A Christmas For Charity - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2014
  • Status: Igang
Julen er hjerternes fest – eller det siger man jo, men hvad med alle de mennesker, som ikke har råd til at holde jul? Rebecca rejser fra L.A, for at hjælpe sin far i London med hans nye projekt i julen. Han ejer et velgørenhedsfirma, og i et samarbejde med SyCo Records om at donere penge til jul rundt omkring i verdenen, bliver hun introduceret for de fem stjerner i projektet. Rebecca lægger al sin tid i projektet, selvom det betyder, at hun bliver nødt til at arbejde en del sammen med de fem drenge, som viser sig at være meget engageret i projektet. Men én af drengene fanger hendes opmærksomhed lidt mere, da han med sit optimistiske sind viser interesse for hende. Som en direkte modsætning af den unge fyr, får Rebecca øjnene op for hans ven, som ikke ejer den helt samme ild og gnist som sine kollegaer. Han er mere indadvendt end de andre og mere flabet. Men hvad vil der ske, når han langsomt begynder at vise andre sider af sig selv, og hendes følelser for de to fyre vildreder hende?

141Likes
153Kommentarer
17934Visninger
AA

12. December 10th


Det var ret underligt. Siden jeg var landet i London, så havde der intet problem været med at komme op om morgenen, men det havde jeg derhjemme. Jeg var ikke til at trække op en lørdag eller søndag morgen – heller ikke en mandag morgen. Okay, for at spare Jer fra en helt masse ligegyldige eksempler, så ville det være nemmere bare at sige, at jeg elskede at sove længe, og hadede at stå op.

I en frisk bevægelse svang jeg mine fødder ned på det kolde trægulv, inden jeg bevægede mig over mod mit klædeskab. Det system som jeg lavede i klædeskabet, da jeg ankom for omkring 10 dage siden, var allerede blevet til et helt andet system. T-shirtsene og trøjerne hang ikke på bøjlerne, og det hele var bare tæsket sammen i en stor pærevælling. Alligevel endte jeg med at finde et okay sæt tøj frem.

Jeg havde sagt ja, til at komme over og hjælpe Niall med at pynte hans lejlighed op til jul. Om de andre drenge kom, det vidste jeg ikke noget om, men alligevel var jeg en smule nervøs.  Det irriterede mig faktisk en del, fordi jeg var efterhånden vant til at arbejde sammen med ham, så hvorfor skulle denne her gang være så speciel?

Hurtigt rystede jeg tanken af mig, da jeg bevægede mig ud fra mit værelse. Her var mørkt på den øverste etage, men det var så nærmest også kun mig, som boede heroppe. Min far havde sit soveværelse nede omkring stuen. Jeg vidste ikke om han overhovedet var stået op, da klokken kun var omkring 10. Mon ikke han var det? Så længe at jeg kunne huske, så havde han aldrig været typen, som sov særlig længe, han havde altid en masse at give sig til.

Jeg bevægede mig ned af de første trapper, som knirkede let under mig, inden jeg drejede ind på badeværelset, som lå lige op til mit værelse. Det var nu ret rart. Automatisk uden at tænke særlig meget tændte jeg lyset ude på badeværelset, hvorefter at lukke og låse døren bag mig. roligt tændte jeg for vandet i bruseren, så det kunne nå at blive varmt, mens jeg afklædte mig.

 

Jeg endte med at trække i et par sorte jeans, og en tynd hvid bomuldstrøje. Det var først nu, at jeg undrede mig over, hvorfor jeg havde så meget vintertøj, når det næsten var sommer året rundt hjemme i Los Angeles? Det gav ingen logisk mening.

Klokken var cirka 11, da jeg fik muflet ned fra mit værelse med fugtigt hår, og i mit valgte outfit. Min far sad allerede henne ved spisebordet med en kop kaffe stående foran sig, mens hans blik lå på sin iPad foran sig. Det var overhovedet ikke moderne at sidde med en avis mere, nej nu hed dig iPads eller tablets.  

”Godmorgen Bec, hvorfor er du allerede oppe?”  Han kiggede hurtigt op fra sin iPad, inden hans blik fandt vej tilbage igen. Jeg rakte ud efter et æble, som lå i den store frugtskål, som stod nær køkkenbordet. Jeg var faktisk ret spændt på at se min fars reaktion, når jeg fortalte ham, hvad mine planer var for i dag.

”Fordi jeg har en aftale om ikke så længe?” Svarede jeg ham på den mest afslappede måde, som jeg overhovedet kunne. Hvordan skulle man egentlig forklare sin far, at man havde en aftale – ikke en date – med sin kollega, som var verdensberømt, og gik en kæmpe omvej hjem, for at følge mig hjem? Se den var svær.

”Nå, med hvem?” Han løsrev sig helt fra sin iPad, og så op på mig med et venligt – men overrasket smil. Han havde ikke set den komme, og jeg havde ikke set den komme, at det ville interessere ham. Ikke, at jeg påstod, at min far ikke interesserede sig for mig, men han havde nok ikke så meget tid eller overskud til det.

”Niall spurgte bare, om jeg ville hjælpe med at pynte til jul hjemme ved ham?” Jeg tog et bid af æblet i min hånd, mens jeg så vidt faktisk prøvede at undgå øjenkontakt med ham. Det her var en smule akavet at snakke om, når jeg i så fald var vant til at snakke med min mor om det.

”Altså en date?” Spurgte han med et løftet øjenbryn og et smørret smil. Der var også en grund til, at jeg snakkede med min mor om sådanne ting her. Min far forstod dem ikke – og når han prøvede, så endte det altid ud i det her.

”Nej far, det er ikke nogen date!” Himlede jeg med øjnene, men lod et akavet og nærmest flovt grin slippe ud gennem mine læber. Jeg var kun vant til, når min morfar jokede med det. Men aldrig min far, så det her var ret nyt for mig, og jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle forholde mig til det.

”Så siger vi det – men det lyder altså til at være en date,” svarede han med en ikkeoverbevisende tone, inden han kiggede ned i sin iPad igen. Jeg tog selv bare en ordentlig bid af mit æble, for at skjule det flove smil omkring mine læber.

”Det er ikke nogen date, far!?” Grinede jeg opgivende, inden jeg tog en ny bid af mit æble. Jeg var ikke særlig charmerende, når jeg spiste skulle jeg sige. Jeg havde det med at snakke med mad i munden, som en lille pige på 4 år.

”Hvorfor skulle du ellers lige pludselig hjælpe ham med at pynte op til jul i hans lejlighed?” Grinede på den mindst diskrete måde, som jeg nogensinde havde set. Hans mørkegrå hår stod ud til alle sider, og han sad bare i en gammel t-shirt, og et par lange natbukser. Man skulle ikke tro, at han var født og opvokset her i England, vel? Han havde ingen stil overhovedet, heller ikke når det kom til hverdagstøj. Der lignede han altid en form for bonderøv, men hans hjem var meget rustikt og moderne indrettet. Det gav ingen mening?

”Fordi.. vi har det bare sjovt sammen, og ikke mere end det,” fortalte jeg ham, inden jeg gik over mod skraldespanden, for at smide skroget fra mit æble ud. Jeg undlod med vilje nogle detaljer for min far – men jeg løj ikke.

Jo, Niall og jeg havde det sjovt sammen, men det havde virket lidt anderledes her på det seneste. Vi havde snakket meget sammen, pjattet og arbejdet meget sammen – mere end hvad jeg havde lavet med de andre drenge. Niall var en skøn fyr – virkelig, men et eller andet sted frygtede jeg virkelig, at han lagde noget mere i vores venskab end jeg gjorde.

”Kald det en aftale, eller hvad du vil – men jeg kalder det for en date,” okay, jeg opgav ham. Han var overhovedet ikke typen, som jeg kunne fortælle sådanne ting – uden det var en date, i hans hoved. Men jeg blev ikke sur over det, det kunne jeg ikke tillade mig. Han var jo trods alt min far, det var hans job, at være irriterende en gang i mellem.  ­

På en eller anden vis, fik jeg min far overtalt til at køre mig over til Niall – måske fordi jeg ikke kunne finde vej, og Niall truede med, at han ville komme og hente mig. ikke at det ville hjælpe med at overbevise min far om, at ikke var nogen date.

Jeg blev sat af ude foran et kæmpe lejlighedskompleks i det nordvestlige London, faktisk et godt stykke væk fra, hvor min far boede. Utroligt nok, at han gad køre med mig, selvom jeg var 18 år, og burde have fået mit kørekort. Det er så her, at jeg burde underrette Jer om, at ikke formåede at få mit kørekort som 16 årig, da jeg opgav efter, at jeg var dumpet for tredje gang. Så jeg opgav simpelthen mit kørekort, fordi jeg blev ved med at dumpe.

Jeg bevægede mig langsomt hen mod lejlighedskomplekset, indtil jeg stoppede op foran en større dør. På muren hang der en masse dørklokker, hvorpå der stod under den øverste dørklokke: N.J.H. Niall havde dog underrettet mig om, at han boede på øverste etage, så det måtte ergo også være den øverste dørklokke, som var hans. Jeg pressede dørklokken let i bund, og ventede en smule tålmodigt, indtil jeg kunne høre en skrattende stemme.

Forskrækket fløj jeg væk fra døren og et par skridt bagud. Jeg hev en enkelt gang efter vejret, inden jeg trådte hen foran døren igen. Jeg var ikke forberedt på, at han ville løfte røret og lukke mig ind så hurtigt.

”Hvem er det?”

”Åh Gud… Det er Rebecca, og her er ret koldt ude,” svarede jeg ham. Jeg vidste ikke rigtigt, hvorhen jeg skulle snakke, så jeg valgte faktisk bare at snakke til døren, så klog som jeg var.

”Døren er åben,” svarede han, og med det samme lød lyden af en dørlås, som skød fra, og jeg trak ned i dørhåndtaget, for at skubbe døren ind ad.                                    

For at spare Jer for de kedelige detaljer om, hvor længe det tog mig at finde en vej op – ja det tog mig noget tid at finde en trappe eller elevator, så bankede jeg på døren på øverste etage. Selve lejlighedskomplekset var større indvendigt, end jeg havde forventet, da jeg stod ude foran.

Døren foran mig blev åbnet, og foran mig stod Niall – iklædt en stor strik sweater, og et par sorte jeans. På hovedet bar han en rød nissehue, som fik smilet på mine læber til at vokse. Jeg havde ikke lige forventet at blive mødt af Niall i den mundering.

”Hvad er der med jer drenge, også at klæde jer ud?” Spurgte jeg med et let fnis, inden han trak mig ind i et let og hurtigt kram. Selvom det syntes at skulle være akavet, så var det faktisk ikke det. Det føltes normalt, og jeg kunne godt lide det.

”Jeg har været for meget sammen med Louis,” grinede han let, inden han trådte væk fra døren, og viste mig ind i sin lejlighed. Allerede da jeg trådte ind i lejligheden kunne jeg mærke, at her var en god varme, og jeg kunne ikke lade være med at komme helt i julehumør, selvom her ikke engang var pyntet op endnu.

Jeg trådte mine kondisko af, og satte dem pænt ind til siden. Det havde min mor lært mig, at det gjorde man, når man var udenbys, og den tanke hang bare ved. Jeg kunne ikke lige få mig selv, til at smide skoene lige indenfor døren i en andens hjem. Det ville være uhøfligt. Min jakke fik hurtigt en plads på knagerækken lidt længere inde i entréen.

 

Nialls hjem var faktisk flottere end man lige skulle forvente. Selvom indretningen var lidt mørkt, så syntes jeg nu, at han var god til at få lys ind i rummene, så det gav en hyggelig stemning. Han havde sikkert også fået en professionel indretningsarkitekt til at hjælpe sig eller sådan noget.

”Af en fyr at være, så bor du ret flot,” komplimenterede jeg ham, da han havde vidst mig rundt i hans lejlighed. Jeg brød mig specielt om stuen. Den var stor og hyggelig, og den havde en blanding af den britiske og irske indretning, som gav den flotte rustikke charme.   

”Synes jeg nu også selv,” bekendtgjorde han med et selvsikkert grin. Han fik det ikke til at lyde flabet på den samme måde, som sådan en type som Harry ville få det til at lyde. Han fik det til at lyde på en sød måde.

”Skal vi komme i gang?” Spurgte jeg efter en lille kort pause, hvor den der akavede tavshed havde lagt sig i mellem os. 

”Ja, det var nok en god idé,” bekendtgjorde han hurtigt, og gik hen og klappede på en stor papkasse, som stod på den sorte hjørnesofa. Jeg undrede mig egentlig over, hvorfor han ikke havde fået pyntet op til jul endnu, men på den anden side, så var han jo en travl fyr. Han var på farten hele tiden.

”Nu har jeg jo set, hvor god du er til at pynte op,” kommenterede han, da jeg hev nogle Gia lander frem fra den store papkasse. Det var faktisk en del overraskende, at han - trods, at han var en fyr – havde en del julepynt. Det gav ingen mening i mit hoved, at han havde så meget styr på sit liv, når han var forholdsvis ung, berømt og travlt. Hans lejlighed burde ligne et bombet lokum, ligesom fyres lejligheder normalt gjorde.

”Vær glad for, at jeg gad bruge min tid på det her,” smilede jeg, da kiggede rundt i stuen, for at koncentrere mig om, hvor Gia landen kunne hænge henne. Og hvor den måtte hænge henne?

”Jeg er glad for, at du gider bruge din tid på det her,” svarede han lige inden, at han gik hen for at tage fat i den anden ende af gia landen. Han sendte mig et skævt smil, som fik varmen i mine kinder til at bruse let frem.

”Det var så lidt… Hvor vil du have denne her henne?” Spurgte jeg ham, da jeg ikke rigtigt vidste, hvad jeg ellers skulle sige. Jeg var ikke særlig god til komplimenter, når det kom til stykket. Hans blik fjernede sig fra mig, inden han kiggede op, for at finde det bedste sted at hænge en jule gia lande. 

”Jeg tænkte faktisk henne over sofaen,” svarede han rimelig hurtigt og beslutsomt, inden han kiggede tilbage på mig med det der charmerende skæv smil, som han var ejer af.

Jeg nikkede som et svar til ham, inden jeg trådte op i sofaen, for at se, at der allerede hang et lille søm oppe i loftet, så det var nok ikke første gang, at gia landen havde hængt her. Afstanden fra mig også til loftet var forholdsvis stor, men jeg havde alligevel tænkt mig at prøve – tænk nu, hvis jeg kunne klare det her selv?

”Skal jeg ikke gøre det?” Lød det fra Niall, som stod et sted bag mig. Jeg strakte min arm helt ud, mens jeg stod på tæer i den bløde sofa. Jeg kunne jo godt se, at jeg næsten ikke kunne nå, men det ville jeg jo ikke indrømme. Specielt ikke overfor Niall.  

”Jeg kan godt –” mere nåede jeg ikke at sige, inden jeg med fingerspidsen rørte sømmet, og min balance svækkede, og jeg følte, hvordan jeg begyndte at falde bagover. Automatisk lukkede jeg mine øjne, for at forberede mig på smerten fra faldet. I stedet mærkede jeg noget omkring min ryg og skuldre, og jeg så forskrækket op i et par store blå øjne, som sendte mig det charmerende smil. 

 

_______________________________________________________________________

Jeg undskylder mange gange, for at jeg ikke fik publiceret kapitlet i går.
Men har simpelthen sådan en travl uge, oven i en stor skoleopgave, men jeg prøver ihærdigt!

Håber I kan lide kapitlet - og hvem tror I, at der griber Rebecca? :I

Og mange tak for jeres likes og favoritlister! Det er helt sindssygt det her!

 

~ HorTom

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...