Scared of Lonely - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2013
  • Opdateret: 11 mar. 2014
  • Status: Igang
Lively er 18 år og Burlesque danser. Alt i hendes liv er normalt og hun bor til dagligt sammen med hendes bedårende hund. Men hvad sker der når hun bliver voldtaget og alt i hendes liv ændres? Kan nye personer få plads i hendes liv, og vil hun nogensinde komme sig over voldtægten?

32Likes
23Kommentarer
2971Visninger
AA

8. Yummy lasagna and a sweet kiss

”Den lasagne smagte ederøvme godt” råbte Niall indefra stuen. Jeg udstødte et piget grin.

 

”Ja ren mundguf!” erklærede jeg mig enig i. Jeg fik de sidste ting i opvaskemaskinen og gik så ind i stuen. Niall lå henslængt i min dejlige, komfortable sofa, med Tommo over sig. Nydeligste udsigt til dato – eller hvad man nu siger. Jeg måtte ligne en retarderet gorilla, fordi Niall begyndte at grine så højt, at Tommo sprang ned i forskrækkelse.

 

”Tommo, lille skat, kom her hen til mumma,” sagde jeg i et lyst toneleje. Jeg havde en tendens til at snakke helt vildt lyst, når jeg førte til en samtale med et dyr eller en baby. Jeg satte mig ned og spredte armene ud. Glad løb han over og slikkede mig i hovedet. Jeg kløede ham bag øret, og satte mig så ned i sofaen, ved siden af Niall, med Tommo på skødet.

 

”Så fortæl mig Horan , siden du er en international popstjerne med fuldt skema, hvordan går det så med damerne?” I know, I know er Livia bare drenget eller hvad? Til din information – Nej.. Jeg plejede bare at hænge ud med drengene, dengang jeg gik i skole. Nothing more. Never the less.. Tilbage til Niall og damerne. Nu når jeg tænker over det, er det egentligt et ret underligt spørgsmål. Hvorfor spurgte jeg om det? Det er jo ikke fordi at jeg har følelser for drengen, men de der blå øjne ikke også? Livia styr dig selv.

 

”Du ved, jeg leder faktisk altid efter min eneste ene, men jeg tror ikke rigtig, at der er tid til kæresteri... Men hvem ved? Hvis jeg finder den rette, så tror jeg ikke min karriere kan stoppe mig fra at være sammen med hende.” Hans blå øjne strålede en sikkerhed, som fik mig til at tænke på, hvor meget Niall egentlig måtte have kæmpet for at opnå sin drøm.

 

”Det lyder faktisk rigtig-” klogt ville jeg have sagt, men blev afbrudt af noget blødt på mine læber. Nialls utrolige blå øjne stirrede lige ind i mine med den samme sikkerhed blandet med passion. Min mave havde det som apollo 13 da den blev sendt op i rummet, som fyrværkeri på nytårsaften, som... Ej okay, men det føltes så godt. Det føltes Rigtigt . I det øjeblik slog min hjerne fra, og jeg overgav mig til Nialls omfavnelse og bløde kys. Og der gik et godt stykke tid, før vi trak os forpustet fra hinanden. Der var blevet akavet stilhed, og siden jeg aldrig har været fan af hverken stilhed eller akavethed – ja dét ord tror jeg nok lige, jeg fandt på..Ahah... – nå men jeg afbrød det.

 

”Niall, undskyld mig, men sagde du ikke lige, at du ledte efter din eneste ene?” Jeg kiggede hurtigt ned på Tommo, som sad ret malplaceret mellem Niall og jeg. ÅH GUD! Han havde set kysset! Ej okay ta' dig sammen Livia, han er en hund.

 

”Jeg tror at et undskyld passer meget godt ind her, men jeg har ikke tænkt mig at sige undskyld Livia.” Der var en lille pause, så jeg op på Niall og blev tryllebundet af hans magiske, blå øjne.

 

”Jeg har ikke lyst til at sige undskyld for noget, som jeg har haft lyst til at gøre, siden første gang jeg så dig.” Mine læber gled op i et smil. Aldrig havde en fyr snakket sådan til mig. Niall var... Dyb? Selvfølgelig skulle han da heller ikke undskylde for et kys, det gør man bare ikke, sker det, så sker det – ikke? Niall var jo heller ikke en player, en voldtægtsforbryder eller hvad ved jeg..

 

Voldtægtsforbryder...

 

Noget rørte uroligt på sig i min mave ved ordet. 5 dage tilbage... Så skulle det hele nok ordne sig, ikke? Jo det skulle det.

 

”Det er egentlig ret sjovt, at din hund hedder Tommo, det kalder vi også Louis fra bandet.” Det kom ud af den blå luft, og jeg kunne ikke lade være med at grine af Nialls nuttede væremåde. Tommo sprang ned fra mit skød og løb ud i køkkenet, i dét jeg lænede mig ind mod Niall, og lagde mit hoved på hans brystkasse. Hans arm fandt vej rundt om mit liv og holdte mig tæt ind til sig. Han hjerterytme var lidt hurtigere end normalt, og det fik mig til at rødme helt ekstremt.

 

 

”Du skal møde drengene.” Okay den skulle lige have tid til at sænke ind. Møde drengene?

 

”Er du sikker Niall? Hvad nu hvis de ikke kan lide mig?” Min stemme lød langt mere usikker, end hvad jeg egentlig følte, jeg var.

 

”Livia de vil elske dig! Skal vi sige hos mig klokken syv i aften?” Jeg sukkede, udmærket klar over at jeg havde tabt diskussionen, før den allerede var begyndt. Stædige dreng.

 

”I'll be there,” havde det været en sms havde der været en smiley.. Mit blik gled igennem vinduet og ud på Londons travle gader. ”Fedest! Husk taske, det er filmafteeeen!” Sang han ind i telefonen og lagde på, før jeg kunne nå at protestere. Say whut? Filmaften med internationalt popband klokken syv i aften...

 

Jeg ved det lyder overfladisk... Men hvad skal jeg tage på?

 

____________________________________

Okay undskyld for det korte kapitel, men følte lidt det skulle stoppe her. Hvad siger i til det med kysset? Var det episk, overraskende eller shipper i dem totalt ikke meget? Please kommenter og del - føler ikke rigtig for at skrive noget, som ingen gider at læse… Derfor er det også super fedt når i kommentere! I har ingen idé om, hvor glad jeg bliver, når i gør det!:D

Regner med, at der kommer opdateringer noget oftere, da jeg ikke har noget arbejde mere - jeg er friiiiiii & I'm lovin' it ;D<3

Kommentér, like, del et eller andet og det vil regne med god karma. For god karma kan vi li' - ikke også?:) xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...