at han ikke skulle have ondt af mig.

”Det er jeg ked af at hø-,”

”Det er fint,” skyndte jeg mig at sige med et falsk smil, som han bare smilede af. Jeg kunne mærke på ham, at han godt vidste, at nok bare skulle lade emnet ligge, og få uddelt nogle brochurer, så vi kunne ind i varmen.

 

”Wauw, jeres fans er virkelig… wauw,” vi havde lige sagt farvel til en gruppe piger ude på gaden, som var kommet hen og snakket til os. De fik en brochure eller 20 stukket i hånden, som de kunne give videre til nogle af deres veninder, og derefter et billede med Harry.

”Dedikeret?” Spurgte han med et skævt smil, som fik et eller andet inden i mig til at trække sig helt sammen. Han havde virkelig et uimodståeligt smil, nu hvor jeg stod, og tænkte over det. Der var mange ting, som først gik op for mig, når ’jeg stod, og tænkte over det’. Okay, lol, det kom apropos ingenting?

”Ja lige det ord,” grinede jeg, da jeg så op på Harry. Hans kinder var begyndt at blive røde, og det samme var hans næse, men det var min næse nok allerede. Typisk.

”Jeg havde ikke stået her i dag, hvis det ikke havde været for dem,” smilede han ned i jorden, inden han trak sine skuldre op i en spændt bevægelse. Han frøs, nok ikke ligeså meget som jeg gjorde, men han frøs.

”Nej, men her står du så, midt inde i Londons gader og deler brochurer ud,” jeg kunne ikke dy mig, for at sige det til ham. Det var selvfølgelig kun i sjov, at jeg sagde det til ham, fordi jeg regnede med, at han godt kunne tage lidt gas.

Et dybt grin lød fra ham, inden han let puffede til mig med sin albue. Og let var det ene skridt, som jeg tog for ikke at falde. Han var stærkere, end jeg lige havde forudset.

”Ja, jeg forstår heller ikke helt, hvordan jeg er havnet her,” svarede han med et smil, som faktisk ikke nåede hans grønne øjne. Det var som om, at der lå noget mere bag det nedtrykte smil. Jeg havde en idé om, at han ikke forstod, hvordan han var havnet her, hvor han var nu. At han havde opnået så meget? 

”Rebecca kommer du på fredag?” Jeg var på vej hen mod elevatoren, da jeg hørte Nialls stemme bag mig. Jeg troede faktisk, at han var taget hjem for længst. Jeg stoppede op, for at vende mig rundt, og se ham komme gående hen i mod mig med et stort smil omkring sine læber.

”Ja selvfølgelig kommer jeg på fredag?” Svarede jeg ham indlysende. Hvorfor spurgte han mig dog om det? Hvorfor skulle jeg ikke komme på fredag? Så skulle det da være fordi, at min far havde planlagt noget bag min ryg, som jeg ikke kendte til. Han tog sikkert på kærlighedsweekend med Annie.

”Fedt, jeg tænkte på, om du havde lyst til at følges med mig til festen så?” Hov vent, stop og stands lige et øjeblik. Festen på fredag? Hvilken fest? Jeg ville ønske, at jeg kunne udelukke, at jeg følte mig som jordens største tumpe lige nu. Jeg vidste ikke, hvilken fest han snakkede om, og om jeg overhovedet var inviteret? Jeg havde ingen invitation fået i så fald.

”Øhm… Hvilken fest?” Spurgte jeg med knaldrøde kinder, inden jeg kiggede skamfuldt ned på mine store sorte bamsestøvler. Jeg kunne ikke vende mig til, at have dem på, når jeg var vant til at rende rundt i min slidte kondisko.

”Den julefest som din far holder her?” Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne forsvinde ned igennem gulvet og aldrig komme frem igen. Holdte min egen far en julefest, som han ikke engang havde informeret mig om? Wonderful, jeg var ikke inviteret til min fars fest. Hvor kikset.

”Nååå ja. Men jo det vil jeg gerne,” jeg lod blot som, at jeg havde glemt festen, for at ikke at virke totalt akavet og pinlig – mere end jeg var i forvejen. Forsigtigt kiggede jeg op, for at møde hans flotte blå øjne, som nærmest strålede om kap, med det smil som herskede overhans læber.

”Fantastisk,” svarede han, inden han let lænede sig indover mig, for at presse sine læber mod mine i et blidt kys, som jeg naturligvis ikke kunne andet end at smile af. Den følelse som spredte sig i min krop, kunne ikke beskrives. Den gjorde mig bare helt ør, og jeg glemte alt omkring mig.

 

 

_______________________________________________________________

 

Necca eller Riall? Jeg er herre dårlig til at shippe…

Et kapitel, som faktisk burde være udgivet i går – my bad!

Hvad så? Har I fået ferie?? Og hvad skal I så lave i ferien – udover at holde fri selvfølgelig? :D

 

~HorTom

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...