A Christmas For Charity - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2014
  • Status: Igang
Julen er hjerternes fest – eller det siger man jo, men hvad med alle de mennesker, som ikke har råd til at holde jul? Rebecca rejser fra L.A, for at hjælpe sin far i London med hans nye projekt i julen. Han ejer et velgørenhedsfirma, og i et samarbejde med SyCo Records om at donere penge til jul rundt omkring i verdenen, bliver hun introduceret for de fem stjerner i projektet. Rebecca lægger al sin tid i projektet, selvom det betyder, at hun bliver nødt til at arbejde en del sammen med de fem drenge, som viser sig at være meget engageret i projektet. Men én af drengene fanger hendes opmærksomhed lidt mere, da han med sit optimistiske sind viser interesse for hende. Som en direkte modsætning af den unge fyr, får Rebecca øjnene op for hans ven, som ikke ejer den helt samme ild og gnist som sine kollegaer. Han er mere indadvendt end de andre og mere flabet. Men hvad vil der ske, når han langsomt begynder at vise andre sider af sig selv, og hendes følelser for de to fyre vildreder hende?

141Likes
153Kommentarer
18210Visninger
AA

15. December 13th


Næste morgen vågnede jeg op i en seng, som ikke var min, og det var heller ikke den sofa, som jeg var blevet tildelt aftenen før hjemme ved Niall. Jeg slog træt mine øjne op, for at se Niall ligge ved siden af mig. Hans vejrtrækninger var lange og tunge. Han sov stadig.

Jeg rørte ikke på mig, jeg blev liggende med mit hoved mod hans skulder. Jeg kunne rent faktisk godt lide at ligge her sammen med ham. Han var kommet mig til undsætning for anden gang i går. What a gentleman.

Jeg huskede godt, hvad der skete i går aftes, da vi valgte at gå i seng. Lige da Niall havde forladt stuen, var jeg selv så småt krøbet under den dyne, som han havde tildelt mig. jeg havde ikke lagt der ganske længe, inden jeg kunne se en klam mutant af en edderkop kravle henover min dyne, næsten lige foran mit ansigt.

I ren refleks og forskrækkelse fløj jeg op fra sofaen med et skrig. Niall måtte havde hørt det, for før jeg vidste af det, så lå jeg i hans arme. Jeg så bare direkte ind i hans dybe blå øjne, og mærkede, hvordan jeg lige pludselig havde problemer med at trække vejret normalt.

Selvom det burde være akavet, så var det ikke akavet. Ikke som det havde været det meste af aftenen. Han lagde mig ind i sin seng, selvfølgelig efter at have spurgt mig om lov. Jeg faldt i søvn i hans arme, med min hånd liggende på hans varme brystkasse. Det føltes på en måde så rigtigt, selvom jeg aldrig havde troet, at jeg skulle se mig selv i denne situation.

Jeg vidste ikke, hvad klokken var, men alligevel tog jeg mig sammen til at liste mig ud af Nialls arme, og ud af soveværelset. Han sov virkelig tungt, jeg havde aldrig set noget lignende.

Det første jeg kiggede efter, da jeg trådte ud i stuearealet var at se, hvordan vejret, og om der faldet mere sne i løbet af natten. På mine bar’ fødder gik jeg hen til det første vindue, som jeg fik øje på. Forsigtig lænede jeg mig indover vindueskarmen, for at se ud gennem vinduet, og opdage, at vejene var ryddet for sne. Der var ikke faldet ret meget mere sne i løbet af natten, så det betød, at jeg kunne tage hjem, når Niall engang vågnede.

Mens jeg stod, og lænede mig indover vindueskarmen kom jeg ved et uheld til at skubbe til en af de små nissefigurer, som jeg selv havde placeret der i går. Hurtigt rejste jeg den op igen, for vende mig forskrækket om ved lyden af en stemme, som ikke var Nialls.

”Så skete det,” mine øjne faldt på synet af et højt tyndt væsen iført et par sorte jeans og en sort jakke. Hans hår var strøget let om bag hans øre, men hans krøller sprang alligevel frem foran hans øre.

”Harry? Jeg v-vidste ikke, at du…-” jeg mistede fuldstændig vejret, og mit blik søgte straks gulvtæppet under mine bar’ fødder. Jeg vidste ikke, at han ville komme over, og jeg måtte indrømme, at det var ret upassende – eller faktisk bare akavet.

”Jeg vidste heller ikke, at du ville være her,” okay, kunne han læse mine tanker eller var han bare utrolig creepy på en vildt sexet måde. Det sagde du ikke lige det der, Rebecca. Du havde lige sovet i ske med Niall hele natten, og nu stod du her, og sagde, at hans ven var sexet. Oh shit.

”Det var heller ikke planlagt,” svarede jeg ham, inden jeg vendte mig væk fra vinduet. Jeg fik det måske til at lyde ret forkert, men det var ikke ment sådan. Jeg lagde mærke til, at hans blik kørte op og ned af min krop en enkelt gang, inden han kiggede væk fra mig, mens han fugtede sine læber med sin tunge.

”Det siger du ikke,” svarede han med den der dybe og flabet stemme, som han nu var herre over. Hvordan gjorde han det der? Det der, hvor han bare svarede uden rigtigt at tænke sig om. Det irriterede mig faktisk utrolig meget. Han havde virkelig ingen situationsfornemmelse.

”Niall sover stadig,” svarede jeg ham bare, inden jeg lagde mine arme over mit bryst, for at se væk fra ham. Jeg kendte ikke til hans ærinde hos Niall, og jeg var et eller andet sted også ligeglad. Harrys pludselige opdukken virkede i så fald ikke særlig velplanlagt. Det mindede mig pludseligt om, et spørgsmål som havde plaget mig et godt stykke tid efterhånden, men jeg var ikke sikker på, at det var Harry, som skulle besvare dette spørgsmål.

”Har du kørt ham træt?” Et næsvist fnøs, forlod hans læber, inden han smilede ned mod jorden, mens han vendte siden til. Overrasket løftede jeg mine øjenbryn, inden jeg fik taget mig sammen til at åbne min mund, og svare ham igen.

Det var faktisk et eller andet sted en smule komisk, at Harry troede, at vi havde været i seng sammen. Det var slet ikke det, som skete. Men der skød en idé op i mit hoved, som ikke var lige så næsvis, som Harry selv, men jeg kunne bare snart ikke klare hans pis længere.

”Overhovedet ikke. Jeg er jo ikke typen, som knalder til højre og venstre, vel Harry?” Da han så op på mig, sendte jeg ham et lille smil, som tak for sidst. Jeg vidste godt, at det et eller andet sted var forkert af mig, at snakke sådan til ham, fordi jeg jo ikke var et hak bedre selv nu. Men jeg kunne ikke lade være, han satte virkelig mit p*s i kog.  

 

 

 


Av, lige i ansigtet ramte hendes svar mig, og som prikken over i’et sendte hun mig det lille skæve smil, som fik vreden og irritationen i mig til at skyde frem i mig. Da jeg trådte ind i Nialls lejlighed havde jeg ikke lige forventet at se en Rebecca iført et par alt for store shorts og en t-shirt.

Jeg kom straks til at tænke på den eftermiddag, hvor jeg hørte dem inde i kopirummet, hvor han spurgte hende, om hvad hun skulle i går formiddag. Der var ingen af dem, som vidste at jeg havde ’luret’ ved døren, da han spurgte hende.

Med disse ord smidt i ansigtet på mig, så jeg hende forsvinde ud af stuen, og ud mod køkkenet. Så let skulle hun ikke slippe. Hun skulle ikke bare tro, at hun bare kunne sige, hvad det passede hende, også slippe godt at afsted med det. Uden tøven fulgte jeg efter hende ud i Nialls køkken, hvor jeg stoppede på i døråbningen. Jeg kunne se på hende, at hun allerede havde opdaget, at jeg stod her, hun valgte bare at ignorere det.

”Siger du, at jeg knalder til højre og venstre?” Spurgte jeg hende, med en meget kontrolleret stemme, for ikke at vække Niall. Det her ville ikke være den bedste diskussion at vågne op til.

”Det lyder det da til,” svarede hun mig, uden at se på mig. Hun stod med ryggen til mig, idet hun ledte efter et eller andet. En kop eller en tallerken? Jeg vidste det ikke, og jeg var også rimelig ligeglad. Hun havde lagt op til en rigtig god diskussion, som jeg glædeligt tog i mod med åbne arme. 

”Jeg er også ung og single. Jeg lever mit liv,” fortalte jeg hende, inden jeg lænede mig op af dørkarmen til køkkenet. Hvis der var noget som jeg vidste om kvinder, så var det at hadet når man sagde sådanne ting.

”Ja, det er dit liv, Harry. Men jeg spilder ikke mit liv på den slags pjat,” hun kiggede jeg over skulderen, for at sende mig det samme lille smil, som hun havde gjort for ganske kort tid siden. Jeg måtte virkelig koncentrere mig for ikke at få et flip lige nu.

Hvor kom alle de smarte bemærkninger fra? Sådan havde hun aldrig svaret mig før? Hun havde fra første dag virket som den seriøse søde type. Men lige nu modbeviste hun mine teorier og tanker omkring hende.

”Så du mener, at jeg spilder mit liv, ved at være fri?” Måske, skulle jeg have tænkt over definitionen af ’at være fri’. Jeg havde ikke den samme frihed, som jeg havde før jeg blev sat i et band med de andre drenge. Jeg var ikke fri på samme måde. Jeg kunne ikke gøre som jeg havde lyst til – uden at hele verden skulle kommentere på det.

Alt hvad jeg foretog mig, skete hele tiden mens verdenens øjne hvilede på mig. Jeg ville ønske, at jeg ikke var nået til det her punkt, hvor jeg bare tænkte ’fuck det’. Fordi det skabte afstanden mine bedste venner i hele verden og jeg.

”Jeg siger, at jeg lever mit liv, som det kommer. Jeg lever mit liv efter de chancer, som jeg får. Men hvad gør du? Lever efter de chancer du laver?” Med en anelse arrig bevægelse smækkede hun skuffen i, og det gav genlyd gennem køkkenet.

Jeg var faktisk i tvivl om lyden måske ville vække Niall. For hvis han dukkede op nu, så vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle forklare mig, hvorfor jeg havde gjort Rebecca irriteret og omvendt.

”Tror du måske det er nemt at være i et konstant rampelys? Alle holder øje med mig! Det er da klart, at jeg skaber mine egne chancer, for overhovedet at have en chance for et liv,” mit stemmeleje hævede sig, men jeg skyndte mig at dæmpe det igen, da jeg selv kunne høre ekkoet i køkkenet.

Rebecca havde med stort held, trykket på de helt rigtige taster, for jeg kunne ikke holde min vrede og irritation tilbage. Hun fik sit liv til at lyde så perfekt og let, samtidig med at hun rakte ned på mig. Jeg vidste godt, at jeg var på dybt vand, men der var ingen, som gjorde et forsøg på at redde mig. Folk prøvede på at drukne mig, men jeg ville bare ikke dø. 

Jeg fik ikke noget svar tilbage fra hende. Hun blev blot stående, hvor hun hele tiden havde været. Jeg kunne ikke lade være med at lægge mærke til, hvordan hendes blik gradvist faldt ned mod hendes bar’ tæer. Fortrød hun mon, hvad hun havde sagt? Jeg fortrød intet. Jeg vidste allerede nu, at jeg havde vundet diskussionen, men med hvilken pris som hovedpræmie?

Hun så op på mig med et opblødende blik, som om hun skulle til at sige noget, men jeg ville ikke høre på hendes undskyldninger. Jeg havde hørt så mange utallige undskyldninger før, og jeg magtede ikke flere. Hun kunne godt spare sig.

”Glem det, Rebecca. Vi ses i morgen,” med de ord vendte jeg rundt på hælen, for at opdagede at Niall trådte ud fra sit soveværelse, kun iført sine sorte boxershorts. Han så ret forvirret ud, da han så mig.

Uden at sige noget til ham, løftede jeg blot hånden i en hilsende gestus, inden jeg lukkede mig selv ud af hans lejlighed. Jeg vidste, hvor hans ekstranøgle lå henne, så jeg kunne altid låse mig ind. Og jeg fortrød allerede nu, at jeg havde låst mig ind. 

 

 

____________________________________________________________________

Håber I nyder weekenden. Jeg har selv haft super travlt her i weekenden med julefrokost, og min mors fødselsdag, så jeg har ikke så meget tid, men jeg prøver så godt jeg kan at følge med!  

Hvad så? Hvad synes I om kapitlet? Har I lagt mærke til noget anderledes omkring Harry?   

 

~HorTom

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...