Scared of Lonely - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2013
  • Opdateret: 11 mar. 2014
  • Status: Igang
Lively er 18 år og Burlesque danser. Alt i hendes liv er normalt og hun bor til dagligt sammen med hendes bedårende hund. Men hvad sker der når hun bliver voldtaget og alt i hendes liv ændres? Kan nye personer få plads i hendes liv, og vil hun nogensinde komme sig over voldtægten?

32Likes
23Kommentarer
2865Visninger
AA

2. The thing that changed everything

Bip bip bip

Mine øjenlåg slog sig langsomt op. Nej ikke nu, jeg vil ikke. jeg nægter!

Slask. 

 

"Tommo ikke nu." Men selvfølgelig blev han ved, stædige hund. Jeg turde næsten ikke lade være, hvad nu hvis mit ansigt bare blev helt indhyllet i hundesavl? Aaaad!

 

Jeg tog mig sammen og sparkede dynen af. Mine lyse arme strakte sig efter at have lagt sammenkrøbet i fosterstilling. Ja jeg sover i fosterstilling, sødt ikke? En lille behåret krop sprang op på mit skød og mine arme fandt hurtigt deres vej ned og omfavnede den. Jeg kunne ikke lade være med at smile da jeg fik øje på et par store lyseblå øjne som lyste alting op. Ja Tommo er ret så speciel, en hund med blå øjne. Jeg fandt ham på et hundeinternat, ingen gad at have ham. Han sad bare helt alene i bur. En lille hvalp. Jeg blev forelsket med det samme, og siden da har han vidst også været forelsket i mig. Men hvad er der at sige til det, når han får lov til at sove i min seng og få firestjernet hundemad. Mums.

 

Oh shit ja, arbejde! Jeg løb ud i køkkenet og fyldte Tommo's madskål op. Jeg kiggede tilbage hen mod den åbne dør ind til vores værelse, nu kom det. Dagens bedste syn. Så snart Tommo fik færten af maden satte han i løb hen mod det. Hans store lyseblå øjne lyste op da han så det uhsålækre vovsemad. Hans lange mørkegrå ører fløj op og ned, det så så kært ud.

 

Nå det var jo så meningen at maden skulle distrahere Tommo ikke at Tommo skulle distrahere mig. Arbejdet kalder. Jeg gik ind på mit værelse og hen til en normal, hvid dør. Hvad er der mon bagved? Jeg åbnede døren. Wooooow! Mit helt eget walk-in closet. Ej det var ikke det helt store. Kun hundrede par sko og mega meget tøj. Men hey, det er jo noget det fantastiske ved at have mit arbejde. Man har råd til det. Jeg gik hen til kjoleafdelingen. Det skulle blive varmt idag, omkring de femten. Altså ikke minusgrader, nej puhaa. Så vil jeg ikke tage kjole på, nej så hellere en flyverdragt. Eller sådan noget. Jeg fandt min elskede Blumarina 2012 sommerkjole frem. Hvorfor elsker jeg den? Det er ikke fordi at Leighton Meester har den på i Gossipgirl sæson 5 afsnit 21, det er ikke fordi at jeg ikke er fan af Gossipgirl, at jeg ved det. Okay måske lidt. Meget. Men ikke så meget som Pretty Little Liars! Men gosh den kjole altså. Det blomsterprint på den farve. Mums! Den minder om den der is som smager af appelsin og hindbær. Den kan jeg godt lide. Jeg tog kjolen ned af bøjlen og gik hen til skoafdelingen. Hmmm.. Hvad matcher? Selvfølgelig mine orange Jimmy Choo sko 'Letita Heels'.

 

Jeg smuttede hurtigt ind på værelset og fandt ud af at der kun var en time til at jeg skulle møde. Jeg skyndte mig at komme i tøjet og begyndte at lægge makeup. Lidt mascara, eyeliner og en pink gloss. Og nu til det sværeste. Mit hår. Hvad skulle jeg gøre ved det? Stort, lyst hår. Måske var det ikke så svært, når det bare er enkelt og flat er det måske let at sætte. Jeg skulle måske tage til frisøren en dag og få det farvet.

 

Det blev til en Katniss Everdeen fletning, elsker den film!

 

 

"Det bliver 3,75£" sagde manden bag disken. Navneskiltet sagde Ryan, men whatever. Jeg rakte ud efter min varme kakao, MUMS! Jeg elsker varm kakao. Jeg gav ham pengene og gik derefter ud fra Starbucks. Jeg indåndede den friske luft fra Londons mange gader, imens jeg drak af min kakao. Nu var jeg der næsten. Da jeg gik det lille hus i møde, blev mit humør bare dobbelt så godt. Jeg smed min tomme papkop ned i en skraldespand der tilfældigvis lige var der, og satte i løb.

 

Jeg åbnede døren og jeg blev mødt af mange smil. Godt nok skulle man stå tidligt op for at komme på arbejde, men det var det hele værd. Livet er skønt.

 

"Livia du skal stille ind i hus 9, rum 2, og dine kollegaer idag er Alexandria og Kinley og gruppe 2." Kom det fra min chef Miss DeLaunge. Jeg nikkede forstående, efter at have arbejdet her i to år skulle man nok også kunne det. Altså forstå hvad hun sagde, ikke nikkedelen.. En høj pige på omkring de tyve, med lilla hår og store brune øjne kom hen til mig. Kinley. Jeg havde kendt Kinley i et år nu, og vi kom rigtig godt ud af det med hinanden, en rigtig god veninde.

 

"Alex møder os derhenne, skal vi tage en bus?" Kinley sendte et stort tandpastasmil. Jeg nikkede, hvorfor ikke?

 

"Kender du Alexandria?" Vi stod og ventede på en bus der kunne køre os hen til Regent street. Der gik så ikke lang tid da der er rigtig mange busser i London.

 

"Ja jeg arbejdede med hende hele Juli måned, hun kan sit shit" Hun slog håret tilbage og begyndte at rode i sin store, brune channel taske. Fik jeg nævnt at jeg elsker den taske?

 

"Nu kommer bussen," sagde jeg og pegede over mod den. Kinley trak en pung op af tasken.

 

"Kæft jeg er god, huh?" Hun skød sit ene øjenbryn i vejret og sendte mig et skævt smil. Og så flækkede vi.

 

"Totalt! Hey hvad tror du temaet er iaften?" Vi trådte ind, fik betalt og så fandt vi de nærmeste sæder. Skoene var ved at tage livet af mig. Men det er første gang jeg har dem på, så det er ikke så mærkeligt.

 

"Hmm.. Noget ala Moule in rough. Sådan noget med tophat og butterflies."

 

"Regent street, next Oxford street" lød det i højtaleren. Vi stod ud af bussen og gik hen mod hus 9 også kaldet Burlesque Baby.

 

Lugten af smøger og alkohol var over alt. Det er nu ikke så underligt når det for det meste er mænd der kommer for at glo på damer. Hmmm... Hvorfor har glade Livia mon valgt at være Burlesque danser? Det giver en god løn og det er et anderledes og spændende job. Derfor. Vi fik fundet rum 2 og mødte alle de andre. Alexandria aka. Alex kom gående over mod os. Hun havde sort hår og sidecut, gyldne øjne og fregner. Og hun måtte virkelig have let ved at få en dreng med hjem, fordi hun så pisse godt ud! Efter min mening i hvert fald... Hun lignede en gud som hun gik der på sine tårnhøje stilletter. Jeg fik øjenkontakt med hende og sendte hende hurtigt et smil.

 

”Hey hva' så?” Alexandria eller Alex, som hun blev kaldt trak Kinley ind i et stort kram. Jeg tror at jeg vil kalde hende Alex.

 

”Er du klar til et fucker godt show?” Spurgte Kinley med et stort smil. Alex nikkede.

 

”Hmmm.. Ej ja selfølgelig!” Hun begyndte at grine lidt af sig selv. Vi var begyndt at lære trinene og alle bevægelserne. Der var virkelig meget pres på, vi skulle allerede kunne performe et show i aften og måske et imorgen. Jeg skulle performe fire sange, hvilket betyder 4 danse. Fire danse = Mega meget træning.

 

"Okay girls, vi prøver med musik på. Jeg lukkede øjnene og ventede på musikken. When I grow up af Pussycat Dolls.

 

Boys call you sexy

And you don't care what they say See,

every time you turn around

They screaming your name

 

 

But be careful what you wish for

Cause you just might get it

You just might get it

You just might get it

 

Vrik med røven, spark op i luften og drej rundt. Slut. Jeg fulgte med de andre ud i omklædningen og fandt min kjole frem. Da jeg var kommet ned i den fik jeg sagt farvel til Alex og Kinley og nogle af danserne. Okay måske var det ikke så smart at tage den kjole på alligevel. Det var blevet sent. Og det var blevet mørkt og koldt. Der var kun nogle få gadelygter der lyste op på den vej der førte hen til Regent street og der var ingen mennesker.

 

Aaaav! Hælen på min ene sko havde sat sig fast i en sprække i fortorvet og var knækket af. Nej det mener du ikke gud, ikke min Jimmy Choo sko. Jeg kiggede ned for at se hvad det var der havde gjort så ondt og så at jeg havde vrikket om. Jeg bukkede mig ned for at tage min sko af så jeg kunne se nærmere på det. Jeg fik foden ud af skoen, men i samme øjeblik blev jeg skubbet. Jeg havde ikke opdaget personen.

 

"Skrig og du dør." Sagde en hæs mandestemme. En hånd pressede sig over min mund og jeg blev presset op mod en mur. Fuck. Hvad sker der? Somebody help! Hvorfor er her ingen? Han havde en sort hue på, med to huller til øjnene. Jeg nåede ikke at opfatte noget før noget koldt og skarpt havde lagt sig på min hals. En kniv.

 

"Du gør som jeg siger, eller du dør. Jeg mener det." Jeg nikkede hurtigt, hvad skulle jeg gøre? Et skrig og jeg ville allerede være død. Han begyndte at trække op i min kjole. Jeg rykkede mig af forskrækkelse, men han pressede bladet hårdere mod min hals. Tårerne kom frem. Han trak kjolen op over livet på mig, imens hans åndedræt blev tungere. Han trak mine trusser ned og begyndte at ae. Mit hjerte bankede hårdere og hårdere. Han lynede sine bukser op og trak den ud.

 

"Please gør det ikke" hviskede jeg svagt. Jeg fik et ordentligt slag lige på kinden og mit hoved blev slået ind mod muren.

 

"Hold kæft!" Han stak den ind. Følelsen var ubehagelig, meget ubehagelig. Godt nok havde jeg haft samleje før, men det havde aldrig været så ubehagelig. Han begyndte at blive mere agressiv, smerten blev større. Han skar min kjole over og begyndte at rage mig på brysterne.

 

Tårerne blev ved med at strømme ned ad mine kinder. Jeg havde lukket øjnene for længst, jeg ville ikke se det. Da han blev færdig, åbnede jeg øjnene. Han havde et vildt blik i øjnene og så gav han mig et ordentlig slag. Jeg sank ned på jorden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...