Scared of Lonely - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2013
  • Opdateret: 11 mar. 2014
  • Status: Igang
Lively er 18 år og Burlesque danser. Alt i hendes liv er normalt og hun bor til dagligt sammen med hendes bedårende hund. Men hvad sker der når hun bliver voldtaget og alt i hendes liv ændres? Kan nye personer få plads i hendes liv, og vil hun nogensinde komme sig over voldtægten?

32Likes
23Kommentarer
2864Visninger
AA

5. 3rd time - destiny?

En politimand stod bøjet over mig, da jeg var kommet til bevidsthed. Den rare dame havde været så sød at fortælle hvor hun boede. Jeg havde forklaret ham det hele og han tilbød mig et lift hjem. Jeg havde takket ja og nu sad jeg og tænkte på hvad han havde gjort. Hvem var han? Det var da ikke normalt på nogle punkter, at en person tog en med hjem uden at kende vedkommende! Og mig, jeg var da totalt sindssyg i roen. Jeg havde da forfanden kravlet ude på en altanterrasse ting! Jesus Christ..

 

”Så er vi her,” sagde politimanden og åbnede døren. Jeg trak krykkerne ud og fandt balancen. Så takkede jeg og satte straks kursen mod Tommo. Da nøglerne havde låst døren kom en løbende Tommo hen imod mig. Jeg satte mig på hug og gav dem et stort kram. Goood jeg elsker den hund!

 

”Jeg har savnet dig som en gal Tommo.” Jeg fik lukket døren og så smed jeg mig i sofaen med Tommo og så Gossip Girl.

 

Jeg var faldet i søvn.. Igen.. Hvad sker der? Det er da ikke normalt at man sover hele tiden, vel? Jeg havde brug for noget tøsetid – med Kinley.

 

”Yo' det Kinley,” sagde en glad stemme i telefonen. Jeg kunne ikke lade vær med at smile. Hun var altid så glad.

 

”Hej, det er Livia-” Men hun afbrød.

 

”Livia, ej gud er du okay? Du dukkede ikke op på arbejdet i går..” Jeg havde bare ikke glemt at melde afbud fra arbejdet vel? Fuck melife!

 

”Ehmm jeg kunne godt bruge en pigeaften,” fik jeg ud og kiggede ned på Tommo som var luntet hen til mit ben.

 

”Selfølgelig, skal jeg komme klokken syv? Vi kunne tage i biografen eller et eller andet?” Kinley du er den bedste! Jeg smilede stort ”Biografen lyder godt, vælger du film?” Jeg var måske ikke lige den bedste til at vælge film. Engang hvor jeg skulle i biografen på date, skulle jeg vælge film. Og hvad valgte jeg? En fucking røvsyg gyser, men hvordan skulle jeg vide, at det var en gyser når den hed 'The intense night'? Jeg troede, det var sådan en romantisk en.. Så hellere at Kinley valgte en.

 

”Jo, så kommer jeg klokken syv. Heeeej” Og så lagde hun på. Efterlod mig med følelsen af forfølgelse.. Jeg bukkede mig ned og samlede Tommo op.

 

”Hej din skønne fyr! Du er mors engel, ikke? Kom, nu skal vi ud og gå.” Han begyndte at slikke mig i hele ansigtet, han elsker mig. Hvorfra jeg ved det? Jeg er tankelæser – nå den havde du ikke set komme? Well surprise! Ej men det vidste jeg heller ikke, men hvor jeg elsker ham. De blå øjne er jo bare uimodståelige! Så fik jeg ellers trukket i noget varmt tøj, eftersom vejret måske ikke lige var så godt som det plejede. Men hvor hunden var hundesnoren? Haha se hvad jeg lige gjorde der? ”Hvor er den hundesnor?,” sagde jeg til mig selv. Men det lød til at Tommo hørte det, for han spurtede ind i stuen og kom tilbage med hundesnoren i munden. Hvordan gjorde den hund det? Dens hale logrede imens, den nærmest dansede på tå hen til mig. Adorable dog!

 

∆ 

 

Vi havde været ude at gå. En meget lang tur. Fik jeg nævnt at jeg ikke var på krykker mere? Dr. Madison havde sagt at jeg ikke behøvede dem mere. Jeg havde lagt makeup, taget noget okay tøj på og fundet nogle sneakers. Jeg så ingen grund til at klæde mig fint på mere, hvis det kun resulterede i, at jeg ville blive voldtaget, så er det slut. Mit hår havde jeg i den sædvanlige Katniss Everdeen fletning. Hvis i er i tvivl om hvilken film hun er fra så er det altså The Hunger Games. Og hvem har ikke lige set den? Altså..

 

Nu stod jeg og hældte hundefoder op i en skål, til Tommo – jeg er ikke lige typen der spiser den slags mad.. Mere sådan noget i stil med Burgere og pizzaer. That's what I'm talking about!

 

Nok..Nok..Nok.. Det var det hemmelige kodeord! Eller nej, men jeg kunne genkende Kinleys banken. Underligt egentlig. Jeg skyndte mig ud til døren og åbnede den. Og der stod Kinley.

 

”Hej søde!” Hun gav mig et kindkys og et kram. Jeg gengældte det og lukkede hende ind. ”Hej,” jeg prøvede at lyde glad. Men i virkeligheden havde jeg lyst til at bryde sammen og græde mine øjne ud. Jeg havde tænkt lidt over tingene, og det var gået op for mig at der var en mulighed for, at jeg blev voldtaget igen...

 

”Nå, hvor er min lille guldklump henne?” Lød det glad fra Kinley. Og som sendt fra himlen – som han var, tror jeg i hvert fald – kom Tommo luntende ind til os. ”Der var han! Hey din lille, nusersøde hund. Har du savnet moster Kinley? Ja du har så, ja du har såååå.” Den sidste sætning sagde hun som om hun snakkede til et lille barn. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Den dejlige hund gjorde altså et eller andet ved folk.

 

”Nå skal vi gå?” Jeg kunne ikke lade vær', jeg var mega spændt! Hvad skulle vi se? Hun nikkede og rejste sig op. Jeg fandt nøglerne frem og låste døren.

 

 

Okay vi havde lige set en eller anden action film. Jeg fandt ikke ud af hvad den hed, men jeg var også helt ligeglad. Jeg troede at jeg havde dårlig filmsmag, men en actionfilm? Den havde handlet om en mand hvis familie var blevet kidnappet og så skulle han redde dem. Han var gammel agent eller sådan noget. Altså filmens princip, eller hvad det nu hedder, havde været god. Men actionfilm var nok ikke lige så passende til en tøseaften, eller hvad?

 

Vi skulle på Nandos og spise, havde vi aftalt. Så vi tog den nærmeste. Kinley gik og snakkede løs om filmen, men jeg var fordybet i mine tanker. Så fordybet at jeg ikke engang så den lygtepæl lige foran mig. DUNK. Auuuvvvv!! Jeg tog mig til hovedet og Kinley begyndte at grine. Mit syn blev sløret, men jeg havde ikke tænkt mig at besvime igen. Det var sket for tit her på det seneste. Jeg kiggede på min hånd for at se om der var blod på. Heldigvis ikke.

 

”Kinley har jeg fået en bule?” Hun stoppede langsomt med at grine og kiggede så derefter på mig. Hun trådte helt hen til mig, så jeg kunne dufte hendes parfume. J'Adore fra Dior. Hendes yndlings. Jep, fordi at jeg betød så meget for hende. Hehe. Hun rystede på hovedet og jeg åndede lettet ud. Nu skulle jeg ikke til at ordne min makeup. På grund af tårerne - som aldrig kom..

 

”Så er vi her,” sagde Kinley og trådte ind på Nandos. Jeg skyndte mig efter hende for ikke at ligne en eller anden forever alone en. Straks sneg duften af stærk kylling og fritter op i min næse. Kinley havde sat sig ved et lille bord, med plads til to. Jeg satte mig ned og der gik ikke engang ti sekunder før, at der var en tjener henne ved os. Det var typisk Nandos. Jeg datede engang en af tjenerne herindefra. Lidt pinligt. Men vi er bare venner nu, han er faktisk utrolig sød.

 

Vi fik bestilt en stor omgang ekstra spicy kylling med fritter og ketchup. Mums! Vi sad og snakkede om forskellige ting såsom arbejdet.

 

”Så hvorfor var du ikke på arbej-”

 

”Hold kæft hvor er jeg sulten man!” En al for genkendelig stemme lød fra bordet ved siden af os. Fuck. Hvordan kunne det ske? To gange på to dage, eller var det tre? Jeg havde jo sovet en del. Min tidsfornemmelse er lidt dårlig for tiden. Jeg skyndte mig at føre et menukort op foran mit ansigt. Han skulle ikke se mig. Han ville tro at jeg var en stalker. Men det var ham der var det. 100 %.

 

”Livia?” Jeg kom tilbage til virkeligheden. En lille del af mig følte at det var skæbne, men min sunde fornuft sagde at historien ville gentage sig...

 

”Kinley kan vi ikke tage hjem? Jeg har det ikke så godt.” Hun løftede et øjenbryn. Hun vidste at jeg løj. En stol blev skubbet ud og der var han, lige foran os.

 

”Hej jeg hedder Niall.” Lød det glad fra Niall, som stod med hånden strakt ud mod Kinley. Jeg levede et sygt liv, med syge mennesker. Jeg må flytte, husk mig lige på det..

 

”Jeg hedder Kinley og det her er Livia.” Sagde Kinley flirtende. Great! Nu havde hun besluttet sig for at komme i kanen med en syg stodder. Niall kiggede hen på mig og rakte hånden ud.

 

”Hyggeligt at møde dig Livia.” Okay det går bare ikke. Jeg havde mest af alt lyst til at tage hjem til Tommo, men jeg vidste at Kinley ville blive mistænksom, hvis jeg bare gik. Dumme Kinley! Ej okay, hun er ikke dum – langtfra faktisk.

 

”Ditto Niall,” Jeg lagde tryk på hans navn så han forstod at jeg godt vidste hvem han var. En stalker. Han udstødte et undrende støn, men satte sig så ned på sin plads. Overfor ham sad en dreng med brunt hår. Han sad nysgerrigt og fulgte med i alt, hvad Niall foretog sig. Hans brune øjne borede sig ind i mine og gav mig sommerfuglende i maven. Hans smilede til mig, og rakte hånden ud. 

 

”Hej, jeg hedder Liam.” Jeg tog hans hånd og smilede genert til ham.

 

”Jeg hedder Livia, hyggeligt at møde dig.” Underligt nok føltes det ikke som om at han ikke ville noget ondt med mig. Kinley sendte mig et stort smil, og kom så med verdenens mest latterlige idé.

 

”Hey skal vi ikke slå bordene sammen?” Fuck... Hun troede garanteret at hun kunne få en god aften med Niall, imens jeg kunne med Liam. Men hun vidste jo heller ikke, hvad der var sket. Hverken den aften, hvor jeg var blevet voldtaget, eller det med Niall. Niall sendte mig et tænkende blik, men før han kunne nå at svare, kom Liam med et svar.

 

”Jo, det kunne da være hyggeligt.” Så gjorde de mine til at rejse sig og slå dem sammen. Men om jeg havde lyst, det var der ingen der bekymrede sig om. Livia skulle åbenbart ikke have noget, at sige. Jeg gik i stedet hen mod toilettet, men før jeg kunne nå ind på pigetoilettet, blev jeg skubbet ind på handicaptoilettet. Og der blev hurtigt låst for døren. Af – Gæt.. Niall. Og han gik lige til sagen.

 

”Livia prøv hør her. Jeg er ikke ude på at gøre dig ondt okay? Jeg ved ikke hvad du tænker, men den anden dag, prøvede jeg bare at være venlig, da jeg spurgte om dit navn. Og det der med, at jeg tog dig med hjem, det var altså heller ikke fordi, at jeg ville noget med dig. Du var bevidstløs, og jeg vidste ikke, hvad den taxachauffør ville med dig. Så jeg tog dig med hjem, så du kunne få det bedre.” Jeg havde sat mig på toilettet – altså ikke sådan, det dersens låg var nede og jeg havde bukser på. Jeg fulgte med i hvad Niall sagde, men jeg vidste ikke, om jeg skulle tro på ham. Han kørte en hånd igennem håret, i frustration. Jeg valgte at se bort fra det med, at han måske ville voldtage mig. Jeg fik snart svar, om hvem der havde gjort det. Niall virkede – nu når jeg tænkte over det – ikke som en voldtægtsmand.

 

”Niall jeg tror dig.” Sagde jeg så tydeligt, som jeg kunne. Han kiggede op. Hans blå øjne lyste op, og hans skuldre sank afslappende ned. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Betød det virkelig så meget for ham?

 

”Skal vi ud og få noget at spise?” Spurgte jeg lidt mindre anspændt om. Han nikkede, og låste døren op. Da vi havde sat os, kiggede både Kinley og Liam på os.

 

”Nå, hvad sker der?” Spurgte Kinley lidt irriteret. Garanteret fordi, at hun ville i kanen med Niall, og var utryg, når han bare gik hen til mig. Jeg rystede på hovedet, jeg kunne umulig komme på en løgn lige nu.

 

”Livia skulle på toilet, og jeg havde lige et opkald at foretage mig.” Kom det overraskende fra Niall. Impressive.

 

____________________________________________________________

 

Hej allesammen! Undskyld mange gange, for ikke at have publiceret i en uge, men der er bare ret mange til i mit liv lige nu. Afleveringer, arbejde og sådan noget... Og så kommer min Ed Sheeran limited edition snaaaart!! Glæder mig sindssygt!!:O 

 

Jeg ved ikke om lægger mærke til det, men allerede nu er Livia begyndt, at vise symptomer efter voldtægt. Hun sover meget og har ikke rigtig tidsfornemmelse. Hun ser syner og har mareridt.. Synes bare at i skulle vide det!;)

Hvad synes i om Livia og Niall? Er det skæbnen eller er der noget skummelt over det? Hvad tror i der sker med Liam og Livia? Skriv i kommentaren!!:D

Og meget gerne et like, det vil lette mit humør, da jeg skal på arbejde igen - imorgen..-.-..

 

xx JulietheGinger

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...