Love will remember - Justin Bieber - Stoppet

Dette er en 2'er til Again - Justin Bieber, dog behøver man ikke have læst Again, men kan anbefales! (Se Traileren, hvis du ikke orker læse den, så du kender lidt til havd der er sket)
Emily er som sagt kommet tilbage til lille Danmark, og efter som hun ikke kunne enes med hendes forældre flyttede hun ind hos hendes storebror. Musikken er der ikke rigtig tid til længere, på grund af skolen. Og Justin, han optræder som han altid har gjort. Det lyder måske som om de er kommet videre, men nej, Emily hun venter bare på hun får høje nok karaktere til at hendes forældre vil give hende lov til at rejse til Los Ageles igen, og Justin har det forfærdeligt med at han ikke kan hjælpe Emily.
Vil de komme til at se hinaden igen, eller var deres sidste kys, virkelig deres sidste kys?
(Måske ændres coveret senere!)

55Likes
47Kommentarer
6627Visninger
AA

3. Hverdag.

Min hånd den roede rundt på natbordet ved siden af min seng, for at slukke for den irriterende lys som vækkede mig hver morgen. Efter jeg havde fået slukket for vækkeuret rejste jeg mig op, og gik søvnigt ud i køkkenet, ”Godmorgen,” sagde Mark friskt, ”Godmorgen” kom det fra mig imens jeg gabede. ”Skal jeg gøre dig i skole, eller?” ”Jeg tager bussen,” ”Okay”

Jeg roede lidt rundt i mit klædeskab for at finde noget der passede sammen. Jeg tog det på og lagde min make-up hurtigt, den samme morgenrutine hver morgen. ”Jeg smutter nu!” sagde jeg og svingede tasken over min ene skulder og gik ud af døren, ned mod stoppestedet og ventede.

Jeg satte mig ind sådan cirka midt i bussen, og satte mit musik til at spille i mine høretelefoner, og kiggede ud ad vinduet.

”Hey Emily!” Jeg kiggede kort op, ”Hej” sagde jeg, selvom jeg ikke havde set personen før, ”Jeg er ny her, vil du vise mig rundt?” spurgte han, ”Hvorfra ved du hvem jeg er?” ”På grund af dig og Justin,” sagde han, ”Okay” ”I var godt nok kærester ikke?” jeg kiggede ned i gulvet, ”Jo” sagde jeg kort, ”Skulle jeg vise dig rundt eller hvad?” tilføjede jeg, han nikkede, jeg begyndte at gå hen ad gangen, ”Nede af denne gang er 1. g’erne, og på den næste 2. g’erne og på den næste igen 3. g’erne. Den sidste gang føre bare tilbage til indgangen samt kantinen, og på den ligger alle andre lokaler som fysik og så videre,” sagde jeg, ”Er der meget opdeling mellem årgangene eller?” ”Nej, vi snakker på tværs af årgangene, alle kender alle. Men jeg må smutte, jeg skal til fysik nu” sagde jeg og efterlod ham på gangen.

Jeg stod og kiggede ud over parkeringspladsen, jeg ventede på jeg kunne se den lille sølvfarvede bil køre ind på parkeringspladsen og samle mig op. Jeg tjekkede min mobil, nej der var ingen sms fra Mark. Han ville give en tur på Sunset i dag, efter skole, han havde selv sagt han ville komme og hente mig. ”Hey, Emily har du en lighter?” hørte jeg en spørge bag mig, jeg vendte mig om, det var Sidse og Kathrine der stod der med hver sin smøg, ”Nej, det har jeg ikke,” svarede jeg, Sidse og Kathrine er de to man skal holde sig gode venner med her på skolen, da de af en eller anden grund bare har mere magt en alle de andre. ”Er du sikker?” ”Ja, jeg er sikker, jeg har ikke en lighter” Jeg fokuserede bare på at finde den sølvfarvede bil. Selv kunne jeg ikke lide Sidse eller Kathrine, det tror jeg faktisk der ikke er nogen der kan. Men som sagt, man skal holde sig gode venner med dem. Selvfølgelig snakker de også kun til mig på grund af alt det med Justin. Og der kom den, den lille sølvfarvet bil kom kørende hen mod mig.

”Hvad skal du have?” spurgte Mark, ”En sunset club” svarede jeg. Jeg gik over og fandt et ledigt bord imens Mark bestilte. ”Så du havde tidligt fri i dag?” spurgte jeg da vi ventede på nummeret skulle dukke op på skærmen, ”Ja.”

Jeg kastede mig ned i min seng da vi kom hjem, jeg havde bare lyst til at sove, og først vågne op når jeg var færdig på gymnasiet, men ja det er vist lidt umuligt.  Bagefter havde mine forældre planer om at jeg skulle læse jura, men det kan du godt glemme alt om, jeg skal ikke være en eller anden advokat. Jeg tog mine matematik lektier frem og satte mig til at lave dem, jeg lå omkring et 7-tal i matematik, og mine forældre vil gerne have mig op på et 10-tal, men ved de hvor svært det er at koncentrer sig over i skolen, når man ikke gider at være der og nemt kunne have været et andet sted.

”Spiller du stadig?” spurgte Mark og kiggede over mod min guitar, ”Ikke rigtig, jeg har ikke tid,” sagde jeg, ”Ej, kom nu, du kan godt spille lidt en gang imellem, husk på at du jo skal tilbage til LA, så går det ikke at du har glemt hvordan man spiller” ”Okay, så kom her med den” Han gav min guitaren, jeg tænkte ikke engang før jeg begyndte at spille How to fly, den sad bare fast. ”Det er min nye yndlings sang” sagde han, ”Oh, hold nu op, din vil altid være Payphone” sagde jeg, ”Okay, i din verden er det Payphone, men i min er det how to fly” ”Mark, du er stolt af mig, ik?” ”Det har jeg altid været søs, jeg var bare bange for der var sket dig noget da du stak af. Men da det gik op for mig hvad du havde gang i, var jeg mere stolt af dig end nogensinde,” jeg smilede bare. Jeg kunne mærke en tårer var på vej, det var der altid når jeg kom til at tænke på Justin. ”Mark jeg skal have lavet mine lektier færdig” sagde jeg, for at få ham til at gå. Så snart han havde lukket døren efter sig, lagde jeg mig ned og lod mine tårer trille. ”Er du okay?” det var Mark der havde åbnet døren igen, jeg trak på skulderen, og tørrede en tåre væk, ”Emily, jeg vidste du skulle til at græde, det er okay. Du savner ham, han savner også dig. ”sagde han og satte sig ved siden ad mig, ”Og hvad hvis han ikke gør,” snøftede jeg, ”Det gør han, tvivl aldrig på det” han aede min arm. Jeg tørrede endnu en tårer væk, ”Tror du vi får hinanden at se igen?” ”Med din viljestyrke? Så ja,” Jeg sendte ham et smil, ”Du er den bedste storebror i verden” sagde jeg og gav ham en krammer. ”Hvad vil du have til aftensmad?” spurgte han, nok mest for at skifte emne, ”Hmm, lasagne,” svarede jeg.

”Emily, der er mad” sagde Mark, som lige var gået ind på mit værelse, jeg klappede min bærbar sammen og lagde den til side, ”Okay” jeg gik med ud til bordet, ”Jeg elsker bare din lasagne” sagde jeg, og lod gaflen blive tømt imens den blev trukket ud af min mund. Uuhm, Mark er bare verdens bedste lasagne kok i verden, jeg elsker den virkelig. ”Mor har ringet” sagde Mark, jeg kiggede på ham, ”Okay” ”De vil gerne have vi kommer over på fredag, og spiser hjemme ved dem” sagde han, jeg sagde ikke noget, men lod bare mit blik køre ned på lasagnen. ”Emily! Giv mig idet mindste et svar, vil du eller vil du ikke?” ”Det kan vi vel godt” sagde jeg. ”Du kan ikke være sur på dem for evigt,” sagde Mark, ”Jeg er heller ikke sur på dem, jeg syntes bare det træls de vil bestemme over mig, jeg bliver nitten om 2 måneder, jeg er ikke et lille barn længere,” sagde jeg, ”Hey, de var da også ved at hugge hovedet af mig da jeg sagde jeg godt kunne tænke mig at flytte hjemme fra” ”Ja, men de gav dig lov, det er ikke det samme Mark, jeg blev nødt til at stikke af for at de opfangede at jeg ikke var et lille barn, hvis jeg aldrig havde stukket af så havde jeg aldrig siddet her, for så skulle jeg stadig være derhjemme,” sagde jeg. Ingen af os sagde noget imens vi spiste færdigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...