What I did for love

Spencer møder en dag selveste One Direction! en vær piges drøm, hun hænger meget ud med dem, og udvikler noget med en af drengene som vist er mere end bare et venskab. Men hvad sker der når spencers jalouxe bedsteven bliver sindssyg? Og hun bliver tvunget ud i en forlovelse med en hun ikke elsker? og hendes helt store kærlighed Zayn får sig en kæreste som ikke kan lide Spencer. vil det lykkes hende at komme igennem et voldigt forhold og en bortførelse?
(det skal siges at den originale ikke tilhører mig, og er på engelsk. Jeg kan klart anbefale den originale som hedder det samme og kan findes på google)

10Likes
10Kommentarer
1104Visninger
AA

16. kapitel 16

Efter middagen besluttede drengene sig for at gå en tur, så de efterlod Danielle, Eleanor, og mig. Det var tydeligt at de ikke vidste hvad de skulle sige til mig. Jeg vidste heller ikke hvad jeg skulle sige. Men jeg vidste én ting, og det var, at uanset hvad jeg sagde, så ville de sige at det ikke var min skyld. Men det vidste jeg godt at det var.

”Spencer,” sagde Danielle

"Ja," spurgte jeg

"Jeg ved du har hørt det en milliard gange," sagde Danielle, "Men er du okay?"

"Ja, jeg har det helt fint," svarede jeg

"Nej du har det ikke fint," sagde Eleanor, "Bare fortæl os, hvad der generer dig."

Jeg kiggede på dem og gav op. Jeg kunne lige så godt fortælle dem, hvad jeg havde fortalt Niall, Liam og Zayn. Jeg sagde: "Okay fint. I vil virkelig vide det? jeg ved at jeg bør holde afstand fra jer, så I ikke kommer mere til skade. Jeg er grunden til at I er i fare. Men det bliver I ved med at sige, at det ikke er. Hvorfor kan I ikke bare være ærlige og fortælle mig sandheden!”

"Okay," sagde Danielle, "Det er sandheden. Du er grunden til, at vi er i fare."

Eleanor stirrede på Danielle og sagde: "Danielle!"

"Shush," sagde Danielle til Eleanor. Hun kiggede på mig og sagde: "Det er din skyld, men ved du hvad? Vi ville alle hellere være i fare end at stoppe med at være din ven. Zayn, Louis, Liam, Niall, Harry, Eleanor, og jeg elsker dig, og vi ønsker ikke at ændre noget. Selvfølgelig påvirker det dig meget Spencer, med dit venskab med Luke. Din bedsteven såre os, og dig. Og du ved ikke hvad der er galt med ham, eller hvor han er. Men det skal nok gå. Vi skal nok klare det, sammen.”

Jeg kiggede på hende, og begyndte at hulke. Alle de følelser, som overtog mit sind, og jeg vidste at tingene ikke var som de skulle. Eleanor og Danielle skyndte sig over til mig og krammede mig.

"Jeg er bare så frustreret lige nu," sagde jeg grådkvalt, "Jeg vil virkelig ikke have at I skal komme til skade. Jeg vil bare have Luke til at stoppe!”

"Det er okay," sagde Eleanor, "Vi hjælper dig okay? Vi må finde en måde, du kan få det hele ud på. Hvis du ikke snart kommer ude med det hele, så ender det med at rive dig fra hinanden Spencer. Danielle og jeg er her, når du har brug for os. "

Jeg nikkede med mit hoved og beroligede mig selv. Så jeg tørrede tårerne væk. Jeg sagde, "Du ved, jeg tror jeg vil se en terapeut eller noget, indtil jeg får det bedre."

"Vil du virkelig det?" sagde Eleanor

"Jeg tror, ​​det kunne hjælpe hende," sagde Danielle, "Hun er følelsesmæssigt ustabil lige nu."

"Ja," sagde jeg, "Men venligst ikke fortæl drengene det, okay? Jeg vil ikke have at de skal vide det, især ikke Zayn."

"Bare rolig," sagde Eleanor, "Du har vores ord."

"Ja," sagde Danielle, "Hvad med at vi går ud og finder én i morgen. Vi kan bare sige til drengene at vi bare hænger ud."

"Det lyder som en rigtig god idé," svarede jeg.

Et par timer senere, da drengene kom tilbage, gik Zayn og jeg tilbage til lejligheden. Jeg var okay, men han sagde ikke noget. Vi gik i seng, og jeg lagde mig tæt ind til ham.

Han aede ​​min ryg og sagde: "Er du okay?"

"Ja," sagde jeg, "Jeg er bare bange."

"Det er okay," sagde Zayn, "Alt bliver okay. Det tager bare noget tid. Men lige nu skal du bare sove."

Han kyssede mig på kinden, og jeg hvilede mit hoved på hans bryst. Jeg hørte hans hjerte slå i et langsomt tempo, og jeg faldt i søvn. Den næste dag vågnede jeg tidligt, og skrev en seddel som jeg lagde på natbordet, om at Danielle, Eleanor, og jeg ville tage ud og kigge på tøj sammen. Jeg ringede til pigerne og bad dem møde mig på parkeringspladsen. Vi satte os ind i bilen og fandt et par adresser frem. Vi tjekkede to steder, og jeg fandt den helt rigtige terapeut.

I de næste 3 dage, var jeg terapi, og jeg fik det hurtigt meget bedre. El, Danielle, og jeg havde været nød til at lave undskyldninger, så drengene ikke vidste hvor jeg rigtigt var. Det fungerede helt fint indtil videre. Jeg havde en aftale med terapeuten om at jeg skulle komme igen i morgen, og derefter kun én gang om måneden. Danielle, El, og jeg kom tilbage til lejlighederne og gik hver til sit. Jeg trådte ind i lejligheden og så Zayn sidde på sofaen og se fjernsyn.

"Hey Zayn" sagde jeg

"Hej," sagde Zayn stille. Han så ikke på mig, og der kom en underlig stemning i rummet.

Jeg satte mig på sofaen og så på ham.

Jeg spurgte: "Er du okay?" Jeg rørte ved ham, men han flyttede sig.

 Så sagde jeg: "Hvad er der galt?"

"Er du mig utro?" Han kiggede på mig med sorg i hans øjne

"Det kunne jeg aldrig finde på," svarede jeg

"Hvordan kan der så være at Danielle, Eleanor og du laver alle de løgne?" spurgte Zayn med vrede i hans stemme

Jeg kiggede på ham med chok og sagde: "Hvad taler du om?"

"I lyver hele tiden!" sagde Zayn, "Du siger du er sammen med dem, men det er du ikke Spencer.  Jeg så dem begge på Starbucks, men du var der ikke. Og du har virket meget gladere på det sidste. Hvad laver du bag min ryg?"

Jeg brød øjenkontakt med ham og sagde: "Jeg var nok bare på badeværelset."

"Stop med det lort!" råbte han

"hør her Zayn," sagde jeg, "Jeg er dig ikke utro, okay?"

"hvad er det så du går og laver?!" spurgte han

"Noget," svarede jeg, "Jeg har ikke lyst til at snakke om det. Og du kan ikke udspørge Danielle eller Eleanor, for de har lovet ikke at fortælle det. bare stol på mig, okay?"

"Hvorfor har du ikke lyst til at tale om det? Er det så slemt? Hvordan kan jeg stole på dig, hvis du ikke kan stole på mig? Hvis du stoler på mig, så kan du fortælle mig det," svarede han

Jeg sagde: "Jeg har ikke lyst til at fortælle dig det, Zayn."

"Så kan det også være lige meget," sagde han vredt. Han gik hen til døren tog sin jakke og åbnede døren.

"Hvor skal du hen?" Spurgte jeg

Zayn kiggede på mig og sagde: "Jeg går hen til Harry og Niall."

Han smækkede døren bag sig og jeg stirrede på den. Jeg vidste, at jeg skulle have fortalt ham, men jeg havde ikke lyst. Jeg tror at jeg synes at man virkede svag hvis man gik til en terapeut. Jeg gik i seng, og krammede Zayns hovedpude helt ind til mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...