What I did for love

Spencer møder en dag selveste One Direction! en vær piges drøm, hun hænger meget ud med dem, og udvikler noget med en af drengene som vist er mere end bare et venskab. Men hvad sker der når spencers jalouxe bedsteven bliver sindssyg? Og hun bliver tvunget ud i en forlovelse med en hun ikke elsker? og hendes helt store kærlighed Zayn får sig en kæreste som ikke kan lide Spencer. vil det lykkes hende at komme igennem et voldigt forhold og en bortførelse?
(det skal siges at den originale ikke tilhører mig, og er på engelsk. Jeg kan klart anbefale den originale som hedder det samme og kan findes på google)

10Likes
10Kommentarer
1087Visninger
AA

7. kapitel 7

bare fordi I er nogle mega awesome mennesker så for I lige dagens tredje kapitel xD vær så go'

 

”Jeg mener det altså," Advarede jeg pigerne, "I skal ikke fortælle det til drengene!"

"Hvordan kan du tro at vi vil gøre sådan noget?" Spurgte Eleanor uskyldigt

"Fordi jeg har regnet ud hvordan det er i fungerer!" Sagde jeg, " Men hvis I fortæller det til dem, så vil jeg…"

"Så vil du?" Spurgte Danielle

"Så, um, næste gang I forlader mig sammen med Zayn,” sagde jeg, "Så vil jeg bare gå hjem og være alene. Og tro mig, det har jeg gjort før."

"hvordan skal vi tro på dig?" spurgte de nysgerrigt

"Jeg forlader jer lige nu, hvis I ikke lover mig at holde kæft," sagde jeg

"det ville du ikke gøre” sagde Eleanor

"Så se det her," sagde jeg

Jeg stod op og gik ud af døren i min pyjamas. Så gik jeg ned ad trappen og ud af døren. Jeg begyndte at fortryde, men jeg fortsatte. Alt hvad jeg ønskede, var at få Danielle og Eleanor til at love mig at tie stille om det. Jeg begyndte at gå ned af gaden da jeg hørte dem råbe. Da råbene blev højere og højere kiggede jeg tilbage og så Danielle og Eleanor stå på en balkon og råbe mit navn.

"Har du seriøst en balkon?!" Skreg jeg til dem

"Ja!” Sagde Dani, ”Ud af alle de ting du kan spørge om, spørger du om det?”

"Ja" sagde jeg

"Du er sindssyg, ved du det?" Sagde Danielle

"Ja det er der noget om" svarede jeg, "Lover I mig ikke at sige noget, eller skal jeg gå hjem?"

"Vi LOVER!" Skreg de begge, "vi lover ikke at sige noget til drengene!"

Jeg smilede og sagde: "TAK! "

derefter skreg Eleanor: "Se at få din røv herop igen!"

"Okay, jeg er på vej," svarede jeg og gik op igen.

Jeg kunne ikke tro, at det faktisk virkede. Anyways, da jeg kom derop igen stod Dani og Eleanor i døren og ventede. Resten af natten snakkede vi og faldt i søvn i stuen.

Da vi vågnede tog vi tøj på og valgte at spise morgenmad ude. Eleanor forslog Starbucks, da det er hendes livskærlighed. Dani og jeg blev hurtigt enige og tog til Starbucks. Da vi havde spist, tog de hjem. De havde tilbudt at køre mig hjem. Men jeg sagde pænt nej tak.

 Da jeg gik op ad trappen til min lejlighed, tog jeg min nøgle op af lommen og låste døren op. Da jeg kom ind i min lejlighed låste jeg døren igen og gik direkte mod badeværelset. Her tog jeg et dejligt langt, varmt, bad. Da jeg var færdig og havde skiftet tøj, lagde jeg mig på sofaen. I mens jeg hvilede mig, tænkte jeg over det hele. Det havde været vanvittigt de sidste par dage, men det var absolut sjovt. Jeg sms'ede Luke, men han har ikke svaret tilbage. Fjernsynet var på, og jeg besluttede at ligge ned på sofaen og lukke mine øjne. Pludselig hørte jeg torden og det begyndte at regne. Jeg kiggede udenfor og så regnen rammer fortovet. Et lyn lyste hele lejligheden op. Åh hvor jeg dog elsker regn. Jeg elsker lyden af ​​torden og hvordan regnen rammer fortovet. Min telefon begyndte at vibrere og jeg svarede den.

"Hallo?" Sagde jeg

"Hey Spencer," sagde Zayn, "Jeg tænkte på om du har travlt i dag."

Jeg grinede og svarede, "Jeg tror ikke, jeg nogensinde har travlt. Hvorfor? Du ved, det regner meget udenfor. Hvad har I drenge tænkt jer at lave i dag?"

Jeg hørte Zayn grine, og han sagde: "Nå, det er godt. Um, faktisk så er jeg ikke sammen med drengene i dag. Um, uh, jeg tænkte faktisk på om du vil hænge ud?"

Det var en god ting, han ikke var der. Jeg var så chokeret over hans spørgsmål, at det tog mig et minut til at svare ham.

"Spencer?" Spurgte Han

"Åh, undskyld, " sagde jeg, "Ja det vil jeg gerne, men er du sikker på at du vil komme, det regner helt vildt udenfor."

"Cool, jeg er der om et par minutter," sagde han, og lagde på.

Jeg begyndte at gå i panik og gik ind på mit værelse og skiftede til noget afslappet. Minutter senere, hørte jeg banken på døren. Da jeg åbnede døren, smilede Zayn til mig og havde en enorm papirpose i hånden.

 Jeg så spørgende på det, og han sagde: "Jeg troede, du gerne vil noget sødt at spise."

"Åh, tak, " sagde jeg og lod ham komme ind.

"Det er noget dejligt vejr vi har i dag" Sagde Zayn alvorligt

Jeg svarede, " Du kan også lide lyden af ​​torden og regn"

"Ja," sagde Zayn med et smil : "Det er beroligende og dejligt."

"Ja. Øh, skal vi sidde i sofaen og spise maden?" Spurgte jeg

"Selvfølgelig," sagde Zayn.

Vi satte os på sofaen, med fjernsynet slukket og begyndte at spise maden. Zayn og jeg lyttede til regn og torden, imens vi spiste nogle chokoladekage. Da vi var færdige, smed jeg papirsposen ud i skraldespanden.

"Så," sagde Zayn, "Hvordan var pyjamas partiet med pigerne?"

"Det var fint,” sagde jeg, " Vi talte om ting. Du kender pigesnak. Vidste du, at de fulgte efter os i går?"

"ja, Drengene fortalte det til mig," svarede Zayn, "De er sku lidt underlige. Godt de ikke så os på taget."

"Jep," sagde jeg helt genert, "må jeg spørge dig om noget?"

"Spørg alt hvad du vil," Sagde Zayn

"Um, kan du lide mig?” Sagde jeg og rødmede

"Jeg synes, du er sød og har en vidunderlig personlighed, og jo mere jeg får at vide om dig, jo bedre synes jeg om dig. Så, ja jeg kan godt lide dig," svarede han med et genert smil, "Tror du, um, at du kan lide mig?"

"Um, jeg finder dig meget attraktiv. I går da vi talte, det var rart, og jeg fik en masse af vide om dig," begyndte jeg, "Ja jeg tror jeg kan lide dig, men jeg vil gerne vide mere om dig, hvilket nok ikke bliver et problem."

"Åh, jeg forstår," sagde han med et smil , "Vi kunne være noget mere sammen, bare os to, og hemmeligt."

"Ja, det kunne vi godt finde ud af," sagde jeg med et smil.

Stormen blev værre, hvilket slukkede alt strømmen.

"Er du okay?" spurgte Zayn

"jep," sagde jeg

Zayns telefon ringede, og han tog den. Han talte med en af ​​drengene tror jeg. Min telefon var død, så jeg sad bare ved siden af Zayn. Et par minutter senere, havde Zayn lagt på, og han kiggede på mig med store øjne.

"Hvad er der?" Spurgte jeg

"De er alle sammen på vej her hen. De ringede for at sige at jeg skulle tage med. De har prøvet at ringe til dig, men du tager den ikke. så nu er de bekymret, og kommer for at se til dig" sagde Zayn

"Oh shit," sagde jeg, "Um hvordan skal vi forklare, hvorfor du er i min lejlighed, uden at de tror at vi dater eller sådan noget? "

"Jeg har en idé," sagde Zayn med et drilsk smil

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...