A Christmas For Charity - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2014
  • Status: Igang
Julen er hjerternes fest – eller det siger man jo, men hvad med alle de mennesker, som ikke har råd til at holde jul? Rebecca rejser fra L.A, for at hjælpe sin far i London med hans nye projekt i julen. Han ejer et velgørenhedsfirma, og i et samarbejde med SyCo Records om at donere penge til jul rundt omkring i verdenen, bliver hun introduceret for de fem stjerner i projektet. Rebecca lægger al sin tid i projektet, selvom det betyder, at hun bliver nødt til at arbejde en del sammen med de fem drenge, som viser sig at være meget engageret i projektet. Men én af drengene fanger hendes opmærksomhed lidt mere, da han med sit optimistiske sind viser interesse for hende. Som en direkte modsætning af den unge fyr, får Rebecca øjnene op for hans ven, som ikke ejer den helt samme ild og gnist som sine kollegaer. Han er mere indadvendt end de andre og mere flabet. Men hvad vil der ske, når han langsomt begynder at vise andre sider af sig selv, og hendes følelser for de to fyre vildreder hende?

141Likes
153Kommentarer
18878Visninger
AA

14. December 12th


”…hvad siger din far til det?” Spurgte han en anelse tøvende. Jeg var faktisk en smule skuffet over, at han ikke bare gav mig et svar – men at han skulle vide, om det var okay med min far, det irriterede mig faktisk en smule. Det var som om, at selvom jeg var fyldt 18 – og faktisk burde blive betragtet som et voksent individ, så blev jeg det ikke. Se, det var sådanne diskussioner, nej nærmere skænderier, som jeg havde med min mor til dagligt.

”Det er fint med ham, han er ligeglad,” svarede jeg ham på samme tøvende måde, som han selv havde svaret mig. Omhyggeligt stak jeg min mobil i min ene baglomme, hvorefter at se op på Niall, som endnu ikke havde givet mig et svar. Var jeg mon et problem for ham? Eller havde en kæreste, som måske ikke ville blive særlig begejstret for idéen, om at jeg skulle overnatte her? – Okay, vent. Han var jo single, I forgot.

”Niall, hvis det er et problem, kan du så ikke bare sige det? Det er ikke noget problem for mig at gå hjem?” Jeg ville faktisk helst undgå at gå hjem, men jeg kunne heller ikke tvinge ham til at lade mig overnatte i hans lejlighed. Men det irriterede mig, at han ikke gav mig noget svar, fordi jeg gerne ville nå at finde en anden løsning, hvis det var sådan.

”Det er ikke noget problem for mig overhovedet, men jeg vil ikke sige ja, hvis det ikke var i orden med din far. Jeg vil ikke fremstå, som den der slemme fyr, som din far ikke kan lide,” jeg måtte se en del firkantet ud i hovedet, da ordende forlod hans læber. Jeg forstod ikke rigtigt, hvad han mente, samtidig med at jeg forstod det. Det gav ingen mening.

”Hvad snakker du om? Min far kan da godt lide dig, det virker det da til,” svarede jeg ham ret indlysende, men med et løftet øjenbryn. Jeg var et eller andet sted ikke helt sikker på, at jeg forstod, hvad han mente. Han kørte sin ene hånd om bag sin nakke, hvorefter at skæve til mig. Han havde noget på hjerte, men det var som om, at han holdte det tilbage.

Var det okay, at den der frembrusende følelse endnu engang skød op i min krop, når han kiggede sådan på mig? Jeg kunne ikke kontrollere den, jeg kunne ikke få den til at forsvinde, men denne gang, kunne jeg kontrollere om den skulle vise sig på mine læber.

”Jeg mener, at.. jeg vil nødig fremstå som den her rige popstjerne, som kun vil i bukserne på dig, fordi at du skal overnatte her,” hvor var han dog bare noget af det kæreste, som jeg nogensinde havde mødt. Virkelig. Men det han sagde kom bare lige fra apropos ingenting.

”Jamen der er heller ingen, som siger, at vi skal sove sammen, Niall. Jeg kan sagtens sove på sofaen,” jeg vidste ærligt talt ikke, lige hvad jeg havde lukket ud af min store mund. Havde jeg lige stået, og sagt til Niall, at jeg ikke ville sove sammen med ham, efter vi havde lagt og hygget til en gyserfilm? Nice done, Rebecca.

Selvom jeg ikke var meget for at indrømme det, så ville jeg faktisk gerne sove sammen med Niall. Hvem sagde, at vi behøvede at lave noget, hvem sagde, at vi behøvede at kysse og alt det der? Det var altid rart at sove sammen med nogen, så man ikke var alene. Og siden jeg selv følte, at mit forhold til Niall var tættere end det, som jeg havde til de andre drenge i hans band, så havde jeg ikke noget i mod det.

”Det er rigtigt, men sofaen er din, hvis du vil?” Var det nu, at jeg skulle sige til ham, at jeg ikke ville have hans sofa, men hans seng? Jeg kunne ikke lide tanken om at blive efterladt inde i den store stue i den store sofa alene. Men jeg havde jo lige selv sagt, at jeg ikke havde noget i mod det – fordi så dygtig var jeg nemlig…

”Tak Niall,” jeg sendte ham alligevel et taknemmeligt smil, som han gengældte i en svag gestus. Han virkede ikke så begejstret for faktummet, men jeg kunne intet stille op nu. Han havde givet mig et tilbud, som jeg havde bekræftet. Han kunne ikke smide mig ud nu – jo det kunne han tekniskset godt, men det kendte jeg ham godt nok til, at det ville han ikke gøre. Det kunne jeg ikke forestille mig i så fald. 

 

 


Da jeg fandt ud af, at sneen var faldet i så store mængder, at politiet direkte frarådet folk til at bevæge sig udenfor, blev jeg faktisk en smule glad, selvom det var forkert af mig. Men siden at jeg var fanget natten over i min lejlighed, så var jeg glad for, at jeg ikke var alene. Men at det var sammen med Rebecca.

De seneste par dage havde været ret forvirrende for mig, fordi jeg havde en smule svært ved at finde ud af, om jeg egentlig følte noget for hende. fordi når jeg var omkring hende, så var det som om, at jeg bare kunne give slip på mig selv, at jeg ikke behøvede at være Niall Horan fra One Direction, men at jeg kunne være Niall James Horan fra Mullingar i Irland.

Det var først, da jeg stillede mig selv det spørgsmål om, hvor mange piger, at jeg havde følt sådan sammen med, at det gik op for mig, at Rebecca havde været den eneste. Ja, der havde været Demi Lovato, men det havde været under helt andre omstændigheder. Hun var allerede berømt, og vi havde det sjovt sammen, og vi delte mange fælles tanker og interesser. Men det var sammen med Niall Horan fra One Direction. Ikke den rigtige Niall Horan.

Jeg kunne rent faktisk godt lide Rebecca. Jeg kunne lide at snakke med hende, pjatte med hende – selvom de andre drenge var der. Jeg var ligeglad. Hun fik mig til at føle mig mere mig selv, og det kunne jeg godt lide.  

Jeg havde fået redt op til hende på sofaen, da vi havde set endnu en film. Vores samtale var dødet lidt hen efter, at jeg måske havde været for ærlig overfor hende. Havde jeg skræmt hende væk, siden at hun ville sove på sofaen herinde i den store stue helt alene, når hun kunne få lov til at ligge inde ved siden af mig? Følte hun ikke det samme som jeg?

”Så er din ’seng’ klar,” jeg så op, for at se hende være iført et par af mine shorts, som nærmest gik hende helt ned til knæende. Jeg havde også lånt hende en t-shirt, som også var en smule for stor til hende, men ikke så voldsomt som shortsene. De fungerede nærmest som natbukser til hende, hvis jeg skulle være helt ærligt. Men det var helt fint for mig. For jeg kunne lide, hvad jeg så. 

”Tak Niall, det er pænt af dig at lade mig overnatte,” jeg så op på hende, for at se et taknemmeligt smil glide henover hendes læber. Klokken var kun omkring 11p.m., men vi havde på anden side, havde vi også fået pyntet hele lejligheden utrolig flot op til jul. Hvis min mor så lejligheden nu, ville hun være stolt af mig – og Greg, han ville kalde mig en mors dreng. Lol.

”Selvfølgelig,” svarede jeg hende med et lille smil, som jeg kunne mærke, fik mit hjerte til at banke lidt hurtigere. Den følelse havde stået på et par dage, men den opstod faktisk en af de første gange, hvor jeg snakkede med hende. Jeg var ikke forelsket i hende, men jeg havde også en svaghed overfor hende. Jeg kunne ikke beskrive denne svaghed, fordi jeg gav bare efter overfor hende. Jeg ville gerne gøre alt, hvad jeg overhovedet kunne, for at se hendes søde smil.

Jeg vidste ikke, om det var nu, at jeg skulle kramme hende godnat, eller om jeg bare skulle sige godnat. Var jeg helt 100 % sikker på, at hun havde det på nogenlunde samme måde som jeg, så havde jeg ikke tøvet med at kramme hende godnat. Men jeg var i tvivl. Og hvad nu, hvis jeg ødelagde mine chancer?

”Godnat Rebecca, du kommer bare, hvis der er noget,” smilede jeg skævt til hende, inden jeg så ned i gulvtæppet med et flovt blik. Jeg havde lige fået hende til at fremstå, som et lille barn. Hvorfor skete det altid for mig? Harry skulle blot blinke til pigerne, også sprang de nærmest i favnen på ham. Jeg skulle virkelig arbejde mig igennem akavet og hårde situationer – som denne f.eks.

”Det skal jeg nok, far,” fnes hun, med den sødeste stemme, som jeg nogensinde havde hørt. Det var ikke ligesom en lille piges fnisen, den var bare sød, og den fik mine hår på armene til at rejse sig. Det var nu, at jeg ønskede, at jeg havde modet til at gå hen og sige til hende, at hun skulle komme med ind til mig og sove, men jeg turde ikke. Hvad nu hvis hun overhovedet ikke havde det på samme måde som jeg?

Jeg svarede hende ikke rigtigt på det. Jeg sendte hende en grimasse, inden jeg langsomt vendte ryggen til, og begav mig ud af stuen, og ind i soveværelset. Jeg var vant til at sove alene, men denne aften føltes mit soveværelse at være større og koldere end normalt. Jeg følte mig overhovedet ikke tilpas herinde.  

Var det fordi, at jeg vidste, at Rebecca lå inde i min sofa helt alene, når hun kunne ligge herinde ved siden af mig? Jeg ville gerne sove sammen med hende. Jeg mener ikke have sex, bare sove sammen under min dyne, herinde i min seng. Hendes hånd kunne ligge på min brystkasse, og jeg kunne have min arm rundt omkring hende. Var det for meget at forlange, bare et perfekt moment?

 

Idet jeg lå i mine tanker omkring, hvor meget jeg egentlig ønskede, at sove sammen med hende, skar et skrig igennem mine trommehinder. Automatisk satte jeg mig op i sengen, og kun iført mine boxershorts for jeg ud fra mit soveværelse, og ind i stuen, for at se Rebecca nærmest springe rundt i sofaen, som om noget havde stukket hende.

”Wow, hvad sker der?” Spurgte jeg hende, men hun reagerede ikke på min stemme. Hun småskreg, mens hun panisk trippede rundt i sofaen, med hendes blik fæstnet mod dynen. Hun var overhovedet ikke til at komme i kontakt med, så jeg gik tættere på hende.

Hun nærmede sig kanten af sofaen, og forudså hurtigt, hvad der ville ske, hvis jeg ikke reagerede hurtigt nu. Med to lange skridt var jeg hurtigt henne ved kanten af sofaen, for at mærke hende lande i mine arme. Sådan rigtig bridalstyle, hvis jeg selv skulle sige det.

Forskrækket så hun op på mig, og jeg lagde mærke til, hvordan hendes kinder rødmede. De rødmede ikke bare lidt, hun blev helt ildrød i hovedet. Det var faktisk utroligt sødt, nu hvor jeg stod med hende i mine arme. Ingen af os havde set dette øjeblik komme.

”Du må altså til at passe på dig selv,” kommenterede jeg med et smil, som jeg for første gang ikke følte, var forkert eller akavet.

”D-der var en edderkop,” stammede hun efter lidt tid. Hendes blå øjne borrede sig ind i mine, og jeg havde ikke lyst til at sætte hende ned. Jeg ville beholde hende i mine arme. Det her var et perfekt moment. 

 

___________________________________________________________

Uhhh! Seriøst, jeg ville ønske, at jeg var Rebecca, virkelig! 

Men anyways, tusinde tak fordi jeg har de bedste læsere herinde på movellas. Denne movella er til jeres fortjeneste! I er simpelthen de bedste! x

 

Okay, skal I lave noget spændende her i weekenden? :)

 

~HorTom

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...