What I did for love

Spencer møder en dag selveste One Direction! en vær piges drøm, hun hænger meget ud med dem, og udvikler noget med en af drengene som vist er mere end bare et venskab. Men hvad sker der når spencers jalouxe bedsteven bliver sindssyg? Og hun bliver tvunget ud i en forlovelse med en hun ikke elsker? og hendes helt store kærlighed Zayn får sig en kæreste som ikke kan lide Spencer. vil det lykkes hende at komme igennem et voldigt forhold og en bortførelse?
(det skal siges at den originale ikke tilhører mig, og er på engelsk. Jeg kan klart anbefale den originale som hedder det samme og kan findes på google)

10Likes
10Kommentarer
1075Visninger
AA

12. kapitel 12

få minutter senere faldt jeg til ro, og tørrede tårerne væk fra mit ansigt. Drengene kom tilbage med vrede ansigter.

"Fandt I ham?" spurgte Eleanor

"Nej," svarede Louis i en vred tone

"Han forsvandt så snart vi gik ud for at lede efter ham," sagde Harry

"Er du okay?" spurgte Niall

"Ja, jeg har det fint," svarede jeg

"Jeg kan ikke fatte, at han gjorde det," sagde Liam, "Hvordan kunne han slå en pige?"

"Undskyld," sagde jeg, "Jeg skulle ikke have planlagt denne dag. Jeg troede bare, vi alle kunne være venner."

"Det er ikke din skyld," sagde Zayn "Han kan bare ikke lide os."

"Hvorfor han ikke kan lide os?" spurgte Danielle

"Kan vi skifte emne?" Spurgte jeg, "Please? Jeg er ked af det. I skal aldrig møde ham igen."

"Du skal ikke sige undskyld," sagde Niall "Det er ikke din skyld."

”har du lyst til at tage hjem?" Spurgte Danielle, "eller vil du hellere med hen i en af vores lejligheder?"

"Hvis det er okay med jer," svarede jeg forlegent

"Du kan være hos mig," tilbød Zayn

Vi så alle på ham i chok. Os piger var chokerede, fordi det er første gang hvor alle vidste, at jeg havde været hos ham. Drengene blev chokerede, fordi de regnede med at jeg ville være ved enden Danielles eller Eleanor. Men deres chokerede ansigter forvandlede sig hurtigt til smil. ”Så du tager hen til Zayn?" spurgte Liam

"Jeg er ligeglad," sagde jeg, "Så længe jeg ikke er hos mig."

"Okay," sagde Harry, "Det er afgjort. Du tager hjem til Zayn."

"Husk ikke at lave noget jeg kunne finde på at gøre” Sagde Louis

"Åh hold kæft," sagde Eleanor og Danielle

Pludselig var alting godt igen. Som om det med Luke aldrig var sket. Vi forlod bowlinghallen og vi besluttede at dele os op. Drengene i den ene bil og pigerne i den anden. Jeg var på bagsædet, og Danielle kørte. Der var ingen musik, så der var fred og ro.

"Så Spencer," sagde Danielle og brød tavsheden "Har dig og Zayn planer om at fortælle drengene om jeres forhold?"

"Jeg har ingen anelse," sagde jeg, "Det er ikke rigtig et forhold."

"Men" sagde Eleanor og stoppede sig selv

"Men," spurgte jeg

"Endnu," sagde Eleanor "han har ikke spurgt dig ud i nu. Men I er i et forhold."

"Vi har kun kysset én gang," sagde jeg

"Og hvad så?" sagde Danielle, "Han er en gentleman. Okay? Planen kommer til at være sådan, vi tager hjem, så tager vi alle op i Zayns lejlighed. Og så smutter vi andre efter en times tid."

Vi ankom til lejligheden før drengene, så vi stod udenfor Zayn dør. De kom op ad trappen. De talte tydeligvis om noget vigtigt, for da de så os, var de alle stille. Zayn tog sin nøgle og låste døren op. Vi gik ind og slog os ned i hans stue. Vi spiste noget mad, og talte om tilfældige ting. En time senere, ligesom Danielle sagde, begyndte de at gå tilbage til deres egne lejligheder. Eleanor og Danielle gav mig et smil, inden de forsvandt ud af døren. Da døren lukkede, satte Zayn sig ved siden af mig og lagde armen omkring mig.

"Er du okay?" spurgte han

"Ikke rigtig," svarede jeg stille og roligt, "Jeg ved ikke, hvad jeg gjorde forkert."

"Du har ikke gjort noget forkert Spencer," forsikrede Zayn mig om, "Han kunne vidst bare ikke lide os, lige fra starten af."

"Måske er det fordi jeg var hans eneste ven," sagde jeg til mig selv og ignorere Zayn, "Eller måske er det fordi han er ikke så komfortabel omkring os."

"Spencer," sagde Zayn "Se på mig."

Jeg kiggede på ham, og han sagde: "Bare tag det roligt. Det er sket, og du kan ikke ændre det. Du skal bare vide at det ikke var din skyld. Du forsøgte at få os alle til at være venner, men det kunne bare ikke fungerer. Det var en fejl, så du lærer af det. Men jeg brød mig ikke om at han slog dig. Hvad snakkede i overhovedet om?”

"Jeg råbte bare af ham, og fortalte hvor meget I betød for mig. Og hvor ked af det jeg var over at han ikke respekterede det. Så sagde han, at I ikke ville komme til at være venner med meget ret længe fordi-," sagde jeg

"Fordi?" Svarede han

"Jamen jeg fortalte ham, at jeg kunne lide en af ​​jer, så han blev nød til at være lidt venlig,” begyndte jeg, og kiggede på ham. Zayn smilede bredt, og jeg rystede på hovedet, "Og så sagde han, at vi ikke ville være venner meget lang tid, fordi du blot ønskede at komme i bukserne på mig. Og når du så var færdig, ville i alle forlade mig.”

Hans smil falmede og han kiggede på mig alvorligt og sagde: "Jeg ville aldrig gøre det. Ikke at være ond eller noget, men han er en røv for at sige det. Jeg kan virkelig godt lide dig Spencer og jeg kunne aldrig finde på at gøre dig ondt."

Jeg smilede og sagde: "Det ved jeg, det var også grunden til at jeg slog ham. Men så slog han mig tilbage."

"Han er sådan en røv," sagde Zayn

"Tag det roligt," sagde jeg og puttede mig indtil ham

"Jeg er ked af det," svarede han

"Hvad var det dig og drengene snakkede om?” Spurgte jeg og tænkte på tidligere.

"Vi snakkede om hvad der var sket," sagde Zayn "Og noget andet."

"Hvilket er?" Spurgte jeg

"At du er hos mig," sagde han

"Åh," svarede jeg

"Så Spencer," sagde Zayn, "Jeg ved, at vi har hængt ud et par gange, men hver gang vi har været samme-."

"Åh drop det pis Zayn," sagde jeg og lød som Eleanor

"Vil du være min kæreste?" Spurgte han

"Jeg ville være beæret," hviskede jeg

Han lænede sig ind og kyssede mig. Pludselig hørte vi nogen hjuple og nogen der sagde hold kæft. Både Zayn og jeg rullede øjne. Så rejste vi os og gik over til døren. Zayn åbnede den og sekspersoner faldt mod jorden.

"Uh hej," sagde Harry akavet

"Du fyre er utroligt," sagde jeg med et smil

"Det er derfor I elsker os!" sagde Lou og Eleanor

"Yeah sikkert," sagde jeg, "Nu går I. Jeg vil sove."

"Så gerne," sagde Harry

"Du ved godt at Zayn ikke har gæsteværelse, ikke?" spurgte Liam

"Det er fint," sagde jeg, "Jeg er vant til at sove med ham."

"Oh my god! Mine jomfruelige ører!" skreg Harry

"Jeg mente det ikke på den måde Harry," sagde jeg, "plus, du er ikke engang en jomfru."

"Okay, vi vil lade dig sove!" sagde Danielle, "Lad os gå drenge og El."

"Farvel!" sagde de og smuttede.

Zayn og jeg lo ad dem og gik derefter i seng. Hans soveværelse var ret stort. Jeg skiftede til en af Zayns trøjer og nogle jogging bukser, da mit eget tøj var ubehageligt at sove i. Vi gik begge i seng, og han lagde armene omkring mig. Sådan faldt vi i søvn med det samme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...