A Christmas For Charity - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2014
  • Status: Igang
Julen er hjerternes fest – eller det siger man jo, men hvad med alle de mennesker, som ikke har råd til at holde jul? Rebecca rejser fra L.A, for at hjælpe sin far i London med hans nye projekt i julen. Han ejer et velgørenhedsfirma, og i et samarbejde med SyCo Records om at donere penge til jul rundt omkring i verdenen, bliver hun introduceret for de fem stjerner i projektet. Rebecca lægger al sin tid i projektet, selvom det betyder, at hun bliver nødt til at arbejde en del sammen med de fem drenge, som viser sig at være meget engageret i projektet. Men én af drengene fanger hendes opmærksomhed lidt mere, da han med sit optimistiske sind viser interesse for hende. Som en direkte modsætning af den unge fyr, får Rebecca øjnene op for hans ven, som ikke ejer den helt samme ild og gnist som sine kollegaer. Han er mere indadvendt end de andre og mere flabet. Men hvad vil der ske, når han langsomt begynder at vise andre sider af sig selv, og hendes følelser for de to fyre vildreder hende?

141Likes
153Kommentarer
17946Visninger
AA

17. December 15th


Jeg var næsten helt høj, da jeg kom hjem om eftermiddagen. Jeg havde den bedste samvittighed nogensinde. Fru Deankin var blevet så glad for vores besøg, og de penge, som min far var villig til at donere til børnehjemmet op til jul, havde gjort hende så glad, at hun begyndte at græde. Jeg havde aldrig set nogen græde så meget af glæde. Det var en fantastisk fornemmelse at have i kroppen, og den kunne jeg faktisk godt vænne mig til, hvis jeg skulle være helt ærlig. 

Vi havde ikke mere at lave henne på kontoret, så jeg blev bare sat af ude foran min fars hus. Jeg havde også skrevet til ham, at jeg ville være hjemme i eftermiddag, men han havde aldrig svaret på den besked. Han havde nok travlt med noget, ellers også var han til møde. 

Vi snakkede generelt bare ikke særlig særlig meget sammen, før vi begge var hjemme. Det havde jeg ikke lige forventet, da jeg blev tilbudt at hjælpe ham med projektet, og det var jeg ret skuffet over. Men jeg kunne ikke få mig selv til at sige det til ham. Han havde så meget rundt om ørene, og jeg ville ikke være et problem for ham. Men på den anden side, så havde vi også tid sammen herhjemme. 

Jeg traskede op ad trapperne til min fars hus, da jeg var blevet sat af. Jeg trak ned i håndtaget, for at opdage, at døren allerede var låst op. Klokken var kun omkring 4 om eftermiddagen, kunne han allerede være hjemme - eller? 

Forsigtigt trådte jeg ind over dørtærsklen, for at opdage, at min fars sko lå smidt indenfor døren. Det plejede de aldrig at gøre. Han satte dem altid pænt ind til siden, når han tog dem af. Var der sket noget? Omg Rebecca, du er så paranoid. 

For en sikkerhedsskyld beholdt jeg mine sko på, hvis nu der skulle være en syg morder herhjemme. Men det gav stadig ingen mening på, hvorfor min far allerede var hjemme? Forsigtig trådte gik jeg ud i mod køkkenet, men der var helt stille. Lyset var ikke engang tændt, heller ikke hans iPad lå fremme på bordet. Kunne det være, at han havde fået det dårligt?

Tøvende begav jeg mig hen mod hans soveværelsesdør, for at trække forsigtigt ned i dørhåndtaget. Jeg åbnede den ikke engang helt, for at opdagede, at hans soveværelse var tomt. Okay, det her var ved at blive en smule creepy. Var han overhovedet hjemme? Kunne han bare have været hjemme for at skifte tøj? Måske havde han bare travlt.

Jeg gik ud i entréen igen, for at skubbe mine sko af mine fødder, og derefter gå op i stuen, for at se noget tv. Jeg havde virkelig brug for at bare at flade ud, helt uden at blive forstyrret. Det havde jeg efterhånden kun fået lov til, når jeg skulle sove.

Roligt gik jeg ud i køkkenet igen, for at gå op ad trapperne til stueetagen. Det var stadig vildt sært, at stuen lå en etage højere end køkkenet. Det var ikke normalt, men på den anden side, var det et utrolig lækkert design.

Jeg var kun lige nået op ad det sidste trin til stuen, for at se min far nøgen i den store sofa, hvor tit havde siddet om aftenen. Det værste af det hele, var at han ikke var alene. I en gyngende bevægelse bevægede de sig, og jeg ville ønske, at jeg aldrig var gået herop.

”Omg, far!” Udbrød jeg, og klaskede mine hænder op foran mit ansigt, for at skjule synet. Jeg nåede ikke, at se, hvem det var, at han var sammen med, før at jeg kiggede væk. Det her var bestemt ikke, hvad jeg forventede at komme hjem til. 

”Bec! Åh Gud, jeg…” jeg kunne høre et feminint gisp, inden lyden af et tæppe tog over, og jeg tog chancen, og kiggede hen på min far igen. Jeg måtte være ærlig at indrømme, at jeg fik noget af et chok, da jeg opdagede min far nøgen – sammen med en kvinde i sofaen. Og til min store overraskelse var min fars knald Annie.

Hvad skulle jeg sige til dem? Jeg var så overrasket, og det her var så akavet. Skulle jeg blive sur på ham, eller skulle jeg bare skynde mig op på mit værelse, og derefter bestemme mig om jeg vil være gal på ham? Jeg vidste det ærlig talt ikke.

”Jeg vidste ikke, at du ville komme hjem så tidligt,” svarede han, inden han kørte sin hånd igennem sit gråsorte hår, som stod ud til alle sider – bedre kendt som bollehår.

”I lige måde,” svarede jeg ham med en mere kølig stemme end normalt. Jeg måtte indrømme, at vreden inden i mig var begyndt at komme frem. Også lige Annie. Annie var rigtig sød og sådan, men jeg havde altid haft et lille spinkelt håb om, at mine forældre ville finde sammen igen. Men nu… nej.

”Bec…-” bevidst kiggede jeg væk fra Annie. Jeg ønskede ikke, at se på hende lige nu, eller rettere sagt, så kunne jeg ikke. Hun havde ødelagt den lille chance for en lykkelig fremtid mellem mine forældre. Det føltes som om, at alt bare rablede for mig nu, fremtiden, nutiden, fortiden. Alt.

”Jeg går op på mit værelse,” mumlede jeg, inden jeg nærmest flygtede op ad trapperne til mit værelse. Jeg smækkede døren i efter mig, inden jeg smed mig på min seng, som slet ikke var redt op endnu. Jeg kunne ikke fatte, hvad jeg lige havde set. 

 


Jeg havde tilbragt hele min eftermiddag og aften på mit værelse. Jeg nægtede at snakke med min far. Jeg var mere såret, end jeg selv troede, at jeg ville blive. Min far havde forgæves prøvet at snakke til mig, men jeg havde bare ignoreret ham, eller bedt ham pænt om at gå. Jeg kunne bare ikke klare at se på ham lige nu, og det måtte han respektere.

Jeg troede, at der var sket noget med ham, også opdager jeg ham have sex med hans assistent i sofaen. Han måtte give mig lidt plads til lige at sluge den her oplevelse.

”Rebecca, skat?” En forsigtig banke lød mod den lukkede dør til mit værelse. Jeg havde allerede forudset, at han ville banke på, da jeg hørte hans fodtrin på trappetrinene. Jeg tror det var den syvende gang siden i eftermiddags, at han bankede på min dør.

”Jeg gider ikke snakke med dig!” Råbte jeg tilbage fra min plads i min seng. Det var faktisk begyndt at irritere mig en del, at han ikke ville lade mig være i fred. Jeg vidste godt, at jeg ikke havde været nede og spise aftensmad, men det gav ham stadig ikke ret til at ignorere det, som jeg sagde til ham.

”Det forstår jeg også godt, men der står en nede ved døren, og vil snakke med dig,” jeg satte mig fluks op i min seng, inden jeg et kort øjeblik overvejede, hvem det dog kunne være. Hvem ville dog snakke med mig, og specielt på denne tid af aftenen?

Uden at svare ham, rejste jeg mig fra min seng, for at gå hen og flå døren op til mit værelse. Jeg kunne stærke mærke, hvor såret jeg var, og det var gået over i at blive til vrede. Uden at se på ham, eller sige noget til min far, gik jeg forbi ham og ned ad trapperne, videre igennem stuen, for at fortsætte ned i køkkenet, og ud i entréen.

Til min store overraskelse stod den person, som jeg mindst havde forventet at se i min fars hus. Harry. Jeg stoppede forskrækket op, og hans blik faldt hurtigt på mig. Jeg kiggede mig hurtigt over skulderen, for at se min far stå ude i køkkenet og se ind på os. Nej, hvor han irriterede mig lige nu.

”Forstyrrer jeg?” Spurgte han en smule tøvende. Jeg kunne se på ham, at han også havde set, at min far stod, og holdte øje med os. 

”Nej, bare kom ind,” sagde jeg til ham uden at sende ham et smil. Jeg var overhovedet ikke i humør til at smile lige nu, og jeg vidste heller ikke om, det overhovedet hjalp at smile til Harry. Han var ikke ligesom Niall. Vent, havde jeg lige inviteret Harry ind? Wow, jeg måtte virkelig være .. jeg måtte bare have mistet forstanden.

Tøvende trådte han sine sko af, og satte dem pænt ind til siden, inden han tog sin lange sorte jakke ja. Han var iført et par sorte bukser, og en hvid skjorte. Var han mon på vej i byen eller sådan noget? Eller var det bare daglig dresscode for ham?

Uden at spørge min far om lov, havde jeg inviteret Harry ind i hans hjem. Måske var jeg ikke ved mine fulde fem, men jeg havde brug for at gøre et eller andet skørt lige nu. Jeg havde brug for at tænke på noget andet end eftermiddagens hændelser.

Det føltes som en evighed før jeg lukkede Harry ind på mit værelse. Han virkede en smule overrasket over, at jeg tog ham direkte med op på mit værelse, men til mit forsvar, så havde jeg intet andet valg. Han måtte have et eller andet på hjerte, siden han opsøgte mig så pludseligt – og jeg havde ikke just lyst til at være i samme rum som min far lige nu.

”Så… hvorfor er du her?” Måske ikke den flinkeste måde at spørge ham på, hvorfor han lige pludselig dukker op. Men hvordan skulle jeg ellers formulere det? Det ville lyde dumt, uanset hvordan jeg spurgte ham. Tøvende slog jeg mig ned på kanten af min seng, for ikke at komme til at stå i en eller akavet stilling midt på gulvet – ligesom de så tit gjorde på film.

”Jeg… jeg ville bare sige tak,” han virkede en smule urolig, idet han så sig rundt på mit værelse. Hans blik vandrede fra min seng, op på væggene, ned på gulvet, hen ad skrivebordet. Det var som om, at han ikke vidste, hvor han skulle kigge hen.

”For hvad?” Spurgte jeg ham en smule overrasket, inden jeg rykkede mig lidt længere ind mod væggen i min seng. Jeg prøvede selv at undgå hans blik.

”Fordi at du gav mit forslag en chance. Det er… som der ikke så mange der gør længere,” med et lille smil så han ned på sine fødder, inden han tøvende bevægede sig over mod mig, men endte med at sætte sig på kanten af sengen, længst væk fra mig. Måske det også var bedst?

Havde jeg lige modtaget et tak fra ham? Altså sådan helt seriøst? Efter den måde, som han havde opført sig på overfor mig de seneste to uger?

”Det er okay, alle fortjener vel en chance. Det er jo kun jul en gang om året,” lige meget hvor klog den sætning den lød inde i mit hoved, så var det bare nu, at jeg aldrig skulle have lukket den ud. Hvor kikset, Rebecca. 

Et kort svagt grin lød fra hans bryst, inden han vendte hovedet til siden, for at se på mig. det var først nu, at jeg faktisk lagde mærke til, at han havde det mest charmerende smil, som jeg nogensinde havde set. To smilehuller, som virkelig satte prikken over i’et.

”Det har du ret i, og jeg er ked af, at du har fået et forkert indtryk af mig. Jeg er slet ikke så slem, som jeg udgiver mig for at være,” 

 

____________________________________________________________________

Ladies! Meet Harry Styles/Prince Charming!

Måske ikke lige den fedeste oplevelse at komme til for Rebecca.. 

Og! Lad mig høre, hvad tror I, at der foregår oppe i knolden på Harry, siden han pludselig dukker op?

 

~HorTom

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...