What I did for love

Spencer møder en dag selveste One Direction! en vær piges drøm, hun hænger meget ud med dem, og udvikler noget med en af drengene som vist er mere end bare et venskab. Men hvad sker der når spencers jalouxe bedsteven bliver sindssyg? Og hun bliver tvunget ud i en forlovelse med en hun ikke elsker? og hendes helt store kærlighed Zayn får sig en kæreste som ikke kan lide Spencer. vil det lykkes hende at komme igennem et voldigt forhold og en bortførelse?
(det skal siges at den originale ikke tilhører mig, og er på engelsk. Jeg kan klart anbefale den originale som hedder det samme og kan findes på google)

10Likes
10Kommentarer
1115Visninger
AA

11. kapitel 11

I dag var dagen Luke hang ud med os. Det havde været præcis 3 dage siden, at Eleanor og Danielle havde regnet Zayns og min lille hemmelighed ud. I disse tre dage, havde Zayn og jeg hængt ud "hemmeligt". Kun El og Danielle vidste det. Pigerne hang jeg også ud med. De har været rigtig gode til at distrahere drengene og sådan. Anyways, Drengene tænkte at det kunne være sjovt at tage ud og bowle, da det er en fed måde at være sammen på. Vi blev enige om, at alle skulle mødes hos mig, ligesom sædvanligt, og at vi ville tage to separate biler, så Luke ikke ville føle sig utilpas.

Det ringede aldrig på døren. Men den blev åbnet med et brag, og ind trådte Eleanor og Danielle. De havde allerede vænnet sig til stedet.

"Hey El, Danielle," sagde jeg til dem, mens jeg lagde sokker sammen.

De smilede til mig og Danielle spurgte, "Er din ven her?"

"Kan du se ham nogen steder, Danielle?" Sagde Eleanor

"Åh hold kæft Eleanor," sagde Danielle "Jeg talte ikke til dig."

"Han har lige skrevet at han er nede på parkeringspladsen.” svarede jeg, "I har bare at være søde, og i sær ved Luke."

"Hvornår har vi ikke været søde ved nogen?" spurgte Eleanor

"Åh, det ved jeg ikke," sagde jeg, "måske den gang vi var på fin restaurant. Da i forlod mig i parken. Og da i jagtede mig med en kniv!"

"Du må ikke tage det personligt," sagde Eleanor med et smil

"Vi gjorde det, fordi vi elsker dig!" sagde Danielle

"Så, Eleanor jagtede mig med en kniv, fordi hun elsker mig?" Spurgte jeg, mens jeg rejste et øjenbryn

"Yup," sagde Eleanor "Jeg havde brug for at redde dig fra den sidste kop kaffe. Koffein er dårligt for dig, så jeg havde brug for at drikke det i stedet for. "

"Selvfølgelig," sagde jeg, "Uanset hvad skal i opføre jer ordentligt!"

"Bare rolig, det skal vi nok," sagde de begge

Og lige med det samme bankede det på døren. Jeg gik hen til døren i mens løb over og satte sig i sofaen. Luke stod i døren og så ud som om han særdeles ikke ønskede at være her. Jeg kiggede på ham, og han smilede til mig.

"Hey," sagde Luke og gik ind.

"Hey Luke," svarede jeg, "Danielle og Eleanor er i stuen."

"Hej der!" skreg Eleanor praktisk talt, "længe siden!"

Luke nikkede til hende og blev stående ved min side. Jeg gættede på at de ikke vil komme så godt ud af det med hinanden. Nu var Danielle mit eneste håb. Jeg kiggede på Eleanor og gav hende et surt blik, mens Danielle puffede hende i armen.

"Hej, Luke ikke?" sagde Danielle

"Jo" sagde Luke stille

"Du må bære over med Eleanor," sagde Danielle, "Hun er en smule skør."

Eleanor var ved at sige noget, men Danielle og jeg gav hende et blik, som gjorde at hun lukkede munden. Pludselig hørte vi nogen der gik amok på døren. Pigerne og jeg rullede øjne, kunne drengene dog ikke være lidt mindre larmende? Vi piger gik over til døren. Danielle åbnede døren og blev overfaldet af hendes kæreste. Eleanor gik over og krammede med Louis. Zayn og jeg fik øjenkontakt og smilede til hinanden, men gjorde intet. Jeg hilste Harry, Niall og Zayn. Så hilste drengene på Luke, mens Luke blot gav et nik med hovedet.

"Okay," sagde Louis, "Er vi klar til at gå?"

Der var flere som sagde ja og vi gik ud af døren. Liam, Danielle, Luke, og jeg tog Danielles bil, mens de andre tog Louis’ bil. Danielle indtog førersædet, Liam var på passagersædet, og Luke og jeg sad på bagsæderne. Det var helt stille, undtagen musikken. På vej dertil, bad jeg til at aftenen ville gå godt. Vi ankom til bowlingbanen, og vi lejede to baner. Derefter tog vi bowlingsko på og gik i gang med spillet.

"Så Luke," sagde Liam, "Jeg hørte om din fars forretning."

"Ja," svarede Luke

"Hvor længe har du arbejdet der?" spurgte Niall

"Lige siden jeg bestod eksamen på gymnasiet," svarede Luke

"Åh," sagde Niall

"Hvor længe har du og Spencer været venner?" spurgte Zayn

"Lige siden vi var små,​​" svarede han

Jeg smilede til Zayn og de andre for deres forsøg på at holde en samtale med ham. Men det var meget tydeligt at Luke ikke kunne lide at være her, men ingen vovede at bringe det op. Vi ønskede ikke at starte nogen problemer.

"Hvad handler din virksomhed om, anyways?" Spurgte Harry

Luke tænkte sig om og svarede: "Det er svært at forklare. Jeg tror ikke I vil forstå det. "

Med det samme vidste jeg at dette ville gå grueligt galt. Jeg kiggede over på pigerne og de havde den samme følelse som jeg.

Pludselig sagde Louis: "Hvorfor skulle vi ikke kunne forstå det? Er det fordi vi er med i et Boy band? Tror du at vi ikke er kloge nok? "

"Louis!" hvæsede Eleanor

"For at være ærlig, ja" svarede Luke "Jeg tror ikke at I er kloge nok til at forstå det."

"Luke!" hvæsede jeg.

De ignorerede mig og fortsatte.

"Du ved ikke noget som helst om os," sagde Louis

"Og du ved intet om mig!" sagde Luke med vrede i min stemme

Liam rejste sig op og sagde: "Hvad med at vi alle falder til ro nu?"

"Hvis du ikke ved noget om os, kan du ikke være bekendt at sige sådan noget?" sagde Louis og hævede stemmen

Eleanor gik op til ham og greb fat i hans arm. Hun sagde: "Tag det roligt Louis!"

"Jamen så lad os se," sagde Luke "At dømme efter jeres eventyre med Spencer. Hvor I gør idiotiske ting, så er jeg ikke i tvivl om jeres intelligens."

"Hvem tror du lige du er?" sagde Harry og tog del i diskussionen

Jeg gik op til Luke og sagde: "Luke! Bare stop! Kom med mig!"

Drengene stirrede på Luke med vrede udtryk, og Luke gjorde det samme. Jeg trak Luke med igennem hele lokalet og så på ham med skam og vrede.

"Er du seriøs!?" råbte jeg af ham "var du virkelig nød til at starte et skænderi? Alt gik lige så fint! "

"Alt gik fint?" spurgte Luke "er du blind Spencer? Har du ikke set, hvordan alle følte sig utilpas? Jeg havde ikke engang lyst til at komme! "

"Man kunne stadig have været høflig, Luke!" Sagde jeg, "De er mine venner! Og du lovede at du ville give dem en chance!"

Luke stirrede på mig og sagde: "Ved du hvad!? Jeg løj okay? Jeg ønskede ikke at møde dem, og jeg har aldrig kunne lide dem! Det er ikke ligefrem fordi I kommer til at være venner for evigt Spencer!"

"Ingen ved, hvor længe det venskab kommer til at vare," sagde jeg, "men tilfældigvis kan jeg godt lide en af drengene!"

Jeg vidste, at dette sårede Luke, da han ret godt kan lide mig. Luke sagde "Du ved godt at et forhold med ham vil gå ud på at han vil bruge dig, og så smide dig ud når han er færdig. Det er helt sikkert. Sommetider gør du seriøst nogle dumme ting Spencer. Det er derfor, du har brug for mig! Du er nødt til at være sammen med mig, ikke med disse mennesker. Tro på hvad jeg siger. Så snart han har været i bukserne på dig, vil du se hvad jeg mener."

Jeg stirrede på Luke, og vreden tog over. Jeg slog ham lige i ansigtet, og jeg kunne have svoret på at alle i lokalet kunne høre det. Selvom jeg stirrede, kunne jeg se at der ikke var nogen der ville nærme sig. Hvad der chokerede mig, var at Luke slog mig tilbage. Mit ansigt sved og jeg hørte både drengene og pigerne der løb hen imod os.

"Du kan ikke bare slå en pige!" skreg Eleanor

"Hvad fanden er der galt med dig!" skreg Zayn ind i Lukes ansigt.

Luke så mig i øjnene, med skam i hans og sagde: "Undskyld. Find mig, når du kommer til fornuft." Luke løb ud af bowlinghallen, og jeg så på døren som svingede frem og tilbage. Louis, Harry, Liam, og Niall løb efter Luke i et forsøg på at fange ham, mens Zayn, Danielle og Eleanor blev ved min side. Zayn krammede mig, mens jeg græd på hans skulder. Danielle aede min ryg for at trøste mig, mens Eleanor bandede lydløst. Jeg vidste fra den dag af, at dette var begyndelsen på store problemer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...