What I did for love

Spencer møder en dag selveste One Direction! en vær piges drøm, hun hænger meget ud med dem, og udvikler noget med en af drengene som vist er mere end bare et venskab. Men hvad sker der når spencers jalouxe bedsteven bliver sindssyg? Og hun bliver tvunget ud i en forlovelse med en hun ikke elsker? og hendes helt store kærlighed Zayn får sig en kæreste som ikke kan lide Spencer. vil det lykkes hende at komme igennem et voldigt forhold og en bortførelse?
(det skal siges at den originale ikke tilhører mig, og er på engelsk. Jeg kan klart anbefale den originale som hedder det samme og kan findes på google)

10Likes
10Kommentarer
1089Visninger
AA

14. kapitel 14

Jeg vågnede da nogen bankede på døren, men jeg åbnede ikke mine øjne. Jeg hørte nogen rejse sig og gå over til døren. Den blev åbnet på klem.

"Zayn, hvad laver Spencer her?" Var der en som hviskede. Det lød som Danielle, "Og hvad laver hendes ting her?"

”Flytter hun ind?" hviskede Liam

"Ja," sagde Zayn, "Luke kom for at besøge hende i går aftes, og nu føler hun sig ikke længere sikker i hendes lejlighed, så hun flytter ind hos mig."

"Åh," svarede de i kor.

Da jeg hørte disse ting, kom det hele tilbage til mig. Jeg var i Zayns lejlighed, ved at flytte ind. Deres samtale var lav og jeg kunne ikke forstå hvad de sagde. Mit hoved gjorde ondt og jeg var udmattet. Efter et par minutter, i mens de stadig snakkede, faldt jeg i søvn igen. Da jeg vågnede havde jeg fået det bedre. Jeg lå med hovedet på Zayns skød.

"gos morgen, hvordan har du det?" spurgte Zayn

"Okay, tror jeg," svarede jeg, "Hvorfor?"

"Du føles en smule varm," sagde han, "Jeg tror, ​​du har feber."

"Jeg har det helt fint. Lad os få hentet mine ting i lejligheden.” svarede jeg og rejste mig hurtigt op. Mit hoved begyndte at dunke igen, og jeg faldt. Jeg peb, og Zayn lo. Jeg lo sarkastisk, og han hjalp mig op.

"Jeg sagde jo, at du er syg," sagde han og fulgte mig til soveværelset. Han sagde: "Læg dig ned, så henter jeg noget medicin."

"Bare fordi jeg faldt, betyder det ikke at jeg er syg," svarede jeg

Han kom ind med medicinen og sagde, "Du er varm, du ser syg ud, og du er syg. Drikker det her."

"Nej tak," sagde jeg stædigt

"Hvorfor har du ikke lyst til at indrømme, at du er syg?" spurgte Zayn

"Jeg er ikke syg, så lad os hente mine ting," sagde jeg igen

Zayn sagde: "Bare rolig, drengene og jeg tager forbi og henter dine ting. Drik det nu, så jeg kan komme afsted. De er her snart."

"Jeg har ikke lyst til at drikke det der," sagde jeg stædigt

"Hvorfor?" Spurgte han frustreret

"Jeg har ikke lyst til at være alene her," hviskede jeg, "Hvad nu hvis han kommer?"

"Jeg sværger at han ikke kommer her. Du er i sikkerhed Spencer," sagde Zayn " Jeg kan ringe til Eleanor og Danielle, og få dem her over for at holde dig med selskab."

"Okay," sagde jeg i nederlag

"Nu drikker du din medicin," sagde Zayn

Jeg kiggede på flasken han havde i hånden, og jeg genkendte dem. Det smager forfærdelig. Jeg sagde: "Dét der, drikker jeg ikke. Jeg har prøvet det før og det er så klamt. Har du ikke noget andet?"

"vor stædig du bliver, når du er syg?” sagde Zayn ”jeg har ikke andet. Så drik det!”

"Aldrig!" Sagde jeg

"Du har en sidste chance for at drikke det frivilligt, ellers må vi gøre det på den hårde måde” sagde han

"Jeg vil aldrig drikke det," svarede jeg, "Aldrig!"

”Du beder selv om det," sagde Zayn med et drilsk smil.

Han sprang op på sengen og forsøgte at få fat i mine arme. Vi kæmpede i sengen, og han forsøgte at putte medicinen i min mund. Men jeg kæmpede for livet og holdte min mund lukket.

"Oh my god!" skreg Niall.

Zayn og jeg stoppede vores kamp og kiggede på døren. Alle kiggede stod og kiggede underligt på os. Zayn havde den perfekte chance for at give mig medicinen. Og den tog han. Han kastede medicinen ind i min mund, så det røg ned i min hals. Jeg begyndte at lave bræklyde, så han gav mig noget vand. Jeg stirrede ondt på ham i mens han smilede i sejr.

Alle stirrede stag på os, indtil Zayn sagde: ”hun ville ikke tage medicin."

"Åh," sagde de.

"Klar til at gå?" spurgte Liam

"Ja," sagde Zayn, "ses Spencer."

"Farvel," svarede jeg.

Han kyssede toppen af ​​min pande, og smuttede med drengene. Eleanor og Danielle smilede til mig underligt.

"Hvad?" Spurgte jeg

"Du to er bare så søde," sagde Danielle

"Danielle og jeg er gode til at sætte forhold sammen," sagde Eleanor stolt: "Er vi ikke?"

"I to har ikke haft noget at gøre med vores forhold" svarede jeg.

"Så hvordan har du det?" spurgte Danielle

"Fint" sagde jeg

"så nu flytter du ind hos Zayn. Er du spændt?" spurgte Eleanor, "Du må virkelig kunne lide ham siden du ikke kan leve uden at bo i hans lejlighed og..."

Danielle gav hende et blik og Eleanor tav. Jeg bemærkede det og sagde: "Det er fint Danielle. Det er ikke fordi jeg ikke kan leve uden ham. Men i går tog Zayn mig hjem. Og inde i min lejlighed sad Luke."

"Åh, Spencer," sagde Eleanor, "Undskyld at jeg var så dum at antage sådan noget."

"Det er fint," svarede jeg med et smil

"Sagde han noget til dig?" spurgte Danielle

”han sagde nogle ting om jer, og han slog mig næsten igen," sagde jeg stille.

"Uh," sagde de begge i afsky

"Han har temperaments problemer så det vil noget," sagde Danielle

Eleanor nikkede enigt og sagde: "Gik han så bare?"

"ja han gik," svarede jeg, "jeg ved ikke hvor hen. Hvilket bekymrer mig.”

"Det er okay," Danielle sagde, "Vi er her alle for dig."

Danielles telefon ringede og hun tog den.

"Hallo?" spurgte Hun

"Vent, hvad er der sket?!" spurgte Danielle i bekymring

"I er okay, ikke?" spurgte Danielle

"Kom tilbage nu! Få fat i de ting, i har lige nu og skynd jer tilbage.” befalede hun, "Jeg er seriøs Liam! Lyt til mig!"

"Okay, vær forsigtig," sagde Danielle, "Jeg elsker dig."

Hun lagde på og så på Eleanor og mig.

"Hvad?" spurgte vi

Danielle sagde, "Drengene fik de fleste af dine ting Spencer, og de satte dem på parkeringspladsen. Da de var på vej tilbage til din lejlighed, for at hente resten. Gik der ild i noget på parkeringspladsen. Ingen af dine ting er brændte, men Niall og Liam blev ramt af ilden. De er okay og på vej hjem."

"Tror du Luke gjorde det?" Spurgte jeg stille og roligt

"Sandsynligvis eller også var det en underlig tilfældig ulykke. Men hvordan starter en brand op på en parkeringsplads?" sagde Eleanor: "Desuden hader han os alle, undtagen dig"

"Han ville ikke gøre sådan noget," svarede jeg, "Luke er ikke sådan."

"man ved aldrig," sagde Danielle, "Men fra nu af bliver vi alle nød til at være forsigtige."

Et par minutter senere, kom drengene i gennem døren, bærende på Niall, mens Liam knugede sit håndled til sig. Niall havde mistet noget hud på skinnebenet og foden, og Liam havde mistet en del hud på sin hånd. Eleanor og Danielle gik ud af soveværelset for at hjælpe drengene. Min mobil ringede og nummeret var hemmeligt.

"Hej," sagde jeg

"Spencer," sagde Luke

"Luke," hviskede jeg stille og roligt så de andre ikke førte mig, "Hvor er du? Er du okay? "

"Jeg har det fint," svarede han: "Jeg er virkelig ked af det Spencer, kan du tilgive mig? Jeg har problemer, men jeg har tænkt mig at se en læge. "

Jeg sagde: "Det er okay Luke. Kan jeg stille dig et spørgsmål? "

"Ja," sagde Luke

"var det dig der startede branden på parkeringspladsen?" Spurgte jeg

"Var du der?" spurgte Luke med bekymring

Jeg lukkede øjnene og sukkede. Jeg sagde, "Du svarede ikke på mit spørgsmål."

"Ja," sagde Luke

"Hvorfor gjorde-" begyndte Jeg

"Der er en perfekt grund til det," svarede han: "De fortjener det, men det gør du ikke Spencer. Jeg ringede bare for at fortælle dig, at dette bliver sidste gang du hører fra mig, for nu."

Han lagde på og jeg stirrede på telefonen. Jeg besluttede mig for at holde denne samtale hemmelig for drengene. Jeg lukkede mine øjne og faldt i søvn med det samme

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...