What I did for love

Spencer møder en dag selveste One Direction! en vær piges drøm, hun hænger meget ud med dem, og udvikler noget med en af drengene som vist er mere end bare et venskab. Men hvad sker der når spencers jalouxe bedsteven bliver sindssyg? Og hun bliver tvunget ud i en forlovelse med en hun ikke elsker? og hendes helt store kærlighed Zayn får sig en kæreste som ikke kan lide Spencer. vil det lykkes hende at komme igennem et voldigt forhold og en bortførelse?
(det skal siges at den originale ikke tilhører mig, og er på engelsk. Jeg kan klart anbefale den originale som hedder det samme og kan findes på google)

10Likes
10Kommentarer
1090Visninger
AA

6. kapitel 6

 Zayn førte mig til picnic tæppet, og vi satte os.

"Lad os se, hvad vi har her," sagde Zayn og rodede igennem kurven.

Han tog en bøtte med jordbær op, og noget kylling, og andre lækre ting. Vi begyndte at spise maden, og kaste noget af det på hinanden. Det var heldigt at vores tøj ikke blev beskidt af det. DA vi havde spist alt maden, lagde vi os på tæppet og kiggede op på himlen.

"Så," sagde jeg, " Hvad skal vi snakke om?"

"Hm," sagde Zayn: "Hvorfor fortæller du ikke om dig selv?"

"Fortælle om mig selv?" Spurgte jeg

"Ja" sagde han

"Um" sagde jeg, "Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Hvad med at vi stiller hinanden spørgsmål?"

"klart," Sagde Zayn, ”Um, har du nogle søskende?"

"Nope," svarede jeg, "Altså jeg tænker på Luke som en bror. Hvor mange Tattoo’s har du?"

Han tav et sekund og sagde: "Um, 9. . Hvor mange kærester har du haft?"

Jeg rødmede lidt, og jeg kiggede på ham. Jeg smilede forlegent og sagde: " For at være ærlig har jeg aldrig haft en."

"rigtigt" Spurgte Zayn og var helt chokeret

"Yup. Jeg ved det, det er rimelig pinligt. Jeg har bare aldrig haft andre venner end Luke, i hele mit liv." sagde jeg, "Luke og jeg blev mobbet rimelig meget i skolen.”

Zayn og jeg fortsatte med at stille hinanden spørgsmål og give svar. Vi begyndte at lære hinanden godt at kende. Zayn er en spændende fyr og vi havde lange samtaler. Efter et stykke tid kiggede vi bare på skyerne. En time senere var det kedeligt fordi det blev for mørkt.

 ”Um, det her er kedeligt, men jeg kender et sted, vil du med?” Sagde Zayn og rejste sig op.

"Selvfølgelig, men jeg er for doven til at stå op," sagde jeg

"Her lad mig hjælpe dig så." sagde han, og rakte en hånd frem. Jeg tog imod den og han trak mig op. Vi gik tilbage til parkeringspladsen.

"Vent, " sagde jeg, " Hvad skete der med den van vi kørte i forleden?"

"Um, altså vi lånte den uden tilladelse, så nu er Paul rimelig sure på os.” Sagde Zayn

"Åh," sagde jeg, "Vent jeg ikke har nøglerne til bilen, og jeg er temmelig sikker på, at du heller ikke har. Kan vi bare sådan forlade dem her?"

"Det er derfor, vi tager en taxa," sagde Zayn, " og ja, vi kan sagtens efterlade dem, efter det jo var dem som forlod os. De har jo også vores numre, så de ringer vel når de har brug for os."

"Okay" sagde jeg tøvende

"Kom," sagde Zayn og kiggede mig i øjnene, "stol på mig."

Jeg nikkede, og vi gik hen ad gaden og fandt en taxa. Vi satte os ind bag i, og chaufføren kørte os hen til hvem ved hvor. Taxaen stoppede ved en bygning inde i byen. Zayn trådte ud af taxaen og hjalp mig ud. jeg takkede ham, men så forvirret på ham.

"Hvad laver vi her?" Spurgte jeg

"Jeg ville bare vise dig noget. Kom, følg mig," sagde Zayn.

Jeg fulgte med Zayn ind i bygningen. Jeg spekulerede på, hvor Zayn var på vej hen, men jeg havde ikke lyst til at spørge ham igen. Vi gik op af millioner af trin, og sluttede ved en dør, der førte til toppen af ​​bygningen. Zayn tog en nøgle og låste døren op. Han åbnede den, og lod mig gå udenfor først. Vinden blæste stille i luften, og udsigten var vidunderlig. Jeg kunne se hele byen, fra toppen af taget. Udsigten over byen var ligesom millioner af ildfluer, omgivet af den flotte nattehimmel. Sammen med Zayn gik jeg tætter på kanten af taget.

"Det er så smukt," hviskede jeg

”Ja, det ved jeg. Jeg går altid herop når jeg har brug for at tænke over ting. Det er som at være i sin helt egen verden.” sagde Zayn

"Ja," sagde jeg. Det begyndte at blive køligere og jeg frøs.

"Fryser du?" Spurgte Zayn

"Det er lidt køligt, men jeg overlever." sagde jeg

"Jeg ville tilbyde dig min jakke, hvis jeg havde en med mig," sagde Zayn, "men du ved, jeg kunne kramme dig i stedet for."

Det var en god ting at det var mørkt, for jeg rødmede meget.

”Åh, det er sødt af dig. Fryser du?” Spurgte jeg

"Lidt" svarede Zayn: "Vi kunne få varmen, hvis vi havde kropsvarme selv."

Han trådte tættere på mig, og lagde armen omkring mig. Vi fortsatte med at se på byen, mens vi var fortabt i tanker. Zayn tænkte på hvem ved hvad. Imens tænkte jeg på hvordan de andre havde sat det hele op.

"Hey Spencer?" Spurgte Zayn og trak mig ud af mine tanker.

"ja?" spurgte jeg

"du fortalte at du aldrig har haft en kæreste, ikke?" sagde han

"Jo," sagde jeg, "Hvad med det?"

Zayn kiggede mig i øjnene og sagde: " Betyder det, at du aldrig har haft dit første kys? "

"Jeg har faktisk fået et første kys. Men aldrig et andet." sagde jeg

"Åh," sagde Zayn.

Vi kiggede ind i hinandens øjne, og han begyndte at læne sig ind mod mig. Jeg lukkede langsomt mine øjne, og det gjorde han vist nok også. Jeg lænede mig tætter mod ham. Jeg mærkede hans bløde saftig læber på mine. Det var en kort kys, men gud hvor var det godt. Jeg trak mig lidt væk fra ham og smilede forlegent. Zayn gjorde det samme, og af en eller anden grund fniste jeg kort.

”Um, det var fantastisk ," sagde jeg, hvilket fik ham til at grine.

"Ja, det var," svarede han

"hm, denne dag har været rimelig fantastisk," sagde jeg og gik tættere på kanten

"Vær forsigtig Spencer." Advarede Zayn: "Jeg vil ikke have at du falder."

"Bare rolig, jeg skal nok være forsigtig," sagde jeg og gik langsomt mod kanten.

Zayn stod meget tæt på mig, siden han var bekymret for, jeg skulle til at falde. Pludselig sprang døren op, og det var Harry.

Han skreg: "SPENCER DU MÅ IKKE GØRE DET! du må ikke hoppe! VI ELSKER DIG!"

"Hold kæft Harry," sagde jeg, " Du skræmte livet af mig!"

"Jeg elsker også dig," sagde Harry

"Hvad laver du her, Harry?" spurgte Zayn nysgerrigt

"Åh, uh," sagde Harry, "Eleanor og Danielle mangler Spencer til deres pyjamas party. Og vi drenge mangler dig til vores."

"Okay, så lad os da smutte" Sagde jeg og gik ned ad trappen, med Zayn og Harry lige i hælene. Jeg gik nedenunder, og blev mødt af smilende ansigter fra Liam, Danielle, Louis, El og Niall. Jeg rullede øjne, og gik hen til Eleanor bil. Pigerne gik med og vi satte os ind i bilen. Turen var stille. Jeg regnede med at de ville vente med at høre om det hele til vi var hos Dani.

 Jeg fik en sms fra Zayn hvor der stod: " Du må ikke fortælle dem, hvad der skete! Det er hvad de får for at gøre det! Xx aha :)"

Jeg svarede med, "Min mund er lukket! ;) "

Vi parkerede bilen og gik op af trapperne og stoppede på tredjesal. Danielle og Eleanor udvekslede blikke og Dani låste døren op.

"Velkommen til min lejlighed," sagde Danielle med et smil.

Deres lejlighed var langt federe end min. Møblerne var i top kvalitet og væggene var flot malet. Dani førte Eleanor og mig til gæsteværelset så vi kunne skifte til pyjamas’er. Da vi var færdige mødtes vi i stuen, hvor de stillede sig over for mig.

"Så," begyndte Eleanor, "Hvordan var din dag?"

"Jamen, lad mig se," sagde jeg , "Jeg tog til parken, og blev droppet af mine venner og efterladt med Zayn, og så var jeg nød til at tilbringe dagen sammen med ham."

"Vi ville bare jer at tilbringe noget tid alene sammen," sagde Danielle, " ja, men hvad skete der ellers?"

"Jeg siger det ikke," sagde jeg

"Sig det nu!" tryglede Eleanor

"Det tror jeg nu ikke lige at jeg gør," svarede jeg.

De fortsatte med at generer mig indtil at Danielle sagde, "Det er okay, vi ved, hvad der skete."

"Hvad?" Spurgte jeg med et chok

"Ja," sagde Eleanor, "Vi udspionerede jer på en måde."

"Er vi ikke dygtige?" spurgte Danielle med et smil

"I er skide dumme!” Sagde jeg og slog dem ned med en pude. De grinede af mig.

”Vent, hvor meget ved I?” Spurgte jeg

"Alt fra da vi forlod jer, til at I tog op på taget," sagde Eleanor, "men vi ved ikke, hvad der skete på taget. Men det skal du fortælle os."

"Ellers?" spurgte jeg

"Eller," begyndte Danielle: "Fortæller vi Zayn hvad der skete i morges og den anden morgen”

”Det tør I ikke." sagde jeg

"Åh, jo vi gør." Sagde de i kor med et ondt grin.

"Fint," sagde jeg, "vi talte og kiggede på byen. Og så ... "

"Så?" Spurgte de

"Så kyssede vi kort," sagde jeg virkelig hurtigt , "men I må ikke fortælle drengene!"

Eleanor og Danielle hvinede, mens jeg begravede mit rødmende ansigt i en pude

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...